Tag Archives: Beyonce træningsrutine

Fit ala Beyonce

23 okt

Flere af jer har ønsket Beyonce som næste kandidat til “Fit ala” og det forstår jeg virkelig godt, for hun er ovenud smuk og udstråler sundhed.

I januar fødte Beyonce sit første barn, og blot 4 måneder efter fødslen var hun tilbage i form. Men hvordan gør hun egentlig og hvor meget arbejde har hun lagt i det?

Beyonce spiser selvfølgelig sundt, men er overhovedet ikke ekstrem. Derimod holder hun blot øje med hvad hun indtager, og har endda en cheatday om ugen. Hun har tidligere fulgt ekstreme kure (lemonade diet), men efter hun har født sit barn var det vigtigt, at hun fik tilstrækkeligt med næring og tog sig god tid til at smide de ekstra kg. på sund vis. Hun spiser derfor ofte og koncentrerer sig udelukkende om at indtage lette måltider.

Vigtigst af alt er Beyonce realistisk. Hun ved at hun ikke kan spise lige hvad hun vil, eller undlade at træne, hvis hun skal bibeholde sin krop. Der er ingen hurtige genveje til et varigt vægttab eller en sund krop. Hun fremsætter derfor konstant små delmål, så det ikke virker uoverskueligt i det lange løb.

Beyonce træner sammen med den kendte celebritytræner Margo Borges ud fra hans berømte Power Moves filosofi. Tanken bag er, at man skal kunne træne flere muskelgrupper på en gang. Beyonce er en travl dame, og har ikke tid til at bruge flere timer dagligt på træner, så det skal være effektivt på kort tid.

Derudover er hun fortaler for intervaltræning, og skifter mellem spinning, løb og andet cardio for at på pulsen op. Hun udnytter hver en mulighed til at træne, så hvis hun lige har 5. min. hvor hun ikke er beskæftiget, laver hun squats, lunges eller løber op og ned af trapper. Det er bl.a. disse øvelser der er med til at give hende den perfekt formede bagdel, som hun er så kendt for.

Ligesom os andre, har Beyonce brug for at blive motiveret hvis hun skal holde sig selv igang. Hun har derfor billeder af sig selv i sin bedste form hængende rundt omkring, og lytter gerne til sit yndlingsmusik for at holde gejsten op. Uden motivation og inspiration vil hun, ifølge hende selv, ikke holde alt den træning og sunde kost ud.

Er I også vilde med Beyonces sunde look eller?

Sources: Fit Sugar og Glamour

 

Reklamer