Sylvester <3

19 feb

Jeg har lovet jer et indlæg om Sylvester og hvordan det går hos os som familie, og det vil jeg hellere end gerne dele 🙂 Det er jo ikke en børneblog det her, men jeg nyder samtidigt at skrive om vores lille familie, da det fylder så meget i vores hverdag. Langt mere end kost, træning og sundhed.

Sylvester 4

Sylvester er snart 3 måneder (hvor bliver tiden af?) og det er jo helt ufatteligt, hvad der kan ske på få måneder. Han både griner, smiler, pludrer og triller rundt. Han er SÅ dejlig! Jeg vil dog lyve, hvis jeg sagde det bare er ren lykke at blive en familie. Det er satme også hårdt. Eksempelvis har i nat været et rent helved. Han fik sin 3 måneders vaccine i går og i nat vågnede han så kl. 03.00 og var sulten. Normalt sover han efterfølgende igen, men ikke i nat. Jeg har derfor ikke sovet mere end 10 min. af gangen siden kl. 03.00, og når man ikke får sin søvn går man rundt i en form for zombie tilstand.

Vi er ikke altid så overskudsagtige, som det måske kan fremstå. Det synes jeg er vigtigt at få slået fast. I får jo kun indblik i de sundhedsrelaterede ting og så kan vi måske virke lidt “for meget” og helseagtige. Det er vi slet ikke. Vi har det lige så hårdt som alle andre nye familier og både vrisser af hinanden i ny og næ ligesom, at vi i ofte har lyst til at hoppe på en pizza frem for at tilberede sund mad. Overskud er der ikke meget af og netop derfor er det så vigtigt for os, at vi får bevæget os og spist sundt, så vi får lidt mere energi til at klare de lange dage med en lille baby.

Sylvester 5

Jeg ammer ikke længere desværre, da han ikke tog nok på. Hvor træls det end er, så har det også sine fordele. Jeg kan tage ned at træne uden at skulle tilbage og give ham mad hurtigt igen. Rasmus kan tage del i madritualet ligeså og jeg kan både drikke engang imellem og farve hår. Man må jo finde de positive aspekter ved det, nu hvor det andet ikke lykkedes 😉

Vi skal ligeledes snart holde dåb. Det bliver stille og roligt for den nærmeste famile hjemme hos os selv, men vi gider ikke lave maden selv.

Kan nogle af jer anbefale et godt sted at bestille mad udefra i Århus eller omegn? Vi har kig på Camillas Diner, nogen der har erfaringer med det sted? Det skal være tapas/fingermad, da vi ikke har plads til alle kan sidde ned og spise ved et bord. 

OBS: Billederne er fra Instagram. I finder os på Fit4livin 🙂

// Sylvester is almost 3 months old. I cannot believe how fast time flies by!

Reklamer

18 kommentarer to “Sylvester <3”

  1. Amalie 20. februar 2013 hos 19:46 #

    Jeg vil virkelig anbefale Mr. Mums. De laver aaaaalt muligt SUPER lækkert delikatessemad, til rigtig billige penge. Det er friskt mad, sund mad og det ER bare mums 😉

    mrmums.dk

    • Fit For Livin 21. februar 2013 hos 10:10 #

      Det ser virkelig også lækkert ud! Var lige inde på deres hjemmeside, det må vi overveje 🙂

  2. Camilla 19. februar 2013 hos 18:24 #

    Hyggeligt indlæg 🙂

    Jeg ved ikke om det er for kedeligt, men overvej Café Glad i Frederiks Alle. De leverer vist også til selskaber 🙂 Fordelen ville være at det er lækkert, indbydende, sundt og at man ikke bliver så åndssvagt mæt som man så tit gør til dåb/konfirmationer/osv.

    I må da lige fortælle hvad det ender med mht madvalg. Jeg er nysgerrig !

    • Fit For Livin 19. februar 2013 hos 18:59 #

      Uhh, det var da slet ikke en dum ide. Vi får tit Takeaway derfra, men vidste ikke de leverede til selskaber. Det må jeg undersøge 🙂

      Jeg lover at vi nok skal skrive hvad det ender med + dele billeder 🙂

  3. Tine 19. februar 2013 hos 17:59 #

    Hyggeligt at læse lidt om jeres familieliv 🙂 Håber lille Sylvester snart er ovenpå igen.

    Vedr. mad til dårnedåben, så var jeg på et tidspunkt til barnedåb på Den Rustikke i Mejlgade, og det var SUPER lækker mad, som alle kunne lide – tilmed er priserne også nogen man kan være med på. Om de leverer mad ud af huset ved jeg ikke, men det er værd at tjekke.
    Ellers har jeg hørt utrolig meget godt om OliNico, også i Mejlgade. De laver takeaway, men igen, jeg ved ikke om de leverer til arrangementer som barnedåber. Det er et ret lille sted. Men maden skulle være helt fantastisk til prisen.

    Kokken og jomfruen skal I for alt i verden gå udenom, det er er vanvittigt kedeligt (!).

    Pøj pøj med det hele 🙂

    • Fit For Livin 19. februar 2013 hos 18:57 #

      Tak for din kommentar.

      Jeg elsker både Den Rustikke og Oli Nico, især sidstnævnte er fantastisk! Jeg har tidligere bestilt mad derfra til fødselsdag. Jeg ved dog ikke om de laver tapaslignende mad, men det er værd at undersøge 🙂

      Haha, Kokken & Jomfruen er det sidste sted nogensinde jeg vil bestille mad fra 😉

  4. leaandersen_90@hotmail.com 19. februar 2013 hos 17:47 #

    Dejligt indlæg :).

    Jeg ved at mine forældre i sin tid brugte camilla’s dinner til både min og min brors konfirmation samt nogle andre fester.
    Jeg kan huske at de snakkede om at de var ret skuffet de sidste gange de fik der fra (til konfirmationerne var det vist ganske fint), og vi snakkede om at det var som om konceptet var blevet for stort, til de stadig kunne efterleve deres standard.

    Kan i hvert fald huske vi var så skuffet at vi ikke ville have mad derfra igen.
    Det er som sagt ved at være nogle år siden, og det kan selvfølgelig være blevet bedre (forhåbentlig) men kan jo også være det er det samme…
    Jeg tror ikke selv jeg ville vælge mad der fra, men det skal jo ikke stoppe jer for at gøre det :).

    Nu har i, i hvert fald min/vores oplevelser.

    • Fit For Livin 19. februar 2013 hos 18:55 #

      Hvor er det skønt med en anmeldelse! Jeg tror vi er gået lidt væk fra det igen bl.a. pga. din anmeldelse og så fordi menuen måske ikke helt er os 🙂 Tusind tak fordi du tog dig tid til at dele din oplevelse 🙂

  5. Miranda 19. februar 2013 hos 16:22 #

    TAK… tak.. tak… fordi I deler og er ærlige. For mig var det toppen at vide, at I også er ligesom alle os andre. Nemlig med dage hvor det bare er surt, op af bakke og alt det andet negative (som vi ikk behøver at gå i detaljer med).
    Ja jeres blog fremstår som om I har super meget overskud i hverdagen (hvilket jo ikke er negativt), men for pokker hvor er det også rart at vide det andet her.
    Bliv endelig ved med at lægge små opdateringer ud om jeres hverdags liv – det giver dejlig inspiration til os andre – plus det giver en følelse af at lærer jer bedre at kende. 🙂

    Trist at du ikke længere kan amme, men sådan er det. Jeg kender det dog godt at man kan have en del tanker omkring det, men som du siger – fokuser på de positive ting.
    Mht i nat – det må ikke have været sjovt og hvis I kan så hjælp hinanden idag ved at trille en tur med ham mens den anden lige får en timeout alene og skift bagefter. Eller ring til en besteforældre – spørg om de kan kigge efter ham i et par timer… kan jo være hjemme hos jer selv, men hvor I lige får en time eller mere søvn. Man vil gerne kunne klare det hele selv, (sådan havde jeg det ihvertfal), men I vil opdage at I er mere der for hinanden og Sylvester hvis I beder om bare lidt hjælp udefra når det kan lade sig gøre. Jeres kærlighed til ham bliver på ingen måde mindre af den grund, men I får i stedet ladet batterierne op og kan nusse endnu mere på ham efterfølgende.

    Bortset fra det så ser han jo super skøn ud – lige til at spise!

    Håber I får klaret jer igennem dagen og at han er klar til at sove igennem i nat. Ikke mere natteroderi til ham den lille…:-))

    Sender masser af zzzzzzz tanker jeres vej.

    / Miranda

    • Fit For Livin 19. februar 2013 hos 17:27 #

      Hvor er du sød! Det er en rar besked at få, når man er mega træt 🙂 Ja, man kan lige så godt se positivt på tingene selvom det er træls når det ikke lykkedes. Vi er også rigtige gode til at besøge folk samt få dem til at komme forbi engang imellem og hjælpe os. Det er guld værd!

      Alle dine tanker hjælper helt klart, det er jeg sikker på 🙂 Mange tak.

  6. Camilla 19. februar 2013 hos 15:38 #

    Utrolig god og inspirerende blog du/i har 🙂 Glæder mig til at se flere træningsvideoer.
    Jeg har selv lige startet en løbe/træningsblog op og håber du vil kigge forbi en dag 🙂
    http://fitnrun.bloggersdelight.dk

    • Fit For Livin 19. februar 2013 hos 17:32 #

      Mange tak 🙂 Jeg kigger forbi 🙂

  7. Astrud 19. februar 2013 hos 14:15 #

    Jeg kan anbefale mr. mums som ligger i Højbjerg. Rigtig godt 🙂 http://www.mrmums.dk

    • Fit For Livin 19. februar 2013 hos 17:25 #

      Ej, det ser også mega lækkert ud! Hmm dilemma! Alt for mange valgmuligheder 😀

  8. Mette 19. februar 2013 hos 13:32 #

    Jeg kan klart anbefale Det Orientalske Køkken, som er en restaurant og take-away i Århus.

    De tilbyder specialiteter fra det kinesiske og thailandske køkken, som man spise med god samvittighed, og som smager super godt!

    Brugen af olie er holdt til et absolut minimum, for at få mere velsmagende og sundere mad, og alle retter indeholder desuden en masse lækre grøntsager 😉

    Det er muligt at få maden ud af huset. Her koster to retter 100 kroner og tre retter 130 kroner, så vidt jeg ved.

    Så det er både billigt, sundt og lækkert 🙂

    • Fit For Livin 19. februar 2013 hos 17:22 #

      Det var også en god ide faktisk 🙂 Det skal overvejes!

  9. ida 19. februar 2013 hos 13:26 #

    Jeg kan anbefale Things Kokkerier! http://www.thingskokkerier.dk/forside.aspx

    • Fit For Livin 19. februar 2013 hos 13:30 #

      Det ser helt vildt lækkert ud! Og det ligger endda tæt på os 🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: