Tag Archives: Miley Cyrus kost og træningsform

“Fit” ala Miley Cyrus?

16 sep

En af de kandidater flest ønskede at se featured i “Fit ala..” var faktik Miley Cyrus. Det er lidt skræmmende, for det må jo betyde at rigtig mange tilbeder hendes krop og det ideal hun afspejler. Jeg er ikke fan af hendes nye look, da jeg simpelthen synes hun er blevet lidt for tynd. Hun er stadigvæk smuk, men det kunne godt ende ud i ekstremer hvis det fortsætter.

Alligevel vil jeg tage hende med, for at vise hvor meget arbejde hun har lagt i sit projekt og hvor hurtigt det kan tage overhånd når man lever under sådan et pres som hun gør. Hun vil klart have gavn af at tage lidt på i vægt, i særdeleshed muskler, men det er jo ikke det look Hollywood dikterer mest af for tiden desværre 😦

Miley Cyrus spiser 5 små måltider om dagen. Hun har fornylig fået konstateret gluten- og laktose allergi, hvorfor hun helt har skåret madvarer der indeholder disse elementer fra. Derimod lever hun primært af fisk, kylling, æg, frugt og grøntsager. Kulhydraterne og alt usundt er altså på et minimum. Hun kontrolvejer sig endvidere hver eneste uge for at holde motivationen oppe, og for at se det går den rigtige vej.

Miley benytter sig af en ny motionsform der hedder Low Impact Aerobics. Det omfatter korte, men meget intensive workouts. Via denne træningsform, der primært udgøres af forskellige slags dans, kan hun forbrænde op til 600 kalorier i timen Hun løber endvidere for at holde sig igang. Derudover træner hun 5 til 6 dage om ugen med pilates guruen Mira Winsor for at tone hendes krop yderligere. Hun stræber konstant efter at få en bedre holdning og de perfekte “abs”.

Når man søger på Miley Cyrus workout/diet/fitness tips dukker der 2.000.000 hits op på Google. Mange unge piger er besatte af hendes nye look og søger at gøre hende kunsten efter. Tumblr blogs flyder over med før/efter billeder af hende, og hun anses næsten som en gudinde inden for kropsidealer. Der er ingen tvivl om det er et hårdt stykke arbejde hun har udført og hun er virkelig en smuk pige, men jeg synes det virker lidt som om det er på vej til at tage overhånd for den ellers så kønne Disney pige.

Der skal være plads til at smide nogle kg. og optimere sin krop, især når man er i en branche som hende, men jeg forstår godt at både læger og spiseforstyrelse organisationer verden over frygter den indvirkning det har på nemt-påvirkelige kvinder. Miley fungerer jo på mange måder som en rollemodel for unge piger, og selv om hun ikke sygeligt tynd/trænet, kan det stadigvæk skubbe mange piger ud på dybt vand i jagten på Mileys krop. Det er ikke Mileys skyld, hun bliver blot “brugt” som ideal. Det er nærmere udviklingen der er skræmmende.

Hvad synes I? Har det taget overhånd for Miley, eller er det blot mediernes evige fiksering på at udstille de kendte som dårlige rollemodeller? De viste billeder er faktisk dem jeg kunne finde, der viser Miley fra sin mest “sunde” side.

NB: Dette er ikke en opfordring til at søge at opnå Mileys krops, tværtimod. Det er derimod blot en illustration af det pres de kendte kan komme under, og den enorme indvirkning det har på mange kvinder verden over.

Reklamer