Tag Archives: MBT Mahuta sko

Fit For Livin tester MBT træningssko

3 jan

For noget tid tilbage fik vi lov til at teste nogle MBT trænings- og aktivitetssko. Ingen af os havde det store kendskab til mærket og havde egentlig aldrig forbundet MBT med noget træningsrelateret. Men vi fik da i den grad rykket ved vores fordomme, og jeg bruger nu skoene regelmæssigt på mine lange gåture med barnevognen, og de virker!

Mine baller og lår kommer på hårdt arbejde, min holdning og balance forbedres markant og jeg kan mærke, at jeg bruger hele min krop på en sund måde. Jeg er virkelig blevet afhængig af dem til mine mange gåture med lille Sylvester!

MBT 1

Information om verdens førende funktionelle sko:

Ideen bag MBT er, at holde kroppen i konstant bevægelse, da bevægelse efter MBT’s overbevisning er nøglen til at finde og opretholde den rette balance i livet. Skoene kan bidrage til dette gennem det unikke skodesign, der netop kombinerer en perfekt balance mellem funktion og stil.

Skoene er således instabile, der tvinger én til at bruge adskillelige muskler og hele kroppen for at kompensere og skabe stabilitet. Det beyder, at din holdning forbedres, dine baller og lår strammes op, du forbrænder flere kalorier og dine muskler styrkes. Win!

MBT 2

Anmeldelse af skoene:

Vi har fået lov til at teste Mahuta modellen fra MBT’s Athletic serie, der er specielt udviklet til træning og aktivitet, da de passer bedst til vores travle hverdag.

Lige da vi fik dem på bliver man lidt overrasket over, hvordan det føles at gå i dem. Faktisk var vores første indskyldelse, at det her kommer til at se meget mærkeligt ud og vi kan sikkert ikke gå ordentligt i dem. Den buede sål som kendetegner MBT sko gør nemlig, at man opnår sådan en rullende bevægelse. Vi blev dog meget overrasket over hvor behagelige, de var at gå i og hvor hurtigt man vender sig til den anderledes og mere naturlige gang. Vi er vant til at gå i mindre funktionelle og behagelige sko, så det var en kæmpe forskel vi oplevede. Selve bevægelsen gav også stof til eftertanke. Vores fødder og krop har netop brug for naturlige bevægelser i kvalitetssko, der sikrer at man bevarer og forstærker en sund holdning. Fødderne skal jo bære os resten af vores liv, så der er ingen grund til ikke at give dem den funktionalitet som de fortjener.

Jeg havde efter vores gåtur mega ømme baller og ben, og det føltes virkelig som om jeg havde trænet. Det var helt vildt fedt at mærke, da det jo er ved at være længe siden jeg har haft den følelse. Man er i hvertfald ikke i tvivl om at kroppen arbejder, styrkes og forbrænder ekstra kalorier.

MBT 3

Vi har faktisk intet negativt at sige om skoene udover prisen. Men når man tænker på al den udvikling, der er lagt bag MBT siden 1996 og den kvalitet, der bruges, så synes vi faktisk ikke det er så galt igen. Derudover vil vi nok primært komme til at bruge skoene til vores lange gåture, for selvom designet har overrasket os kontra den forestilling man havde om MBT, så vil vi stadigvæk bruge vores andre sko ofte. Man har jo også en holdning til det visuelle, og der kan MBT ikke helt følge med i forhold til vores normale skostil. Nu er modellen også decideret udviklet til en aktiv hverdag, hvorfor de for os er perfekte til gåture, hvor vi samtidigt kan træne vores muskler, kropsholdning, balance og reducere belastning på hofter og knæ. Tid er der jo ikke meget af når man får en lille baby, så når man kan slå to fluer med et smæk, gør vi det gerne 😉

I kan læse mere om MBT og se de forskellige modeller lige her. Skoene sælges kun i MBT butikker, da det er meget vigtigt at man finder lige den model, der passer til én og man lærer at gå korrekt i dem.

Kender I til eller har I måske erfaring med MBT sko?

Reklamer