Inspiration vs. kopiering – hvor går grænsen!?

15 dec

Kender I det når man gerne vil hjælpe andre (sundheds) blogs på vej og derfor glædeligt laver en anbefaling? Man tror jo på det bedste i folk og, at deres bagvedliggende motivation for at skrive om sundhed er reel. Det vil man jo mere end gerne støtte op om!

Senere finder man så ud af, via andre sundhedsblogs, at denne person har kopieret en stor del af sine indlæg fra andre sundhedsblogs og hjemmesider, vel og mærke uden at hendes læsere er opmærksomme på dette? Og når hun bliver gjort opmærksom på det, sletter hun blot kommentarer, fjerner muligheden for at kommentere eller ignorerer e-mails. Man føler sig pludselig virkelig dum, at man har hjulpet denne blogger på vej til mere succes, og glædeligt har ført ens læsere videre, som nu blot er blevet bombarderet med flere indlæg hun ikke selv har skrevet. Jeg forstår virkelig ikke, hvad man vil med en blog så..

Thumbs down

Man føler sig lidt naiv og alt for godtroende. Indtil videre har man dog ignoreret det, da man heldigvis ikke selv har været udsat for det og man hellere vil forholde sig neutral i den ophedede debat. Men det finder man ud af, at man så alligevel har, da flere af vores læsere har skrevet e-mails og kommentarer omhandlende et specifikt indlæg, der er blevet kopieret på hendes blog. Og det er vel og mærke gjort efter hun har takket én for at anbefale hendes blog.

Det er helt okay og i orden, at lade sig inspirere og endda dele tips fra andre blogs, hvis man blot linker og gør det til sit eget. Jeg synes dog, at en direkte kopi (selvom man linker) er lidt latterligt alligevel, for så gengiver man blot information som allerede er tilgængelig på en masse andre blogs og hjemmesider. Det er det personlige aspekt, der gør det værd at læse vil jeg mene. Inspiration frem for kopiering!

Jeg har skrevet en e-mail til bloggeren angående det indlæg, der er kopieret, da hun desværre havde gjort det sådan, at man ikke kunne kommentere på indlægget længere. Jeg gjorde hende opmærksom på, at hvis hun ikke gav mig mulighed for at udgive en kommetar på indlægget, vil jeg følge op på det via bloggen. Og det valgte hun ikke at gøre, ligesom hun ikke besvarede min e-mail. Hun slettede blot det kopierede indlæg, så andre ikke kunne se det. Hun er således blevet advaret af mig, og gjort opmærksom på, at vi kunne løse det indbyrdes, hvis blot jeg fik lov til at skrive en kommentar til indlægget eller hvis hun forklarede, hvorfor hun havde kopieret vores indlæg. Det er hun også blevet af mange andre bloggere i flere måneder. Jeg er træt af, at alle os andre sundhedsbloggere bare skal acceptere, at vi ikke kan gøre noget ved at ens arbejde bliver kopieret. Læs evt. Bedre Form’s tidligere indlæg om præcis samme problemstilling. Hendes indlæg er nemlig blevet kopieret rigtig meget af selvsamme blogger.

Jeg trækker derfor min tidligere anbefaling tilbage af Vickiholmberg.dk og fortryder jeg ikke researchede bloggen bedre inden jeg delte den med jer. Det gode er, at min e-mail alligevel har fået hende til at handle, da næsten alle direkte kopieret indlæg (som udgjorde en stor del af indlæggene) uden kilde er blevet slettet i dag. Jeg håber derfor hun har fået sig en lærestreg og begynder at blogge af egen motivation og ikke på baggrund af andres arbejde. Hun har jo faktisk baglandet for at drive en god sunhedsblog, og det er slet ikke nødvendigt at kopiere andres indlæg for at hun kan få en masse læsere.

NB: Jeg er opmærksom på, at nogle vil mene jeg udstiller den pågældende blogger, og det gør jeg sådan set også. Mest af alt gør jeg det fordi vi ikke kan løse sagerne på anden vis os to imellem, og fordi hun har fået så mange e-mails og kommentarer om problematikken de sidste par måneder af andre bloggere og læsere, som blot bliver ignoreret. Hun er altså gjort opmærksom på, at hvis jeg ikke hørte tilbage fra hende eller fik en forklaring, vil jeg tage det videre på egen blog. Jeg ser derfor ingen anden udvej end at beskytte os, der faktisk ligger et stort arbejde i at blogge, for nu har det stået på lidt for længe.

Update: Vicki har skrevet en uddybende kommentar til dette indlæg, hvor hun forklarer sig selv. Så er det op til læsere af hendes blog, om de vil følge hende nu hvor hun starter på en frisk. Det vigtigste er blot at personen bag forstår budskabet og har lært af processen, og at der generelt kommer fokus på inspiration vs. kopiering i blogland. Det har aldrig været min mening, at gøre nogen kede af det, men jeg synes blot man må lære det på den hårde måde, når tingene ikke kan håndteres indbyrdes.

Advertisements

45 kommentarer to “Inspiration vs. kopiering – hvor går grænsen!?”

  1. Sussi 17. december 2012 hos 10:16 #

    Tak for indlægget Danica! Jeg har godt været klar over problemet som er nævnt hos Jarling og Bedreform, og synes at når der har været så mange advarsler og muligheder for at ordne problemet diskret, så hendes ry og blog ikke ville tage skade, at det er helt okay at hænge hende ud. Jeg er selv taknemmelig for de af jer der har gjort mig opmærksom på det, så jeg ikke spiller min tid med at læse eller linke til hende!

    Inspiration er okay, men direkte kopiering er bare aldrig okay, heller ikke hvis man angiver kilde og da slet ikke hvis man selv tager credit for arbejdet! Google kan IKKE lide kopieret tekst, så når hun gør det skader hun både sig selv og den hun kopiere fra i forhold til ranking på Google, ikke særlig smart. Og udover det er det selvfølgelig bare SÅ frustrerende at bruge timevis på selv at skrive originalt indhold der så bare lige bliver snuppet… ØV!

    Det er fint at der kommer en ”undskyldning” – selv om jeg ikke giver meget for at det åbenbart slet ikke er hende der står bag alle fejlene… hun er selvfølgelig meget ung, men det ville have gjort hele situationen meget bedre hvis hun havde taget ordenligt ansvar!

    Nå, nok om det! Håber i nyder livet med jeres lille guldklump! Jeg er selv ved at være godt klar til at vores kommer til verden – kun 6 uger igen nu 🙂

  2. ufoglasshens 16. december 2012 hos 23:10 #

    Selvfølgelig er det helt okay at trække en anbefaling tilbage. Jeg fandt hende via jeres anbefaling, og jeg har ikke lyst til at følge hende, efter jeg så dette. Når I laver en anbefaling, tilfører I hende – som du også har nævnt – en masse trafik. Pga. jeres integritet, tænkte jeg, at hun var værd at tjekke ud. Pga. jeres anbefaling, har jeg derfor også været noget blind og ikke indset, at det ikke var hendes egne indlæg. FEDT at I skriver et indlæg som det her.

  3. annesofiehh 16. december 2012 hos 17:51 #

    Jeg må indrømme, at jeg synes det virker lidt absurt, at kopiere hele indlæg fra andre bloggere. Det er at stjæle æren for andres arbejde! Det er godt, at tingene er faldet på plads.

  4. Anneli 16. december 2012 hos 02:07 #

    Jeg synes det er fint at du skriver dette indlæg når du (og andre) forsøgt at kontakte pågældende blogger uden held. Jeg bruger selv meget tid på min blog, og har til langt største del noget helt personligt og unikt indehold – det er også den slags blogs jeg vil følge.

    Hvis jeg kun vil se billeder på flotte trænede piger, tumbler “plakater” og direkte kopierede artikler fra iFORM- ja så ville jeg besøge de orginale sights. Det er ikke en “ægte” blog for mig da jeg vil ha noget personligt indehold, livshistorier og originale billeder.

    Synes generelt der er en meget lille gruppe sundheds/trænings/helse bloggere i Danmark, og endnu færre der har gode blogs.

    Jeg kommer ikke fremover at besøge den pågældende blog, og finder ærlig talt forklaringen meget mærkværdig.

    Håber at alt dette kan få flere til at individualisere deres blogs, så det ikke er lige nemt at klippe/klistre fra dem og for at vi får en mere interessant sundheds blog miljø.

    God træningslyst til jer alle 🙂

    P.s I skal være velkomne forbi min blog

  5. Maia 15. december 2012 hos 21:15 #

    Synes det er godt at du skriver det her. Jarling har også skrevet et indlæg om det, da hun også kopiere fra hende. Så må man jo se hvad hun så gør nu 🙂

    Smiles,
    Maia/http://fitskinnyandhealthy.wordpress.com/

    • Fit For Livin 15. december 2012 hos 22:20 #

      Jeg følte mig i hvert fald nødsaget til det, selvom jeg synes det var ærgeligt det skulle helt derud. Det kunne have været håndteret meget mere diskret end det er tilfædet.

  6. Stefanie Hagelstam 15. december 2012 hos 20:32 #

    Hey! I really wish this was in english, because i can understand the subject but not the message. If you have time i would highly apprreciate if you could in a few sentences write what this is about… Because if it’s what I think (about copycats, copying bloggers) i also have been annoyed and frustrated about this in the blogosphere sometimes. Love your blog, as always!

    x Steffi

    • Fit For Livin 15. december 2012 hos 22:17 #

      Hi. Sorry I haven’t translated it. You are absolutely right – it’s about people copying other blogs. I’m just stating that we should not accept it and stand together in order to avoid it. I’m sorry you have experienced it as well. Maybe you should write about it too:)

  7. Kathrine 15. december 2012 hos 19:32 #

    Jeg har godt læst andre steder at hun gjorde det og første gang jeg blev gjort opmærksom på det, slettede jeg hende fra bloglovin. Synes det er usmageligt 😦 Tak for en super blog, I gør et stort stykke arbejde !

    • Fit For Livin 15. december 2012 hos 22:12 #

      Tusind tak 🙂 Lad os håbe hun har lært lidt af det 🙂

  8. nana 15. december 2012 hos 19:01 #

    Uden for meget relevans til emnet, så har jeg fundet en engelsk blogger som startede for under 2 uger siden ved navn INGRID KATARINA . Jeg startede med at følge hende på instagram, og hun er virkelig dedikeret og inspirerende – lige som jer ;-)! Bare et tip 🙂

    • Fit For Livin 15. december 2012 hos 22:11 #

      Hvor fedt, lyder rigtig lovende 🙂 Har du et link evt.?

      • Nana kyhn 22. december 2012 hos 19:52 #

        Uuh nej.. Jeg søger bare på navnet på blog lovin ?:-/

      • Fit For Livin 23. december 2012 hos 11:13 #

        Det er også helt fint, så finder jeg hende på den vis 🙂

  9. Vicki 15. december 2012 hos 18:12 #

    Jeg ville lige bruge lejligheden til at sige jeg har været i kontakt med Fit for livin..
    Og det er beklageligt alt dette der er sket, både hvordan og hvor længe det har stået på.
    Det vil jeg gerne undskylde både overfor mine læsere, og andre læsere og ikke mindst dem der er blevet taget ting fra, incl jarlin, bedreform og hvem der ellers skulle have været berørt..

    Uden at gå i for mange detaljer, så har jeg ikke haft mit bagland i orden og mange ting er blevet lavet, slettet, ignoreret, og ændret uden jeg har haft kenskab til det selv. Jeg har haft en tidligere god ven til at hjælpe mig på mange punkter med hensyn til min blog, og han hjalp til i situationer hvor jeg ikke selv havde mulighed for det.
    Jeg havde ikke selv undersøgt det der blev skrevet eller om det blev kopiret osv. Jeg har været ny på området, og har ikke tænkt på at skulle referer eller kildeangive ting, så derfor har det heller ikke skænket mig en tanke når det ikke er blevet gjort på de andre indlæg.

    Jeg har selv været for dårlig til at gøre det, men som det kan ses er det sket på de indlæg hvor jeg faktisk har taget små bidder fra og informationer fra. Det jeg så kan se jeg har ikke har gjort (som er for dårligt) er at skrive en reference hvis jeg f.eks har set en opskrift der skal prøves af eller prøves anderledes. Jeg har ikke syns at lige præcis en opskrift og fremgangsmåde behøves min egen formulering af, da jeg har set det lidt som en opskriftsbog jeg har læst op af, ingen grund til at ændre på hvordan guld blev lavet.. Det jeg har gjort ved en del opskrfter, hvis jeg har ment at fremgangsmåde var den samme så har jeg selv taget billeder når jeg har lavet det, eventuelt skrevet hvad jeg har skiftet ud og udgivet det. Dog har jeg manglet reference på dem hvor jeg blevet inspireret af nogle andre.

    Men når det er sagt skal der selvfølgelig ikke være nogen tvivl om hvem der skal have credit.. Det er de folk som bruger deres tid og viden på at skrive disse ting ned og afprøve ting af..
    Jeg har jo også selv en del af de indlæg.. Og jeg bruger masser af tid på at læse og tilegne mig viden så jeg netop kan hjælpe andre folk.. Den viden tilegner jeg mig jo ved at læse alle de ting jeg kan finde på nettet..

    Men jeg kan ikke sige så meget mere andet end at det kommer ikke til at ske igen, da tidligere nævnte ikke har adgang eller at jeg nogensinde kunne finde på at få “hjælp” til sådan noget.. Så hellere undvære, da det giver enormt dårlig omdømme, ry og det er jo mig der bliver ramt..
    Det vil jeg ikke, da jeg ikke er sådan en person…

    Håber både jarlin, bedre form og de andre som føler sig krænket læser dette og endelig skriv en mail hvis der skulle være nogen tvivl eller der mangler referencer eller lign. (jeg er ikke hellig og fejl kan ske, men jeg tror da nok lige jeg er obs på om der kommer links og kilder på nu!)
    For det er dybt beklageligt at det er sket i så lang en periode, men jeg har bare været for godtroende og uopmærksom..

    Håber at folk vil tjekke min blog ud i fremtiden og se at den har ændret sig til det bedre, og kan nydes igen af de folk som lyster..

    Så håber jeg folk for en god weekend og i hvert fald vil overveje at tjekke bloggen ud igen og skrive til bloggens mail hvis der skulle være nogle spørgsmål eller noget jeg ikke har fået ryddet ud i..

    Mvh
    Vicki

    • Trine 16. december 2012 hos 00:12 #

      En ven som har gjort det på din blog? Som ooooooom…… Lyder virkelig tyndt, du gør det kun endnu mere pinligt for dig selv.

    • L 16. december 2012 hos 16:38 #

      Det virker lidt som en historie fra de varme lande! Specielt når man tager i betragtning at der skal en af “de store blogs” til for at du kommer ud af busken med en undskyldning!
      Har selv (uden at være høj i hatten) påpeget i flere mails til dig, at jeg ikke mente det var i orden det du gjorde. Men det har du ignoreret på det groveste!

      Jeg har ikke selv nogen aktie i det her, og har ej heller en blog. Men mener det er virkelig dårlig stil at du ikke også skriver en undskyldning på de andre bloggeres blogs.
      Du regner/håber de ser det her? I mit hoved er det simpelthen slet ikke godt nok.

      Ellers god weekend og god jul til jer alle!

      Mvh
      L

    • Jarling 16. december 2012 hos 22:17 #

      Vicki – jeg skrev en mail til dig, om, at hvis du ikke fik kildeangivet dine indlæg, som du har snuppet fra Anna Würtz, Emily Salomon, Elle Magazine, Ugebladet Søndag osv., ville jeg tage sagen op og skrive til de pågældende, hvor jeg fik utroligt flabet svar retur om, at jeg skulle få mig et liv. Det her er ikke for at puste til ilden, men synes det er SÅ uforskammet, at sidde og lyve for læsere, der rent faktisk er grunden til dine sponsorerede indlæg osv. Stort ÆV herfra!!!

      • CaMilla 17. december 2012 hos 16:52 #

        Godt at vide hvad der rent faktisk er sket og hvordan Vicki har behandlet jer… Læserne fortjener at vide sandheden og følge de blogs hvor vi som bruger tid på det er ærlige og ikke mindst har mere end bare andres indlæg til at bygge vores blog op omkring…

      • Jarling 17. december 2012 hos 17:35 #

        Jeg har gemt hendes mail, men ville ikke have det godt med at offentliggøre dem, det synes jeg alligevel er for krænkende, og sikkert også ulovligt, men jeg kan da se, at hun har slettet sin blog nu, så der var vel noget om snakken – ihvertfald jurister fra diverse magasiner der ville tage et kig på hende!

      • CaMilla 19. december 2012 hos 15:10 #

        Hvis hun har slettet bloggen, så er der jo noget om snakken ja!!! Utroligt man kan få sig selv til det! Anyway… Nu skal vi ikke bruges vores tid på hende mere, men fokusere på indholdet af vores blogs;) Håber du har set min mail! Jeg kan nok finde tid i julen til at lave en video til dig! Du kan evt. knytte en kommentar eller 2 til fokus områder (F.eks. Mave, lår, baller eller lign)… ps. lækkert billede af dig på stranden;)

  10. CaMilla 15. december 2012 hos 18:11 #

    Hej Fit For Livin,
    Mange tak for denne update… Synes det er rigtig fedt at du har taget dig tiden til at fortælle denne historie. Jeg har set en del indlæg fra hende og tænkt at hun da havde en fin blog, men ikke noget nyt ellers anderledes ved hendes blog.. Så det kommer ikke bag på mig at hun er en copycat. Men ærgerligt at hun ikke bare har holdt sig til at skrive sine egen indlæg fremfor at tage nogle af vores! Håber hun stopper og hendes læsere evt. får sandheden om hende.

    Håber det går godt med den lille… Varme tanker CaMilla

    • Fit For Livin 15. december 2012 hos 22:23 #

      Jeg synes ikke selv det har været så fedt, for selvom det er nødvendigt synes jeg også det var ærgeligt man skulle ud i sådanne ekstremer for at få en reaktion.

      Og tusind tak, det går rigtig godt med ham 🙂

      • CaMilla 17. december 2012 hos 16:46 #

        Kan jeg godt forstå søde! Men hvis ikke du havde gjort det havde en af os andre gjort det før eller senere! Og som du jo selv skriver er det gået ud over rigtig mange blogs/hjemmesider, så det var nok bare et spørgsmål om tid før nogen tog sagen “i egen hånd”…. Sig endelig til hvis der er noget jeg kan gøre!

        God mandag, CaMilla

  11. Sara 15. december 2012 hos 17:04 #

    Det er helt forståeligt. Når det ikke har været muligt at løse konflikten jer imellem, ser jeg det kun fair at du vælger at trække din anmeldelse tilbage (og dermed offentliggøre den pågældende blogger).
    Det er ærgreligt at hun har sat sig selv i den situation. Og når hun endda har fået flere advarsler fra både andre bloggere, samt læsere må man vist sige, at hun har fået rigeligt med advarsler.
    By the way kan jeg informere om, at hendes nyeste indlæg er “Træn som de kendte” – hvilket er et koncept der mistænkeligt meget minder om jeres 😉

    Lad os krydse fingre for, at de fleste læsere er skarpe nok til ikke at hoppe på hendes snyderi, og vælger at følge original-bloggene i stedet!

    • Fit For Livin 15. december 2012 hos 17:25 #

      Det er super ærgeligt det skulle så langt ud, men, i mine øjne, desværre nødvendigt. Jeg har det egentlig helt fint med at indlæg kan minde om andres, vi har jo ikke patent på noget og der er sikkert andre end os der laver træningsportrætter af kendte 🙂 Så længe det ikke er kopieret uden kilde (det er det så godt nok i det her tilfælde – dog med kilde på hvorfra det er taget) 🙂

      Men ja, det er op til hendes læsere om de finder det troværdigt eller ej. Nogle af hendes indlæg er jo personlige og skrevet af hende selv, så det er bare i den stime hun skal fortsætte frem for det andet 🙂

  12. leaandersen_90@hotmail.com 15. december 2012 hos 16:29 #

    Tak for informationen.
    Hun har egentlig været en jeg fulgte, og har desværre ikke selv set det indlæg du skriver om. Hun har nok nået at slette det inden :).
    Men i hvertfald er hun slettet fra min bloglovin, sådan nogle gider jeg slet ikke bruge min tid på :).

    • Fit For Livin 15. december 2012 hos 17:16 #

      Nej det er lidt ærgeligt. Jeg håber hun ser dette som mulighed for at forklare sig selv via bloggen og måske starte på en frisk. For hun kan jo sagtens drive den selv og motivere sine læsere på troværdig vis 🙂

  13. Anders 15. december 2012 hos 15:53 #

    Helt ok, at du “hænger hende til tørre” – omend du jo reelt bare beskriver et forløb, hvor hun så, på baggrund af hendes handlinger, ser dum. Det er kun fair.

    Næste gang, sådan noget sker, vil jeg da opfordre dig til at sende pågældende en faktura for det arbejde, du har lavet – og som pågældende har stjålet. Det gør journalister, musikere, forfattere og andre, hvis arbejde bliver kopieret, og hvis ophavsret bliver brudt.

    • Fit For Livin 15. december 2012 hos 16:30 #

      Godt tip og du har fuldstændig ret – jeg er slet ikke inde i reglerne omhandlende ophavsret, men det er værd at undersøge til en anden gang 🙂

  14. nanabech 15. december 2012 hos 15:11 #

    Med den historie, der har været mellem jer, så synes jeg at det er helt fair at hænge den blog ud. Og fedt, at du tager problemstillingen op – selvom dit tilfælde måske er lidt mere ekstremt end hvad man normalt ser i blogland, hvor det ind i mellem kan det være rigtig svært at afgøre om noget er inspiration eller kopiering.

    • Fit For Livin 15. december 2012 hos 16:29 #

      Ja, det har måske været lidt mere ekstremt, også fordi det har involveret så mange blogs + hjemmesider. Det kan nemlig være svært at afgøre hvornår noget er inspiration eller decideret kopi. Her har der dog ingen tvivl været 🙂

  15. taburetten 15. december 2012 hos 14:18 #

    Godt indlæg!! Fedt at du sætter fokus på netop det emne /Maria

    • Fit For Livin 15. december 2012 hos 14:26 #

      Tak! Ja, det er desværre et generelt problem, så et øget fokus er måske meget godt 🙂

  16. Christine Bonde 15. december 2012 hos 14:14 #

    Jeg er desværre en af de læsere der først nu har opdaget, at mange af indlæggene ikke er hendes egne. Det er ikke kun andre blogs hun direkte kopierer fra men også andre hjemmesider. Det er simpelthen så dårlig stil!

    Jeg har faktisk også selv problemer med en anden blogger i øjeblikket som bevæger sig lige på grænsen mellem inspiration og kopiering. Jeg forstår virkelig ikke at man ikke kan finde ud af at give hinanden noget credit hvis man lader sig inspirere… ØV!

    • Fit For Livin 15. december 2012 hos 14:23 #

      Så føler man sig lidt “snydt”, og jeg er jo til dels medskyldig idet jeg har ført flere læsere over på bloggen, da jeg anbefalede den. Men så har jeg lært, at ikke være så godtroende i henhold til alle blogs længere 🙂

      Jeg kan anbefale dig, at skrive til den pågældende person og forhøre dig. Ofte er folk ikke opmærksomme på, at det måske er ulovligt/dårlig stil. Og hvis du intet svar får, er det selvfølgelig øv, men så har man forsøgt at gøre noget. Men det er rigtig træls, når man ligger så meget arbejde i det, og så blot finder det andetsteds uden noget credit og ser andre læsere lovprise bloggeren for noget man selv har stået bag :/ Men det er nok bare det evige dilemma, når man begår jeg sig på internettet.

    • CaMilla 15. december 2012 hos 18:16 #

      Måske du skulle gøre hende opmærksom på det! Hvis du følger hendes blog og ser indlæg, som minder alt for meget om andres indlæg… Så skriv det til hende og spørg hende… Måske det kan give hende lidt at tænke over;) Kan jo være hun har haft en travl uge og ladet sig inspirere/kopiere lidt for meget.. Og med en venlig hentydning vil hun se at i læsere er ganske snu og ser hvem der ikke er troværdige…

      CaMilla

  17. Marina 15. december 2012 hos 14:02 #

    Jeg kan sagtens forstå, at I vælger at skrive dette indlæg og på sin vis hænge personen ud. Jeg følger flere sundhedsblogs, så har ikke kunnet undgå at følge med i problemet om kopiering, og som jeg ser det er hun blevet advaret tilstrækkelig mange gange.

    Jeg så et nyere indlæg på hendes blog, hvor hun har angivet kilde, så man kan jo håbe, at hun lægger stilen om fra nu af.

    • Fit For Livin 15. december 2012 hos 14:14 #

      Tak for din kommentar. Nej det har nemlig været et problem længe, og så må jeg fungere som bødlen og få det kommunikeret ud en gang for alle. Så er der heller ikke alle det gætteri og tvetydighed om hvem, hvad og hvor. Og fedt hvis det faktisk har ført til noget, og der er kilde på 🙂 Det er jeg glad for at høre. Selvom jeg stadigvæk har det lidt ambivilant med, at kopiere et helt indlæg for derefter bare at angive en kilde. Men det må folk jo selv om 🙂

      • Marina 15. december 2012 hos 16:31 #

        Jeg forstår heller ikke, hvis hun gider kopiere et helt indlæg og angive kilde. Jeg kan nok ikke helt se ideen i at blogge, hvis det er sådan man gør. Men det er trods alt bedre, at dem, der reelt har lavet arbejdet bag, også får æren for det 🙂

      • Fit For Livin 15. december 2012 hos 17:18 #

        Nej det kan jeg heller ikke, men så længe der er kommet en kilde på, er det helt op til hende selv hvordan hun viderformidler det, selvom det heller ikke er min smag 🙂

  18. Simone 15. december 2012 hos 13:59 #

    Hvor er det virkelig irriterende, når andre bloggere ikke kan lade ens materiale være. Specielt når det er så tydeligt, at det er noget, der er kopieret direkte 🙂

    • Fit For Livin 15. december 2012 hos 14:08 #

      Ja rigtig irriterende, og vi er ikke engang dem der har været hårdest ramt. Jeg synes bare det var på tide at få det i fokus, og så må jeg fungere som den “onde” 😉 Det vigtigste er blot, at gøre opmærksom på det generelt i blogland, således bloggere ikke føler deres arbejde bliver udnyttet.

Trackbacks/Pingbacks

  1. Fit For Livin 1 år! | Fit For Livin - 25. februar 2013

    […] nævnt i Go’ Morgen DK), Miley Cyrus’ kropsforvandling, anvendelse af slankepiller og kopiering af andres indhold. Generelt emner, der virkelig kan få folk til […]

  2. Anbefalinger af andre sundhedsblogs! « Fit For Livin - 3. februar 2013

    […] Rigtig mange af jer efterspørger flere anbefalinger af andre sundhedsblogs. Jeg har tidligere gjort dette meget (søg blot på bloganbefalinger), men stoppede en kort overgang grundet denne hændelse. […]

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: