Archive | Graviditet RSS feed for this section

Sylvester <3

19 Feb

Jeg har lovet jer et indlæg om Sylvester og hvordan det går hos os som familie, og det vil jeg hellere end gerne dele 🙂 Det er jo ikke en børneblog det her, men jeg nyder samtidigt at skrive om vores lille familie, da det fylder så meget i vores hverdag. Langt mere end kost, træning og sundhed.

Sylvester 4

Sylvester er snart 3 måneder (hvor bliver tiden af?) og det er jo helt ufatteligt, hvad der kan ske på få måneder. Han både griner, smiler, pludrer og triller rundt. Han er SÅ dejlig! Jeg vil dog lyve, hvis jeg sagde det bare er ren lykke at blive en familie. Det er satme også hårdt. Eksempelvis har i nat været et rent helved. Han fik sin 3 måneders vaccine i går og i nat vågnede han så kl. 03.00 og var sulten. Normalt sover han efterfølgende igen, men ikke i nat. Jeg har derfor ikke sovet mere end 10 min. af gangen siden kl. 03.00, og når man ikke får sin søvn går man rundt i en form for zombie tilstand.

Vi er ikke altid så overskudsagtige, som det måske kan fremstå. Det synes jeg er vigtigt at få slået fast. I får jo kun indblik i de sundhedsrelaterede ting og så kan vi måske virke lidt “for meget” og helseagtige. Det er vi slet ikke. Vi har det lige så hårdt som alle andre nye familier og både vrisser af hinanden i ny og næ ligesom, at vi i ofte har lyst til at hoppe på en pizza frem for at tilberede sund mad. Overskud er der ikke meget af og netop derfor er det så vigtigt for os, at vi får bevæget os og spist sundt, så vi får lidt mere energi til at klare de lange dage med en lille baby.

Sylvester 5

Jeg ammer ikke længere desværre, da han ikke tog nok på. Hvor træls det end er, så har det også sine fordele. Jeg kan tage ned at træne uden at skulle tilbage og give ham mad hurtigt igen. Rasmus kan tage del i madritualet ligeså og jeg kan både drikke engang imellem og farve hår. Man må jo finde de positive aspekter ved det, nu hvor det andet ikke lykkedes 😉

Vi skal ligeledes snart holde dåb. Det bliver stille og roligt for den nærmeste famile hjemme hos os selv, men vi gider ikke lave maden selv.

Kan nogle af jer anbefale et godt sted at bestille mad udefra i Århus eller omegn? Vi har kig på Camillas Diner, nogen der har erfaringer med det sted? Det skal være tapas/fingermad, da vi ikke har plads til alle kan sidde ned og spise ved et bord. 

OBS: Billederne er fra Instagram. I finder os på Fit4livin 🙂

// Sylvester is almost 3 months old. I cannot believe how fast time flies by!

Meet the new member of our family <3

4 Dec

Fredag formiddag kl. 10.41 kom vores søn endelig til verden ❤ Han hedder Sylvester og er noget så dejlig! En rigtig stor basse på 4.060 gr. 0g 54 cm. lang.

Sylvester 1

Jeg blev igangsat torsdag formiddag kl. 09.15. og skulle så afvente veer og ellers komme ind igen kl. 15.00 og få en pille til. Den næste pille fik jeg også, men imens CTG skanningen kørte kom de første veer allerede med 7 minutters mellemrum. Den sidste pille fortrød jeg derfor inderligt, da det blot gjorde at min veer kom ualmineligt hurtigt. Vi tog derefter hjem for at afvente endnu stærkere veer og de kom allerede få timer efter. Allerede kl. 19.00 måtte vi derfor forbi fødegangen, da mine veer nu kom med 2 til 3 minutters mellemrum og varede alt fra 50 sekunder til 1,5 minut. Som førstegangsfødende er det utroligt forvirrende, hvornår man skal kontakte fødegangen og tage afsted. Men afsted måtte vi, for jeg kunne slet ikke være i egen krop.

Sylvester 2

Nå, for at opsumere, så var fødslen ærlig talt en rigtig lang omgang. Jeg fik vestorm omkring kl. 21.00 (veer uden pauser), uden de rigtig gjorde noget. Jeg havde jo øvet vejrtrækning siden august i forbindelse med et Smertefri Fødsel kursus, men selv de teknikker svigtede undervejs. Jeg kan slet ikke huske de timer, og det føles som om man mentalt slet ikke var til stede. Derfor gik jeg også imod mine forestillinger om smertelindring og takkede ja til en epidural. Det blev min redning. Desværre udviklede jeg mig ikke nok undervejs og fik derfor både vandet taget + vedrop. Først kl. 09.00 næste morgen (!!) fik jeg presseveer og kl. 10.41 var han født. De presseveer er ærlig talt det mest smertefulde jeg nogensinde havde forestillet mig X 100. Jeg troede, at presseveerne var en lettelse oven på udvidelsesveerne, men jeg blev klogere 😉

Sylvester 3

Desværre var pressefasen stressende for vores søn og hans hjertelyd faldt lige pludselig, så han skulle hurtigt ud. Af samme grund blev vi indlagt på Mor Barn afdelingen indtil igår, da de skulle holde ekstra øje med ham. Det var mindre sjovt. Men nu er vi hjemme og nyder at lære hinanden at kende. Bloggen vil derfor også blive nedprioriteret det næste stykke tid. Det er jo mega hårdt at få en lille baby. Men vi vender stærkt tilbage. Promise!

Indtil da vil jeg anbefale jer, at tjekke konkurrencen ud hvor I kan vinde en skijakke/vinterjakke fra SOS til 4.500 kr. Vinderchancerne er rigtige gode og man kan deltage indtil fredag midnat. En af dagene kommer der endnu en lækker julekonkurrence, hvor I kan vinde et über lækkert skønhedsprodukt fra Braun (jer på Instragram ved allerede hvad det er). Glæd jer! 😀

// Our little son has finally arrived. His name is Sylvester and is so cute ❤

Hjælp en læser!

18 Nov

For kort tid siden skrev en sød læser til mig angående et problem, der går hende meget på. Jeg er ikke i stand til at sige, hvad der ligger til grunde for hendes situation og det kan lægerne heller ikke. Jeg lovede derfor at poste hendes e-mails i plenum, da det kunne være andre havde oplevet en lignende situation.

Læserens e-mail:

Jeg skriver denne mail, fordi jeg har en lille bøn til et blogemne. Jeg gør gerne min historie kort….

Jeg har hele mit liv trænet 3-5 gange om ugen, og nyder hvert minut. Jeg er typen, som faktisk glæder mig til dagens træning og den lykke følelse, som jeg mærker indeni efter træningen. Derudover elsker jeg mad og spiser sundt og varieret. Jeg kan også sagtens spise kage, slik, drikke alkohol og alt det sjove, men det sker med måde. Min kæreste og jeg går og snakker om, at vi gerne vil have børn indenfor 1 år.

Nu kommer mit problem: Jeg har ikke haft menstruation i 2 år og hverken lægen eller gynækologen ved hvorfor. Jeg har været til undersøgelse to gange og venter lige nu på svar på nogle vigtige blodprøver. Da jeg var til gynækolog i forgårs, sagde han, at jeg skulle skære ned på min motion i en lang periode for at se om det er motionen, som gør, at jeg ikke menstruerer eller om de skal finde årsagen et andet sted. Jeg har haft en stor krise indeni i mit hoved de sidste par dage, fordi jeg elsker motion og tror faktisk jeg er afhængig af motionen! Derfor mener min kæreste og jeg selv, at det vil være sundt for mig, at bruge denne anledning til at se om jeg kan undvære motion i nogle måneder og på den måde få et lidt mere afslappet forhold til motion. Det er svært for mig, men jeg vil gøre det for min egen sundhed og fordi jeg gerne vil blive gravid på naturligvis.

Jeg spørger på baggrund af den første e-mail ind til hendes motionsniveau, da jeg ikke synes 3 til 5 gange motion om ugen lyder ekstremt eller som noget, der kan have indvirkning på ens menstruation. Men jeg kan heller ikke udelukke det, så jeg mener derfor hun bør følge lægernes råd i en overgang for at se om det gør en forskel. Jeg spørger desuden ind til kost, om hun er på nogen form for prævention eller om der stresses meget over arbejde/studie/andet. Alt virker tilsyneladende normalt.

Jeg får følgende svar tilbage:

Jeg har været til mange undersøgelser for at finde ud af, hvad der er galt og ingen kan finde svaret. Gynækologen og lægen fortæller mig bare, at jeg skal stoppe med at motionere, fordi det er det, som er årsagen, hvilket jeg ikke forstår. Jeg dyrker ikke motion mere end 3 gange om ugen, og det er ikke ekstremt. Det indebærer: 3 bodypump eller styrketræning med fri vægte sammen med min kæreste/veninde + 2 gange løb af 5-7 km afstand, så jeg vil bestemt ikke mene, at det er overdrevet. Men alligevel føler jeg, at jeg svigter min krop, hvis jeg ikke lytter til deres anbefalinger om at sætte motionen meget ned, fordi jeg jo virkelig gerne vil blive gravid på naturligvis, uden hjælp! Jeg føler også et pres fra min kæreste, fordi han gerne vil have børn indenfor nærmeste fremtid. Du kan godt se, at jeg står lidt midten af det hele, ikke?

Det er lidt kompliceret, især når jeg er så glad for min træning og det er så stor en del af mig, at være i god form. Det vil jeg ikke miste, men det bliver jeg nød til i en periode. Jeg vil selv mene, at jeg spiser rimelig regelmæssigt. Jeg tæller ikke kcal, så jeg aner ikke hvor meget mad jeg indtager. Men jeg ved en del om hvad en sund kost indebærer, så det drager jeg selvfølgelig nytte af 🙂

Jeg tager hverken p-piller eller andet. Jeg er ikke stresset, som sådan. Selvfølgelig lidt over studiet på universitet og alle det, som det nu kræver, men ikke ekstremt, overhovedet. Gynækologen gjorde mig særlig opmærksom på, at der er mange piger, som ikke har deres menstruation fordi de har et forkert billede af det ideale kropsideal. Han sagde, at alt det fokus der er på at have en markeret krop med store tonede muskler, både til kvinder og mænd, ikke kan menstruere samtidig, fordi kroppen bruger energi på at have overskud til træningen, fremfor at producere æg. Så jeg håber virkelig, at vi kan nå ud til en masse andre, som går med samme problem – hvem ved?

Min første tanke er, om man blot ved at stresse over ikke at have menstruation og at man gerne vil blive gravid på naturligvis, faktisk kan påvirke kroppen således, at den ikke opfører sig som den plejer? Jeg vil mene, at lægerne burde kunne give læseren en bedre forklaring, men jeg ved ikke hvor kompliceret det er, at fastslå hvad det skyldes? Jeg har aldrig selv prøvet det.

Har I selv prøvet noget lignende eller kender I måske nogen som har oplevet noget, der minder om læserens situation? Jeg ved, at hun er rigtig frustreret, så alle kommentarer og input vil blive værdsat af hende og kan måske også hjælpe andre?

Babybump #2

3 Oct

Meget er sket siden sidst jeg delte billeder af maven (jer på Insta har allerede set det). Faktisk begynder den at fylde så meget nu, at jeg ingen fornemmelse har når jeg skal forbi andre. Og jeg går konsekvent ind i møbler, døre, mennesker – you name it. Jeg kan heller ikke se mine fødder længere når jeg står op, syret!

Så jeg er faktisk ved at være klar til at han skal komme ud (vel og mærke når mit speciale er overstået, og ikke et minut før helst).

Tidligere i dag fik vi endvidere en strækvikle hjem bestilt over nettet, og vi skulle da lige teste den da det eftersigende skulle være lidt besværgeligt. Heldigvis har vi den mest forstående kat i verden, der mere end gerne vil hjælpe os med det. Tak Molly ❤

// My baby bump is growing and our sweet cat, Molly, is helping us prepare for our little son’s arrival

Graviditetsindlæg i Go’ Morgen DK

30 Aug

Ja, så har man set det med. Mascha Vangs indlæg på Petit Podium havnede i Go’ Morgen Danmark i morges efter al det omtale det har fået de seneste par dage. Interessant 🙂 Jeg har ikke set det (vi har ikke nogen kanaler), så ved ikke hvad der blev sagt eller henvist til. Men kunne forstå på de e-mails vi har modtaget, at der muligvis var henvisning til mit tidligere blogindlæg bl.a.. Det ved jeg ikke helt hvad jeg skal synes om 😉

Hvis nogen så det eller falder over et link til det online, må I endelige skrive.

Graviditetstanker

27 Aug

NB: Det her er et totalt off topic indlæg, så hvis graviditeter og frustrationer ikke interesserer jer, så skal I ikke læse videre;)

Jeg stod op til et indlæg i morges på Petitpodium (fantastisk platform btw) omhandlende Mascha Vangs tanker om graviditet, og jeg blev faktisk lettere provokeret. Det er dog også en sund ting, da det sætter tanker i gang hos mig og sikkert andre. Jeg kan ikke nikke genkendende til det hun skriver, og anser det faktisk som en lidt trist tilgang til det at være gravid. Jeg ved godt hun forsøger at være sjov, men skuffelse og negativitet stråler bare meget tydeligt igennem, og det er da synd. Det kommer til at lyde som om vi kvinder lider i 9 måneder, mens mændende bare kan give den gas med vennerne og have det sjovt. Jo det er hårdt, ingen tvivl om dette, men man er ikke et sekund i tvivl om det er det hele værd. Heller ikke undervejs i processen. Jeg forventer ikke jeg bør behandles anderledes “bare” fordi jeg er gravid, og anser det ikke som en uretfærdig ting. Det er jo et valg jeg selv har taget.

Hun skriver bl.a. “Ja, ja… Gravide er såååå smukke. Men som min kæreste siger, så har han aldrig set en gravid, der er smukkere end en der ikke er gravid. Og jeg vil til dels give ham ret. Det er selve tanken om det der kommer ud af det, der er smukt. Ikke selve kroppen“. WHAT??? Min kæreste udtaler konstant at jeg som gravid er det smukkeste han har set (om han mener det eller ej er sagen uvedkommende), og det er  klart i og med vi skaber et fælles barn som jeg bærer rundt på i 9 måneder. Vi deler sorger, glæder og alt det der hører med, og hans liv har ændret sig lige så drastisk som mit. Hvis han nogensinde udtalte ovenstående vil jeg godt nok blive ked af det. Kunne ikke forestille mig at nogle gravide vil synes det var sagen at få at vide, når ens humør ændrer sig konstant og vægten på maven tynger. Vi har brug for støtte og forståelse, også selvom det er langt mere uhåndgribeligt for manden. Hun skriver dertil: “Næh, faderens rolle er nok ikke så stor her i graviditeten, som jeg havde regnet med. Men det må da også være svært at sætte sig ind i“. Ja, det må være svært at sætte sig ind i, men jeg regner godt nok med der forsøges. Det er ikke en oplevelse jeg vil have for mig selv, tværtimod, og jeg vil slet ikke kun klare tanken om at stå næsten alene med det. Jeg respekterer dog at det fungerer for dem, og så længe de er på samme bølgelængde er der ingen ko på isen.

Dette er ikke et personligt angreb mod nogen, og jeg er opmærksom på det sagtens kan gøre nogen sure at jeg tager emnet op. Jeg kan rigtig godt lide Mascha Vang som person og hendes ærlighed, og følger bloggen dagligt, men ikke desto mindre kan sådan et indlæg gøre mig lidt trist på både hendes og andre gravides vegne. Jeg synes det er synd der kommer sådan et fokus på graviditet som noget fanden har skabt til kvinder, mens mændene fyrer den af og lever livet for vildt. Det er lidt sørgeligt hvis det virkelig er tilfældet for nogen, men jeg synes også lidt det er hvad man gør det til. Derfor er en forventningsafstemning tidligt i forløbet elementær (den havde vi allerede i de første måneder og det ændrede alt, for min kæreste havde også svært ved at forholde sig til det). Herhjemme snakker vi nu rigtig meget om det hele; både navne, dåben, forventninger, indretning osv. Jeg finder seriøst ofte min kæreste i gang med at søge på Min Mave osv. Vi læser bøger sammen, og han aer min mave dagligt. Vi lever altså i vores egen lille boble, og om det bare er vores indstilling til tingene der gør vi kan dette, det ved jeg ikke. Men jeg værdsætter blot at jeg har muligheden for det.

Jeg er ikke i tvivl om nogen kvinder har det meget hårdere end andre, og derfor tærrer det mere end normalt på deres fysiske og psykiske helbred. Men jeg tror aldrig du finder en kvinde der ikke vil sige, at det var det hele værd, selvom de har haft kvalme i 9 måneder, hæmorider, halsbrand, ondt i ryggen, humørsvingninger og bækkenløsning. Jeg tænker ofte på alle de kvinder der har et brændende ønske om at blive gravide, men ikke kan. Jeg som gravid,priser mig lykkelig over jeg overhovedet kan få børn og opleve de fantastiske ting min krop kan, og det udbytte jeg får ud af det i sidste ende. Selvfølgelig kan man have dårlige dage hvor alt bare bandes væk, det har jeg selv, men lidt positivitet og glæde skader ikke. Så går det hele lidt nemmere 🙂

Et rod af tanker om et følsomt emne, men jeg vil blot ønske der ikke var så meget fokus på alle de negative sider. Det er hårdt for kvinden, ingen tvivl, men i den grad også for manden, og det er ligegyldigt om han tager del i alle de daglige graviditetsting eller ej. Jeg respekterer dog at andre har det anderledes, men vil alligevel dele min opfattelse af de famøse 9 måneder. Det skal lige siges at jeg selv har ændret min opfattelse siden graviditeten tog afsæt. Jeg havde dengang fokus på hvor mange kg. man tog på, og hvor hurtigt i form jeg kunne komme igen. Det kunne ikke være mere ligegyldigt nu har jeg erfaret. Jeg har allerede taget de første 10 kg. på, og om jeg så tager 25 kg. på og er et år om at være tilbage i min krop, så er det bare sådan det er. Barnet har første prioritet, og overskuddet til kun at spise sundt og motionere dagligt er nærmest ikke-eksisterende her i sidste trimester. Man skal nyde den udvikling kroppen gennemgår og tage det stille og roligt. Jeg når det nok alligevel 😉

NB: Jeg så lige efterfølgende at Taburetten havde skrevet et velskrevet  indlæg om selvsamme indlæg.

English: Just some thoughts on being pregnant and enjoying the 9 months even if you are having a hard time.

Babybump

26 Jul

Så kommer de efterspurgte billeder langt om længe 🙂 Billeder er taget igår aftes inden biografen og jeg er i 6 måned (25 uge). Mit tøj bærer præg af at det er varmt og det skal være så behageligt som muligt (masser af stretch), men at jeg samtidigt ikke vil gå på kompromis med min stil. Når man endelig er ude af nattøjet, vil man gerne føle sig lidt tilpas.

Jeg har faktisk kigget efter alt det ventetøj i anbefalede i et tidligere indlæg, og det eneste jeg har kun affinde mig med er H&Ms toppe, H&Ms skinny mamma jeans og et par cargobukser fra Mammalicious. Alt andet er virkelig mindre kønt. Hvis man har overskud og brænder for det, så er det da et fedt ventetøjsmærke man burde lancere.  Det tror jeg der er mange penge i, jeg vil i hvert fald glædeligt investere i det 🙂