Arkiv | Vores liv RSS feed for this section

Fit4livin.dk – We are moving to a new domain – Fit4livin.dk

10 mar

I forbindelse med en masse ændringer, der kommer til at ske inden for et par måneder (mere om det snart), er vi flyttet over på eget domæne. Jeg håber I har lyst til at følge med os på nye eventyr. Bloglovin’ læsere føres automatisk derover inden for nogle dage. Til jer andre vil jeg anbefale at bogmærke siden, så I kan følge os fast.

Det er helt nyt, så der er måske lidt begyndervanskeligheder. Jeg håber I kan bære over med os 🙂 Hvis I har nogle kommentarer, ris eller ros, så smid det endelig ovre i kommentarfeltet på den nye blog og vi får det ordnet hurtigst muligt.

Tjek bloggen ud – fit4livin.dkfit4livin.dkfit4livin.dkfit4livin.dk.

// We are moving our platform. Check out our new domain fit4livin.dk. If you follow us on Bloglovin’ you don’t have to do anything. If you don’t feel free to bookmark our new site.

Fit For Livin inspo

Fit For Livin 1 år!

25 feb

I lørdags havde bloggen 1 års fødselsdag! Det er for vildt, at der allerede er gået et helt år! Jeg havde aldrig i min vildeste fantasi forestillet mig, at så mange havde lyst til at læse med og skrive søde kommentarer. For ligeså meget som vi kan inspirere jer, så inspirerer I os.

Det har altid været vigtigt for os, at inddrage læserne og drage nytte af jeres erfaringer såvel som I kan bruge vores erfaringer. Det er jo hele ideen bag blogmediet. Af samme grund svarer vi altid på jeres kommentarer. Det er da mega træls, at bruge tid på at ligge en kommentar men aldrig få svar tilbage. Hvad er så meningen med en blog?

DSC01501

I anledning af det første år, får I hermed nogle random facts knyttet til bloggen:

– Vi hed ikke Fit For Livin til at starte med. De første 3 dage hed bloggen Notoriously Fit. Problemet var bare, at det var lidt svært at stave til Notoriously og gav egentligt heller ikke så meget mening, så vi ændrede det kort efter og hold op jeg er glad for det 🙂

– Bloggen hedder Fit For Livin. Grunden til der er et 4-tal i webadressen skyldes, at det andet domæne var optaget.

– Jeg husker tydeligt den aller første kommentar vi modtog. Jeg var helt oppe at køre, for det betød vi havde en læser 😉 I dag har lidt flere. Af hjertet tak!

– Nogle af de mest debaterede og populære indlæg i bloggens historie, er indlægget om Ortoreksi, min graviditet, Mascha Vangs udtalelse om graviditet (bloggen blev i den forbindelse nævnt i Go’ Morgen DK), Miley Cyrus’ kropsforvandling, anvendelse af slankepiller og kopiering af andres indhold. Generelt emner, der virkelig kan få folk til tasterne.

– Vi blev i november/december kåret til månedens blog i Fit Living.

– Da vi startede ud, eksisterede der nærmest ingen sundhedsblogs. Egentligt mærkeligt, da der jo klart har været mangel på det. Heldigvis er der i dag en masse 🙂

– Bloggen blev egentlig grundlagt idet jeg skrev speciale om Fitness dk, branding af sundhed, sociale medier osv. Det er det bedste, der er kommet ud af hele processen og har gavnet mit CV på så mange måder.

– Jeg har mange ideer for bloggens fremtid og er allerede igang med et, indtil videre, hemmeligt projekt.

Jeg kunne godt tænke mig at høre, hvor længe I har læst med? Måske I endda kan huske, hvordan I faldt over bloggen? 🙂

May I present: Blogmag.dk

21 feb

Som noget helt nyt vil flere af vores indlæg for eftertiden vises på Blogmag.dk. Blogmag er Danmarks største blogmagasin og giver dig, som læser, et godt overblik over nøje udvalgte kvindelige og mandlige bloggere inden for flere forskellige kategorier. Man kan således både læse om mode, skønhed, gastronomi, rejser, børn, interiør m.m. Det hele er simpelthen samlet på en platform, det er altså smart!

Instagram

Jeg er virkelig glad for vi er blevet en del af dette netværk og synes siden er blevet SÅ fin. Jeg er selv faldet over flere inspirerende blogs, jeg ikke kendte til før. I dag kører der desuden en konkurrence, hvor man kan vinde to biografbilletter til en udvalgt film. Det eneste du skal gøre er, at skrive dit navn og adresse i kommentarfeltet derinde. I finder konkurrencen lige her.

Jeg håber I har lyst til at kigge forbi. Hvem ved, måske falder I også over flere gode blogs I ikke kendte i forvejen 😉

Sylvester <3

19 feb

Jeg har lovet jer et indlæg om Sylvester og hvordan det går hos os som familie, og det vil jeg hellere end gerne dele 🙂 Det er jo ikke en børneblog det her, men jeg nyder samtidigt at skrive om vores lille familie, da det fylder så meget i vores hverdag. Langt mere end kost, træning og sundhed.

Sylvester 4

Sylvester er snart 3 måneder (hvor bliver tiden af?) og det er jo helt ufatteligt, hvad der kan ske på få måneder. Han både griner, smiler, pludrer og triller rundt. Han er SÅ dejlig! Jeg vil dog lyve, hvis jeg sagde det bare er ren lykke at blive en familie. Det er satme også hårdt. Eksempelvis har i nat været et rent helved. Han fik sin 3 måneders vaccine i går og i nat vågnede han så kl. 03.00 og var sulten. Normalt sover han efterfølgende igen, men ikke i nat. Jeg har derfor ikke sovet mere end 10 min. af gangen siden kl. 03.00, og når man ikke får sin søvn går man rundt i en form for zombie tilstand.

Vi er ikke altid så overskudsagtige, som det måske kan fremstå. Det synes jeg er vigtigt at få slået fast. I får jo kun indblik i de sundhedsrelaterede ting og så kan vi måske virke lidt “for meget” og helseagtige. Det er vi slet ikke. Vi har det lige så hårdt som alle andre nye familier og både vrisser af hinanden i ny og næ ligesom, at vi i ofte har lyst til at hoppe på en pizza frem for at tilberede sund mad. Overskud er der ikke meget af og netop derfor er det så vigtigt for os, at vi får bevæget os og spist sundt, så vi får lidt mere energi til at klare de lange dage med en lille baby.

Sylvester 5

Jeg ammer ikke længere desværre, da han ikke tog nok på. Hvor træls det end er, så har det også sine fordele. Jeg kan tage ned at træne uden at skulle tilbage og give ham mad hurtigt igen. Rasmus kan tage del i madritualet ligeså og jeg kan både drikke engang imellem og farve hår. Man må jo finde de positive aspekter ved det, nu hvor det andet ikke lykkedes 😉

Vi skal ligeledes snart holde dåb. Det bliver stille og roligt for den nærmeste famile hjemme hos os selv, men vi gider ikke lave maden selv.

Kan nogle af jer anbefale et godt sted at bestille mad udefra i Århus eller omegn? Vi har kig på Camillas Diner, nogen der har erfaringer med det sted? Det skal være tapas/fingermad, da vi ikke har plads til alle kan sidde ned og spise ved et bord. 

OBS: Billederne er fra Instagram. I finder os på Fit4livin 🙂

// Sylvester is almost 3 months old. I cannot believe how fast time flies by!

Baby workout!

13 feb

Jeg slår to fluer med et smæk! Underholder min baby imens jeg træner med næsten 7 kg’s cuteness! ❤

Smart ik’? 😉

Baby workout

Baby workout 3

Work out video featuring us!

4 feb

En lille video fra dagens træning. Faktisk vores aller første video nogensinde, totalt grænseoverskridende at være “live” på bloggen. Jeg kan virkelig anbefale VideofyMe, der giver én mulighed for at filme cool videoer ved brug af forskellige filtre. Vi vil regelmæssigt dele træningsrelaterede videoer derinde, så hvis I vil kigge med finder I os under Fit 4 Livin.

Hvad synes I om sådan nogle små videoer? Er det okay eller foretrækker I billeder?

Instaspam + VideofyMe!

31 jan

Til jer der er på Instagram, kan I følge os under fit4livin. Vi deler løbende billeder af vores måltider, træning og hverdag med lille Sylvester.

Vi har også lige oprettet en profil på VideofyMe. Det er det samme som Instagram, men hvor man i stedet for at dele billeder poster videoer. Vi er lige blevet medlem (Fit 4 Livin), men glæder os til at dele videoklip af især vores trænings- og kostrutiner, og ligesom på Instagram, kan man putte et filter på, så videoen bliver helt vildt fed og inspirerende. App’en er gratis og kan downloades via Appstore. Jeg tror det bliver det helt store inden længe, ligesom at Instagram overtog den store aktivitet på Twitter og Facebook sidste år.

Er I på VideofyMe?

Insta collage

Instagram

// You can follow us on Instagram (fit4livin) and now also on VideofyMe (Fit 4 Livin).