My foodjournal!

26 Jan

Hermed kommer det ønskede indlæg omhandlende, hvad jeg spiser på en helt almindelig dag. Dette indlæg skal ses som en inspiration til sunde og nærende retter, man selv kan inkorporere i sin hverdag. Jeg tæller ikke kalorier som sådan, men jeg ved hvad hver ret indeholder, så jeg ikke kommer til at spise for meget. Dette skyldes også, at jeg skal smide min graviditetskg. og der er lidt vej endnu. Indtil videre er der røget næsten 4 kg. siden 1. januar. Men jeg er også motiveret som aldrig før. Normalt ligger jeg på en 2.000 kalorier om dagen, men for tiden ligger jeg på 1.600/1.700 kalorier. Derudover træner jeg også ved siden af, så jeg kan tabe ca. ½-1 kg. om ugen indtil min målvægt nåes.

Jeg er dog ikke tilhænger af vægten udelukkende, så jeg tager både billeder og kigger mig i spejlet løbende. Mit mål er at være “tilbage” i april, da det er realistisk for mig og min hverdag med et barn. Husk at hvad der virker for mig, virker måske ikke for dig. Så prøv dig frem 🙂 Og husk også, at en hurtig kur aldrig er vejen frem, da man som oftest altid vil falde tilbage i de dårlige vaner efterfølgende.

Morgenmad:

Det er mit ultimative favorit måltid og jeg bliver aldrig træt af det. Hver morgen tager jeg ligeledes en skefuld Udo’s Choice + en vitaminpille.

Morgenmad 1

Tidlig frokost:

Simpelt, mættende og lækkert. Skær hellere ned for rugbrødet og op for pålæg og hytteost. Dejligt proteinrigt og holder mig mæt længe.

Frokost 1

Sen frokost:

Mættende, smagfuldt og nærende. Jeg elsker usaltet økologisk peanutbutter. Det mætter godt og jeg føler helt jeg “synder”.

Eftermiddagsmad 1

Aftensmad:

Det varieres hver aften, så vi ikke kører træt i det. Vi spiser både tun, kylling, skinke, laks, rejer, hamburgryg m.m. i forskellige kombinationer.

Pasta og tunsalat 1 Grøntsagstærte 1 Tunfrikadeller og humus

Aftensnack:

Det varieres også. Nogle gange er det et stykke sundt dessert, andre gange skyr med mandler og vaniljepulver eller en shake lavet på skummetmælk.

Chokoladeshake 1

Sund æblekage 1

Snacks ind imellem måltider:

Gulerødder i stave og mandler. Det er nemt og smager godt.

Hvad spiser I i løbet af dagen, når det skal være sundt?

// My healthy food journal. I’m trying to get rid of the pregnancy weight.

Advertisements

28 kommentarer to “My foodjournal!”

  1. Marica 7. februar 2013 hos 14:49 #

    Jeg er virkelig imponeret over, at I stadig træner -trods barn. Dette må ikke forståes negativt, men jeg har haft lange diskussioner med min kæreste om hvor vidt det er muligt. Jeg mener det vil være muligt, men ikke ham. Det er I jo så et bevis for at det er muligt 😀 super sejt !
    Den protein æblekage, har I en opskrift på den ? 🙂

    • Fit For Livin 7. februar 2013 hos 15:10 #

      Tak for din kommentar 🙂 Angående træning har det faktisk også være en diskussion hos os, men jeg er blevet modbevist. Nu ammer jeg ikke længere desværre, så det gør at min søn ikke er lige så afhængig af mig døgnet rundt, men før jeg blev nødt til at stoppe trænede jeg også. Enten kommer han med i liften og sover mens vi træner, eller også træner min kæreste kl. 06 om morgenen, når vi andre stadigvæk sover og så tager jeg afsted 1 times tid når han har fri kl. 15.00 🙂 Andre dage træner jeg blot herhjemme når han tager en lur, så det kan sagtens lade sig gøre 🙂

      Opskrift kommer i morgen 😀

  2. Miranda 1. februar 2013 hos 13:25 #

    Er du virkelig indenfor 1600-1700 kalorier på alt det? Altså jeg mener, morgenmad, frokost varianten, sen frokost, snack (shaken)/kagen & aftensmade?

    Hvis ja.. wauw 🙂 Super sejt og som de andre skriver – synes det er fedt at I gør det med lille sylvester. Det er hårdt arbejde at være mor og samtidig skulle have overskud til sund kost og motion. Hatten af for dig !!! Sejt gået.

    Jeg synes jeg spiser noget lignende det samme, men jeg må åbenbart ikke gøre det for jeg taber ikke et gram.
    Pt er jeg igang med en “challenge” – Jillian Michaels “30 Day Shred” men er ik på en direkte kur ved siden af. Forsøger bare at spise sundt og lidt mindre end tidligere. Jeg ved jo godt at jeg nok er igang med at tage muskler på således at det ikke ses på vægten, men det overrasker mig dog at der ikke sker mere.
    Ved I noget om hvor lang tid der går ? Du skriver indtil april fra januar… dvs 4 mdr. Ammer du?
    Øv – jeg har ikke et mål for hvornår jeg gerne skulle have tabt mig (jeg vil gerne ned på 58 kg – pt vejer jeg ml 61,7-62,2 kg, er 165 høj), men så gerne det var inden for 3 mdr.
    Jeg har dog heldigvis målt mig inden og kan trods alt se at taljen er blevet 4 cm mindre, totalt har jeg tabt 6 cm i fht hvad mine mål er, men jeg mangler stadig totalt 10 cm. (mave, lår, arme, bryst og hofter)

    Sorry den lange kommentar – tilbage til mit ? : hvordan ved du at du ligger indenfor så lave en kal indtagelse (16-1700) ? plus hvordan er fordelingen på ex din aftensmad (hvor tærten forresten ser LÆKKER ud). Ex hvor meget fuldkorns pasta, hvor mange deller osv.
    Er de 4 kg tabt på 1 mdr udfra ovenfor måltider og træning ?

    ;( jeg må vist desværre igang med at veje al min mad. Synes bare mad vejning og opmåling er en mad oplevelses dræber.

    • Fit For Livin 1. februar 2013 hos 16:46 #

      Tusind tak og yes, det er inden for de 1600 til 1700 kalorier. Det er slet ikke så svært at holde sig herindfor, sålænge man blot laver sunde alternativer 🙂 Hvis du ikke taber dig, kan det være du ikke får nok cardio træning? Eller at de ting du spiser indeholder flere kalorier end du tror? Jeg er ikke fortaler for, at man vejer al sin mad og tæller kalorier, da det for nogen kan ende i en besættelse. Jeg har bare været nødt til det, så jeg ved hvad jeg skal indtage for at tabe de ønskede kg. og stramme op 🙂 Men hvis man kan styre det, er det meget smart lige at tjekke de måltider man indtager.

      De 4 kg. er tabt i januar mdr, så 1 kg. om ugen, hvilket er en sund måde at gøre det på. Jeg har selvfølgelig trænet siden af, men ikke så meget som jeg kommer til i de følgende måneder. I februar og marts skal jeg “kun” tabe ca. 3 kg. om måneden for at nå min målvægt og april er til, hvis jeg ikke når det inden for de givne mdr. Jeg ammer desværre ikke længere. Det har været 2 hårde måneder på den front, men en søn, der ikke var så glad for det, og en masse andre ting, så til sidst måtte jeg give op meget mod min vilje. Men hans helbred og velbefindende er det vigtigste 🙂

      Fx. fuldkornspasta er det 125 g. og kød ca. 100 – 150 g. pr. aftensmad. Det er min kæreste, der laver aftensmaden og han korrigerer, så måltidet altid ligger på omkring 450 kcal. samlet 🙂

      Det vigtigste er heller ikke vægten, den medtænker jo ikke muskler, så hvis du kan se at du er blevet strammet og og har tabt cm., er det det vigtigste 🙂 Det er også så få kg. det drejer sig om for dig. Jeg har skulle tabe alt min graviditetsvægt, og fra jeg startede 1. januar har det været 10 kg. i alt, så mangler stadigvæk 6 kg. Der er lang vej endnu 😉 Jo længere ned jeg kommer, des sværere bliver det. Jeg er 170 cm. høj og vil gerne ende på de 58/60 kg. som før.

      Håber jeg fik svaret på alt, ellers må du skrive igen 🙂

  3. Ditte Mehner Kristiansen 31. januar 2013 hos 19:33 #

    Nøj, den tærte der… Har I delt en opskrift på den (der kommer ikke noget frem, når jeg søger og kan ikke lige mindes det)? 😀

    • Fit For Livin 31. januar 2013 hos 21:42 #

      Den er så lækker (og sund)! Opskriften er ikke kommet på endnu, men kommer en af de næste par dage 😀

  4. Charlie 28. januar 2013 hos 08:32 #

    Dejlig inspiration – og skønt at se at der står en flaske vand på næsten alle dine billeder. Kost er naturligvis vigtigt, men masser af vand er også bare helt essentielt i forhold til generel sundhed 🙂

    • Fit For Livin 28. januar 2013 hos 11:26 #

      Du har så ret! Vand er en af de vigtigste ting i en sund kost 🙂

  5. Emilie 27. januar 2013 hos 12:08 #

    Ser skønt ud!

    //Emilie
    http://gravidmedlupus.blogspot.com/

    • Fit For Livin 27. januar 2013 hos 13:06 #

      Det smager også rigtig godt 🙂

  6. Randi 27. januar 2013 hos 12:02 #

    Tak for en inspirerende, oplysende og lækker blog!

    Jeg har et par spørgsmål til den skefuld olie du spiser om morgenen: Er det en teske eller en spiseske? Tæller den med i dit daglige kalorieindtag? Og af ren nysgerrighed, skyller du den så bare ned som den er? Jeg kan ikke få det ned rent, men blander det i grød eller yougurt. Så ved jeg bare ikke hvad jeg skal gøre de dage jeg spiser spejlæg til morgenmad.

    • Fit For Livin 27. januar 2013 hos 13:04 #

      Mange tak for din søde kommentar 🙂 Det er en spiseske og jeg tager det bare rent, men man kunne sagtens blende det ind i grød eller lign. Yes, det er med i mit kalorieindtag. Den udgør ca. 90 kalorier 🙂

  7. Anne-Sofie HH 27. januar 2013 hos 09:20 #

    Det er skønt at se, at du spiser så sundt og ikke mindst varieret. Jeg synes godt det kan være svært, at finde på sunde, velsmagende og varierende opskrifter. Jeg mangler simpelthen inspiration.

    • Fit For Livin 27. januar 2013 hos 10:21 #

      Tusind tak 🙂 Det bedste er, at jeg ikke føler det er for sundt. Peanutbutteren + shakes og sund kage stiller min søde tand, så jeg ikke har lyst til usunde sager. Men kender godt det med at mangler inspiration.

  8. Ditte 27. januar 2013 hos 00:04 #

    Super lækkert indlæg! Elsker jeres blog! Det er min yndlings af alle! Jeg ville lige høre om I fortsat anbefaler Elite Whey proteinpulver? Og i så fald hvilken, hvis man helst skal inddrage den i både protein shakes og opskrifter, så som sunde kager. Er det vanilje I ville anbefale så? Fordi jeg står og er lidt i tvivl om jeg skal vælge Chokolade eller vanilje, da chokoladen jo ville kunne erstatte noget af min søde tand 😉 Men at den jo desværre ikke kan inddrages i lige så mange opskrifter som vaniljen. Men mit spørgsmål er så om vanilje smager godt som proteinshake? Altså blandet op med vand eller mælk? Knus

    • Fit For Livin 27. januar 2013 hos 10:19 #

      Tusind tak Ditte, det varmer 😀 Vi bruger faktisk et andet proteinpulver mærke nu, et der ifølge os, er meget bedre smagsmæssigt. Det er klart det bedste vi har prøvet. Det er den her http://www.gymnordic.com/dk/protein/syntha-6.html. Vi har faktisk både vanilje og chokoladeudgaven + cookies and cream af samme grund som du nævner. Så har vi både til bageværk og proteinshakes. Vanilje kan dog også sagtens bruges i shakes, det gør jeg tit både med vand og mælk 🙂

      • Tina 2. februar 2013 hos 13:22 #

        Jeg overvejer meget at købe det protein pulver, som i anbefaler. Jeg har aldrig rigtig købt det før, så jeg er helt på bar bund. Tager du det efter træning eller kun i forbindelse med din lækre frokost?

      • Fit For Livin 2. februar 2013 hos 16:01 #

        Det kan i hvert fald anbefales 🙂 Det er forskelligt hvornår jeg drikker det. Nogle gange er det i forbindelse med min frokost som på billedet, andre gange efter træning. Man kan bruge det til så meget forskelligt 🙂 Det er den her vi bruger http://www.gymnordic.com/dk/protein/syntha-6.html

  9. Tine 26. januar 2013 hos 19:43 #

    Det ser virkelig fornuftigt ud! 🙂 Det er ikke en kostplan man kører død i, da der er masser af kraft og smag. Samtidig giver den noget sødt til de “kritiske tidspunkter” og der er masser af mættende proteiner. Thumbs up – jeg hepper på dig hele vejen til april, hvor du med garanti har nået dit mål! 😀

    • Fit For Livin 27. januar 2013 hos 10:09 #

      Og det er nemlig det vigtigste for mig 🙂 Jeg skal føle, at jeg får alle smagsløg stillet og kan se mig selv spise det i lang tid. Nogen vil nok mene, der er for mange kulhydrater eller det ikke er naturligt nok, men for mig virker det, selvom det ikke er den perfekte kombination af sund fedt, kulhydrat og protein 🙂

      Og tusind tak for hepning! Jeg hepper også på dig, og er sikker på du får din 6-pack på seks uger 😀

  10. Berit C. 26. januar 2013 hos 17:55 #

    Super lækkert! Selv laver jeg en bananshake til morgen med banan, mælk og havreklid. Det smager super godt og man føler man får noget i maven. Jeg er ikke så god til at spise brød eller fast frugt som æbler tidligt på dagen, så det her fungerer for mig 🙂

    • Fit For Livin 27. januar 2013 hos 14:13 #

      Det lyder også super lækkert 🙂 Og man skal gøre lige, hvad der fungerer for en fremfor at følge specifikke råd 🙂

  11. Amalie 26. januar 2013 hos 17:19 #

    Det ser godt ud!

    Mit yndlingsmorgenmad for tiden er skyr, et eller andet frugt i små stykker og hjemmelavet granola (opskrift fra verdens bedste kur vol 2).
    Desuden spiser jeg ofte to halve peberfrugt fyldt med hytteost, salt og peber og basilikum, enten til mellemmåltid eller frokost, og sund pizza med en fuldkornstortilla pandekage i stedet for dej og forskelligt fyld på 🙂

    • Fit For Livin 27. januar 2013 hos 10:06 #

      Lyder virkelig lækkert! Især peberfrugtene med fyld, det tror jeg skal prøves snart 🙂 Den “sunde” pizza lavet af en tortillia pandekage elsker jeg også, det er så smart 🙂

  12. Line Reedtz 26. januar 2013 hos 16:43 #

    Virkelig god inspiration 🙂 Vil du poste opskriften på æblekagen? Den ser super lækker ud.

    • Fit For Livin 27. januar 2013 hos 10:05 #

      Tak og selvfølgelig vil jeg det, den kommer om snart 😀 Den er inspireret af seje Tine Grønnemarks opskrift, som hun delte i sit gæsteindlæg for nogle uger siden.

  13. Emma 26. januar 2013 hos 16:09 #

    Kan du poste opskriften og evt kalorieregnestykket for grønsagstærten – den ser super lækker ud 🙂

    • Fit For Livin 26. januar 2013 hos 16:40 #

      Der kommer opskrift en af dagene 🙂 2 stykker tærte indeholder ca. 450 kalorier.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: