Vores daglige kosttilskud og anvendelse heraf!

17 feb

Det vi nok får flest forespørgsler om er brugen af kosttilskud. Det er jo ikke nogen hemmelighed, at vi anvender det flittigt og har et stort forbrug af proteinpulver og andre kosttilskud. Vi bruger nemt 1.000 kr. om måneden på det. Det koster dyrt men er også alle pengene værd, hvis du spørger os. M.a.o. udgør det en essentiel del af vores kost og livsstil.

Proteinpulver 1

Hermed får I en oversigt over hvad vi anvender dagligt, hvad de forskellige tilskud er godt for og hvornår/i hvilken sammenhæng de indtages. Det er Rasmus, der har æren for indlægget, da det er ham der har mest forstand på det. Kosttilskud og anvendelse heraf kan nemlig være lidt af en jungle, så jeg håber det kan give jer en bedre forståelse for, hvordan de kan bruges i forbindelse med en sund og aktiv livsstil.

OBS: Det her indlæg er baseret på vores personlige erfaringer. Det er ikke sikkert, at det virker lige så godt for jer. Vi ved andre anvender det anderledes og nogle endda er stærke modstandere af tilskud. Det er vi overhovedet ikke. Tværtimod. Så er det slået fast 😉

Kosttilskud og vores hverdag:

Vi er begge fortalere for brugen af kosttilskud med henblik på at få de ekstra boosts kroppen har brug for, når man træner.

Vores krop skal bruge proteiner for at restituere og gendanne muskler, således de bliver større og stærkere efter en god workout. Aminosyrer er byggestenene i musklerne, som er vigtigt for ny muskelvækst. Aminosyrer spiller også en vigtig rolle i genopbygning af muskelvæv efter intensiv træning. Kreatin derimod er et præstationsfremmende stof som er fuldt ud lovligt. Dette er noget jeg vil påstå de fleste indenfor elitesportsverdene bruger. Det fremmer ens restitution og mindsker mælkesyredannelsen i musklerne. M.a.o. fremmer det ens udholdenhed. De tre produkter, proteinpulver, aminosyrer og kreatin er nogle vi bruger som daglige kosttilskud.

Proteinpulver 3

Når man snakker proteinpulver er der selvfølgelig forskel på proteinerne. Men for at gøre det så simpelt som overhovedet muligt, så skal man bare tænke i langsomme optagelige (Kassein) og hurtige optagelige (Whey) proteiner. Efter træning er det godt med Whey, da det skal ind i kroppen hurtigt, eftersom kroppen har et stort behov. Effekten er dog også hurtigt ovre. Derimod er det f.eks. godt at indtage Kassein lige inden sengetid, da det tilfører din krop proteiner fordelt over flere timer. En kombination af begge er derfor optimal for os.

Man skal ikke desto mindre være opmærksom på proteinprocenten i pulveret. Det mest normale man ser, er 80 procent Whey proteinpulver. Derudover er der måltidserstatningspulver, hvor procenten er en del lavere og er bygget op omkring de normale værdier for et sundt balanceret måltid. Dernæst er der “weightgainers”. Disse er for folk der har svært ved at tage på. Dette marked skal man være særdeles opmærksom på, idet der findes mange produkter på markedet, der er fulde af sukker og andre tomme kulhydrater bare for at øge antallet af kcal.

Aminosyretilskud findes der også en masse forskellige varianter af. Mange af dem smager dog ikke ret godt. Vi vil ikke til at fordybe os i en masse omkring disse tilskud, da vi på ingen måder er eksperter på området. Vi mener dog, at vi får noget positivt ud af at tage dem under træningen. Vi kan godt lide BSN’s produkter og bruger derfor deres amino produkt.

Proteinpulver 2

Kreatin er forholdsvis billigt og nemt at indtage. Det smager ikke af ret meget og kan blandes i de fleste ting. Derudover er det en god ide at indtage det med kulhydrater for at hjælpe optagelsen. Det vigtigste tidspunkt at tage kreatin er før og efter træning.

Til sidst skal det nævnes, at vi også anvender et preworkout produkt fra BSN, der hedder No-Xplode. Dette produkt giver et boost til din træning i form af energi og ydeevne. Produktet indeholder koffein, kreatin og beta-alanin som de vigtigste komponenter.

Hvad bruger vi og hvordan:

Personligt er smagen af et produkt en vigtig ting for os. Vi anvender det ofte og gider derfor ikke hvis man skal kæmpe for at få det ned. Dette gælder både for proteinpulver og andre kosttilskud.

Proteinpulver 4

Vi bruger primært proteinpulveret fra BSN, som hedder Syntha-6. Det har kun en proteinprocent på 50 men består af en blanding af forskellige proteinkilder (langsomme og hurtige). Vi kan godt lide tanken om, at vores krop får proteiner med det samme, men samtidigt bliver i kroppen over en længere periode. Derudover bruger vi det klassiske proteinpulver, Whey 80 procent, lige efter træning idet det er der kroppen har brug for en høj dosis proteiner lige nu og her. Vi har før brugt Dymatize Elite Whey, der er rigtig godt til formålet. På nuværende tidspunkt anvender vi dog Gymnordics eget mærke, GN Nutrition, og det fungerer virkelig godt. Aminosyre indtages under træning og No-Xplode inden træning. Kreatin indtages både inden og efter træning. Det er primært mig, der bruger alle disse ting. Danica anvender proteinpulver en til to gang dagligt, enten som måltidserstatning eller post-workout shake samt No-Xplode inden en workout. Aminosyre har hun endnu til gode at prøve.

Beklager det teksttunge indlæg, men det er vigtigt at få redegjort for fordelene ved hvert enkelt produkt, både hver for sig men også i en sammenhæng. Såfremt I har nogle spørgsmål, er I velkommen til at stille dem i kommentarfeltet og jeg vil svare jer hurtigst muligt 🙂

// Rasmus

Reklamer

17 kommentarer to “Vores daglige kosttilskud og anvendelse heraf!”

  1. Amanda 18. februar 2013 hos 22:26 #

    Fedt med et så udførligt indlæg! 🙂

    Lagde dog mærke til at I skriver at I tager kreatin både før og efter træning.

    Ved ikke hvor meget det så bliver til i alt, men der er et ret godt indlæg om effekten og den anbefalede mængde her:

    http://www.motion-online.dk/kost_og_kosttilskud/ernaering/er_kreatin_skadeligt_-_og_virker_det%3F/

    • Fit For Livin 19. februar 2013 hos 19:13 #

      Hej Amanda.
      Tak for linket så kan folk finde yderligere information om Kreatin der hvis de har interessen 🙂

  2. Emilie 18. februar 2013 hos 20:16 #

    Hej:)
    Bruger I No-Xplode hver gang inden i træner? Både inden cardio og inden styrketræning? Og hvor mange gange om ugen må man ca. Bruge det?:)

    • Fit For Livin 18. februar 2013 hos 20:32 #

      Hej Emilie
      Jeg bruger No-Xplode hver dag inden træning. Vil holde mig til at indtage det en gang om dagen. Men hvis du træner hver dag, tager du det hver dag.
      Dog for bedste virkning tager man det i 2 måneder og så 1 måneds pause for at kroppen ikke vender sig til det.
      // Rasmus

  3. Anna 18. februar 2013 hos 13:52 #

    Hey!
    Tak for et rigtig godt indlæg! Jeg er en kvinde på 23, der altid har trænet, men aldrig særlig seriøst eller mere end 2 gange om ugen.
    For 2 måneder siden begyndte jeg at træne 4 gange om ugen, en kombination af 20 minutter cardio og ca. 50 minutter styrke. Det er dog stadig på fritidshygge niveau og det er udelukkende for at få det bedre med mig selv og få den fedtprocent lidt ned 😉

    Mit spørgsmål er om proteinpulver overhovedet er nødvendigt for mig, eller om det er at overdrive? Altså om jeg overvurderer min egen træning?
    Min kost er gluten fri og sukkerfri (ud over weekender) og jeg sørger for at få en masse naturlige proteiner i hvert måltid, men vejer hverken min mad eller regner kalorier ud.

    Ville en proteinshake efter træning gøre nogen forskel, eller ville jeg ende med at få for mange kalorier indenbords?

    • Fit For Livin 18. februar 2013 hos 20:27 #

      Hej Anna.
      Udfra hvad du skriver lyder det som om du har en fornuftig kost. Kan ikke rigtig udtale mig på dine vegne da jeg ikke aner hvad du indtager af proteiner. Men en shake bestående af proteinpulver vil helt sikkert være en god ide efter træning. 🙂
      Du kan jo altid skære lidt i resten af din kost og lave plads til en shake efter træning.. 😉

  4. Sofie 18. februar 2013 hos 10:58 #

    Jeg er også begyndt med proteinpulver for nylig. Jeg laver en smoothie hver morgen med 30 g proteinpulver (neutral – jeg synes dem med smag er alt for søde og kunstige), lidt juice, en banan, lidt frisk revet ingefær og forskelligt frossen frugt. Nogle gange lidt frossen spinat, det lægger man ikke mærke til, hvis man kun tager et par kugler. Det synes jeg er en god variation til at drikke det som shakes, fordi man ikke kan smage proteinpulveret, og men man er mæt i dejlig lang tid bagefter 🙂

    • Fit For Livin 18. februar 2013 hos 13:39 #

      Det lyder rigtig godt! Godt tip. Vi kan personligt godt li’ smagen af proteinpulver, men det er rigtigt, at der er mange som ikke smager godt. De nævnte i indlægget har dog alle en rigtig god (og ikke syntetisk) smag.

  5. Julie 18. februar 2013 hos 00:19 #

    Har tænkt over at begynde at bruge proteinpulver, da jeg gerne vil opbygge flere muskler, men er det meget nødvendig hvis man sørger for at spise en meget proteinrig kost? Mener kan man få lige så gode resultater ud af proteinrig kost som pulver? 🙂

    • Fit For Livin 18. februar 2013 hos 07:41 #

      Hej Julie
      Du kan komme rigtig langt udelukkende med proteinrig kost. Har dog selv meget svært ved at få nok protein igennem kun mad, så derfor finder jeg proteinpulver som en nem og god løsning 🙂

  6. Sara 17. februar 2013 hos 21:41 #

    Hej Rasmus 🙂 Jeg har lige et par spørgsmål, da jeg selv overvejer at starte med at tage proteinpulver, men prøver lidt at få forståelsen af hvordan og hvorledes… så..
    Hvor meget af dit samlede kalorieindhold på dag bliver erstattet af proteinpulver? 🙂 Og består din kost udover dette stadig af meget protein eller er den mere bygget op som den traditionelle procentfordeling med 65-70% kulhydrat, 10-15 % fedt, 20-25% protein?
    P.s jeg ved godt at jeg skal gøre det som passer min krop, men vil lige prøve at sætte lidt perspektiv på 😀
    Hilsen Sara

    • Fit For Livin 17. februar 2013 hos 22:08 #

      Jeg ved ikk lige hvor mange kcal det kommer fra pulver kontra mad 🙂
      Men mit samlede indtag ligger på ca 3500 kcal.
      Med en fordeling på
      30 protein 50 kulhydrat og 20 fedt ..
      Håber du kan bruge lidt af det til noget 🙂

  7. Alberte 17. februar 2013 hos 20:34 #

    Jeg har overvejet i et stykke tid nu, om jeg skal begynde med det her med kosttilskud. Så jeg spørger lige lidt ind til det. Hvad vil du anbefale en 20 årig pige, der løber 3-4 gange om ugen og styrketræner 2-3 gange? Hvordan ser jeres dage ud med kosttilskuddene? Altså hvad tager i, hvor meget tager i, hvordan tager i det og hvornår tager i det? Jeg håber ikke, det er for meget skriveri. Hvis det er, så behøver i ikke at svare 🙂

    • Fit For Livin 17. februar 2013 hos 21:23 #

      Hej Alberte, vil ikke begynde og lave en plan for andre end mig selv, er trods alt ikke uddannet indenfor dette felt.
      Men kan fortælle dig hvad jeg gør og så kan du lade dig inspirere.
      Morgenmad: Havregryn + Syntha 6 + Udo’s Choice olie
      No Xplode pre wokout
      Amino X under træning
      Post shake med Whey protein og kreatin
      Måltid: Scrambled Eggs + Rugbrød + syntha 6 shake
      Måltid: 3x Peanutbutter n Jelly rugbrød + Syntha 6 shake
      Snack: Håndfuld mandler
      Måltid: Havregryn + Syntha 6
      Aftensmad: Proteinrig mad på ca 500-600 kcal
      Natmad: Syntha 6 shake

      Håber det hjalp lidt 🙂

  8. Pernille 17. februar 2013 hos 20:31 #

    Hej
    Hvilke smag har I prøvet af Syntha-6 og dymatize elite whey? Og hvilken smag kan I bedst lide?

    Dernæst har jeg et spørgsmål:
    Jeg starter i fitnesscenter den 1. marts både med alm. træning med maskiner/vægte, samt på hold. Jeg vil derfor høre om hvilket proteinpulver der er bedst, eller skal jeg have begge proteinpulvere, altså Syntha-6 og dymatize elite whey? 🙂

    Kram fra Pernille

    • Fit For Livin 17. februar 2013 hos 21:17 #

      Hej Pernille 🙂
      Som udgangspunkt er chokolade smag altid en sikker vinder hos os. Vanillie er meget neutral hos de fleste mærker. Jordbær eller andre bær lign smagsvarianter synes jeg personligt bliver hurtigt syntestisk i smagen.
      Til sidst kan vi dog anbefale cookies and cream smagen fra BSN. Den er fantastisk med havregyn! 😉

      Som udgangspunkt vil jeg starte med at købe et Whey 80 proteinpulver, bare for at se om det er noget du kan lide, så kan du altid supplere op med enten et kombi protein som Syntha-6 eller et kun kassein pulver inden sengetid. Men Whey80 pulver er klart en god start, og også rigeligt for de fleste.
      Håber du føler du fik svar nok, ellers må du endelig sige til .. 🙂
      // Rasmus

      • Pernille 18. februar 2013 hos 16:14 #

        Tusind tak for svaret, Rasmus 🙂
        Det vil jeg prøve 🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: