Alle stirrer på mig eller?

18 nov

Kender I den følelse, når man træder ind i et fitnesscenter, på et hold eller lignende, at man føler at folk stirrer på en? Man ved godt, at det gør de ikke, men man fokuserer alt for meget på, hvad andre tænker om en? Sådan har jeg haft det rigtig tit, også når jeg løber en tur. Synes de andre, og meget sejere mennesker, mon nu, at jeg har en dårlig løbeteknik eller tænker de, jeg er i dårlig form fordi jeg stopper op og tager en pause..

Fuldstændig åndsvagt og ligegyldige tanker, der bare fylder alt for meget. Fokus burde være et helt andet sted. Men det er alligevel noget jeg døjer meget med når jeg træner, men det er i det mindste blevet bedre med tiden. Det er dog stadigvæk noget, jeg skal arbejde med når jeg skal igang igen.

Synes selv det lyder dumt og overfladisk når det skrives ned, men jeg kan da ikke være den eneste, der har den dumme følelse i kroppen nogle gange?

Reklamer

28 kommentarer to “Alle stirrer på mig eller?”

  1. . 20. november 2012 hos 16:56 #

    Kender det alt for godt. Nogle gange kan det forhindre mig i at komme afsted til fitness, fordi jeg føler alle kigger. Jo flere gange om ugen jeg kommer afsted, des mindre føler jeg at de kigger, selvom jeg jo godt ved at de ikke kigger for de har jo travlt med selv at træne, men ih hvor det altså føles sådan 😀 haha, men er ret lettet over at der er flere af jer der har det sådan. 🙂

  2. Charlie 19. november 2012 hos 16:03 #

    Hold da op, hvor er vi mange, der har det på den måde! Jeg kender også følelsen alt for godt…

    Jeg bliver især nervøs når jeg har meldt mig til en ny type hold og man står uden for og venter på at timen går i gang – af en eller anden grund synes jeg altid at alle de andre, der står og venter ser helt enormt vel-trænede/stærke/hurtige og SEJE ud og så føler jeg mig altid lidt lille og tænker om jeg måske bare skulle have holdt mig til et af de hold jeg kender i forvejen…

    Men faktisk ender det næsten altid med at jeg bagefter har det super godt efter en rigtig god time og så er det jo ekstra fjollet at have brugt en masse energi på at være nervøs og sammenligne sig selv med alle andre…vi er der jo netop allesammen for træningens skyld – uanset udseende eller råstyrke 🙂

    • Fit For Livin 19. november 2012 hos 18:24 #

      Ja, den med nye hold kender jeg også godt. Men generelt er holdtræning dejligt, fordi der som oftest er flere nye med hver gang. Men første gang jeg skulle prøve kettlebell og crossfit var jeg godt nok nervøs. Fuldstændig åndsvagt, da man nemlig får det så godt bagefter. Vi er der jo udelukkende for egen skyld og ikke andres 😀

  3. Karina 19. november 2012 hos 14:37 #

    Jeg har altid haft det helt omvendt. Jeg nyder folks opmærksomhed når jeg træner hårdt. Jeg er ikke sådan en person, der tager i træningscenteret med nyt tøj, flot opsat hår og make-up… Jeg kommer for at svede, puste og blive stærkere. Så når folk kigger på mig, forestiller jeg mig altid bare i stedet, at det er misundelse. At de kigger på mig fordi det jeg gør er så godt! 🙂
    En anden nævnte i hendes kommentar, at hun smiler til andre løbere, og det gør jeg også når jeg løber forbi dem. Smiler og opmuntrer dem 🙂

    • Fit For Livin 19. november 2012 hos 18:22 #

      Det er da for fedt, du har det sådan! Sådan burde det også være for os andre, at man har den indstilling. Jeg vil også gerne møde dig når jeg løber! 😀

  4. Jonna Boe 19. november 2012 hos 11:53 #

    Du er overhovedet ikke den eneste! Sådan har jeg det klart når jeg styrketræner, men ved konditionsmaskinerne er der intet problem, for det VED jeg at jeg kan! 🙂 Og så plejer det også at hjælpe på mig, at vide man har lækkert nyt fitnesstøj på, det er ihvertfald en god grund til at shoppe 😉

    • Fit For Livin 19. november 2012 hos 18:21 #

      Lige præcis! Det er værst ved styrketræningsmaskinerne, mærkeligt 😉

  5. simonejhl 18. november 2012 hos 22:56 #

    Sådan har jeg også altid haft det! Men nu går jeg i et lille lokalt fitness center hvor størstedelen er pensionister. Så mit tempo på løbebåndet imponerer dem dybt haha. Det har virkelig hjulpet fordi jeg uden tvivl er den i allerbedst form!
    (Og nej, jeg ved godt det ikke er en præstation blandt 70-årige, men det har faktisk være rart at jeg ikke behøver overveje hvad andre tænker og om de synes jeg er i dårlig form, for jeg ved de synes jeg er ung og sej!)

    http://www.123gohealthy.wordpress.com

    • Fit For Livin 19. november 2012 hos 18:14 #

      Haha, du er da for sej! Nogle gange gad jeg også godt at gå i et mindre center, hvor man var sig selv. Jeg elskede fx. kvindeafdelingen i fitness dk, den var genial 🙂

  6. Rikke aa 18. november 2012 hos 20:10 #

    Wow, hvor er det fedt at se, at så mange andre også har det sådan! Jeg havde i lang tid et medlemskab til fitness, og tog derop 3-4 gange om ugen, for kun at gå på løbebåndet, fordi jeg var i så dårlig form, at jeg syntes det var pinligt, hvis jeg ikke kunne holde til at løbe mere end tre minutter inden jeg dejsede om. Jeg har heldigvis lært at tænke på, at jeg gør det for min egen skyld og ikke for andres. Så nu er jeg på holdtræn min. to gange om ugen – også selvom jeg er dårlig til det. Og er nede i vægt-afdelingen resten af ugen, sammen med de store mænd.
    Jeg træner så oftest alene om aftenen, så der ikke er så mange andre. det hjælper også på, at undgå de tanker.

    • Fit For Livin 18. november 2012 hos 21:22 #

      Ja, det er vildt at så mange går med den følelse i kroppen.. man skal, som du siger, bare lære at styre tankerne, man gør det jo netop for egen skyld, og det er bare flot man er kommet afsted 🙂

  7. Sabina 18. november 2012 hos 18:57 #

    Jeg kan det godt, men vil sige det er en tanke der kun får lov at passere! Jeg er der ikke for at se godt ud mens jeg træner, men for at se godt ud når jeg IKKE træner 😉 Derfor har jeg også det abolut mest ligegyldige tøj på, og træner lige hvad jeg vil, med alle de kg jeg kan! 😃 Kræver selvf lidt at gå forbi de tunge drenge og tage håndvægtene, men jeg holder forkus på mig selv 😜

    • Fit For Livin 18. november 2012 hos 21:23 #

      Det er sejt du gør det 🙂 Jeg er også ligeglad med hvordan jeg ser ud, det er mere dumme tanker om folk synes jeg gør det godt nok/tager nok kg./kan holde til noget. Men det bunder nok i for høje krav til en selv, som så afspejles i de her ligegyldige tanker. Hjernen er en underlig størrelse 🙂

  8. CaMilla 18. november 2012 hos 18:46 #

    Tror de fleste piger/kvinder kan få sådanne følelser og tanker.. Vi har alle en comfort zone og fitness centeret kan være grænseoverskridende for mange piger. Det handler jo egentlig meget om hvor vi føler os trygge og hvor vi ikke gør.. Fitness centeret er for mig den bedste følelse, jeg føler mig hjemme, mere sexet og levende der end mange andre steder.. Men hvis man beder mig tage på stranden i bikini, svømmehal eller lign så står jeg med præcis den samme følelse som de piger der er utilpas i fitness centeret..

    Vi bruger utrolig meget energi på at blive accepteret, bedømt, vurderet af omverdenen og glemmer at give os selv et klap på skulderen… Ja måske går man rundt med 5 kg for meget, måske burde man strammes op og spise lidt sundere… Der er ikke så meget andet og sige end: “Sæt igang”… MEN, min pointe er at de 5 kg ikke definerer hvem vi er… man kan stadig være smuk, være en god mor, have styr på sit arbejde, være en sej veninde, sexet i soveværelset mv… Vigtigt er at huske at se de gode ting om os selv, for det er netop den energi, som vil give dig overskuddet til at tabe sig, tones op eller spise sundere….

    • Fit For Livin 18. november 2012 hos 21:25 #

      Det tror jeg du har fuldstændig ret i, rigtige kloge ord! Dem kan jeg bruge til rigtig meget, for der er jo ikke nogen, der tænker sådan om én, og hvis de gør er det deres problem. Man skal blot tænke gode tanker, og at man bare er enormt sej fordi man gør noget godt for sit helbred 🙂

      • CaMilla 19. november 2012 hos 12:09 #

        Mange tak… Læste lige de seneste kommentarer og det er vildt så mange piger/kvinder som har svært ved at træde ind i et fitness center uden at tænke på hvad andre tænker… Jeg kan sagtens forstå følelsen (Da jeg får den i andre sammenhænge) og specielt den kommentar fra hender der træner omkring pensionister, viser at vi ALLE har brug for at føle en vis succes… At vi er gode til noget, dygtige, hurtige, seje, sexet mv. Spørgsmålet er dog om vi tager valget om at SE det! Måske du er god til at stå på 1 ben, stærk i skulderpres, god balance til yoga, stærk til body pump, kan tage mange mave bøjninger!!! Jeg garanterer for at du er god til noget af det, du skal bare SE det! Og næste gang du tager dig selv i at tænke, du er for langsom på løbebåndet eller vejer 5 kg for meget sammenlignet med pigen ved siden af… så tænk dette: “Måske hun tænker at du har smukke bryster, flot hår, skøn udstråling og hun misunder dig”!!!! Som denne tråd viser, så er vi ikke alene om at være usikker… vi er faktisk sammen om det!!!!

  9. leaandersen_90@hotmail.com 18. november 2012 hos 17:34 #

    Du er da slet ikke den eneste :).
    Sådan havde/har jeg det skam også.
    Tilbage for mange år siden, havde jeg sågar slet ikke lyst til at melde mig ind i et fitness center, fordi jeg ikke vidste, hvordan jeg skulle bruge de forskellige maskiner og i det hele taget bare var ret meget på udebane i den verden på det tidspunkt.
    Totalt latterligt egentlig hehe.
    Med tiden har jeg fået meget mere erfaring inden motion og kost, og er også blevet en rutineret løber.
    Før jeg løb, havde jeg heller ikke lyst til at løbe, fordi folk ikke skulle høre hvor forpustet jeg var. Har endda engang holdt vejret hver gang jeg løb forbi nogen, haha (kan godt sige dig det var nogle hårde løbe ture ;))
    Med tiden er det HELDIGVIS blevet meget bedre.
    Begyndte at tænke anderledes når jeg var ude og løbe.
    Hvis jeg føler folk kigger på mig husker jeg bare at tænke det er MIG der har taget mig sammen til at løbe, og dermed MIG der er den seje, så kan de bare tænke hvad de vil :).
    Hvis jeg løber forbi en anden løber smiler jeg til vedkommende og tænker jubii jeg er ikke den eneste der har det pisse hårdt.
    Med tiden har jeg også fundet ud af at det motivere mig at løbe på veje der er trafikerede, fordi jeg løber meget hurtigere, end hvis jeg bare løber helt alene.
    Derfor sørger jeg også altid for at den sidste kilomet for løbeturen foregår i byen, så den kan få max gas :).

    Mine positive tanker har faktisk resulteret i at jeg slet ikke tænker på den dumme måde længere når jeg løber.
    Tankerne og følelserne er der dog stadig en smule i fitness centeret, men tror også generelt bare at jeg egner mig bedst til løb og hjemme træning :).

    • Fit For Livin 18. november 2012 hos 21:28 #

      Ja, det virker så latterligt, men alligevel kan man ikke altid styre tankerne 🙂 Det handler vel i bund og grund om at tænke positivt, eller måske helt slippe alle tanker, og blot gøre det man kom for at gøre 🙂 Og så er andre folk så ligegyldige. Fedt du smiler til andre der løber. Jeg vil blive så glad, hvis folk smilede til mig mens jeg løb, det er da for fedt. Man får netop den der følelse af, at vi er i det her sammen.

  10. camillastokholm 18. november 2012 hos 17:34 #

    Du er ikke den eneste – jeg har tilmed holdt vejret, når nogle har gået/løbet/cyklet forbi mig under min løbetræning, så de ikke skulle tro, at jeg er i dårlig form 😉

    • Fit For Livin 18. november 2012 hos 21:29 #

      Det har jeg også gjort. Man skulle jo nødig se ud som om man synes det var hårdt 😉 Giver ingen mening, haha.

  11. Anne-Sofie 18. november 2012 hos 17:21 #

    Jeg har svært ved at løbe en tur i det lokale område, fordi jeg ikke kan lide at folk der ikke selv løber, skal se at jeg er rød i hovedet osv. Det er dumt ja, men sådan er det!

    • Fit For Livin 18. november 2012 hos 21:29 #

      Det havde jeg også i min hjemby, for tænk hvis jeg mødte nogen jeg kendte og jeg virkede som om min form var dårlig.. Langt ude egentlig 🙂

  12. CopenhagenByMe 18. november 2012 hos 17:15 #

    Jeg tænker faktisk ikke sådan, når jeg træner, men jeg ved, der er mange der har det sådan. F.eks. har jeg et par veninder, som føler sig akavede i et træningscenter – så meget at det indimellem for dem til at blive væk fra træning. Og det er da en skam! Så super godt at få sætte fokus på det…

    • Fit For Livin 18. november 2012 hos 21:31 #

      Jeg er total misundelig på, at du er så sej! Men jeg skal nok komme derhen en dag, hvor alle dumme tanker er ikke-eksisterende 🙂 Rigtig synd med dine veninder og det skal hæmme dem i noget de faktisk har lyst til.

      • CopenhagenByMe 19. november 2012 hos 16:12 #

        Det håber jeg du gør 🙂 Har du altid haft det sådan? Ja, det er synd, når man har en forestilling, om at man ikke passer ind i en sammenhæng, når andre nu i virkeligheden slet ikke tænker sådan..

      • CopenhagenByMe 19. november 2012 hos 16:12 #

        Det håber jeg du gør 🙂 Har du altid haft det sådan? Ja, det er synd, når man har en forestilling, om at man ikke passer ind i en sammenhæng, når andre nu i virkeligheden slet ikke tænker sådan..

  13. L 18. november 2012 hos 17:07 #

    Uha, den følelse kender jeg så godt!

    Jeg er hunkøn og 154 cm og bevæger mig ned i fri vægte-området i mit fitnesscenter tre gange om ugen. Oftest er der ikke andre piger, men hvis der er, har de gang i håndvægte på maksimalt 10 kg, ofte meget mindre. Jeg squatter min egen kropvægt, dødløfter, laver bænkpress og overhead press med tunge vægte – så tunge, at jeg kun laver tre sæt af fem reps for hver øvelse.

    Øj mand, jeg bliver stirret på. En dude satte sig decideret 5 meter fra mig og observerede mig, mens jeg lavede mine squats. Ret mærkeligt – især at han ikke har noget bedre at tage sig til!

    Jeg har dog lært at ignorere det nu, men det var godt nok intimiderende i starten. Hvilket er vildt ærgerligt, fordi jeg kan da godt forstå, at piger holder sig væk fra de tunge vægte, når de bliver nidstirret på den måde.

    (Begyndte at styrketræne for en måned siden, første gang jeg nogensinde sat mine fødder i et fitnesscenter. Har skrevet om det på min blog)

    • Fit For Livin 18. november 2012 hos 17:14 #

      Først og fremmest er det da mega sejt, at du har lært at ignorere det og bare giver den gas med hård styrketræning. Jeg synes selv, at det at bevæge sig nede i “abeburet” er det sværeste for mig, af samme grunde som du nævner. Generelt stirrer mænd bare mere, og det skal man lige lære at acceptere. Ofte stirrer de dog sikkert ikke, men det er bare i ens eget hoved, og det er det der irriterer mig. Jeg burde være så ligeglad med hvad andre tænker om mig, og bare få trænet det jeg skal i min egen verden 🙂 Underligt hvordan ens hjerne kan drille en med noget så simpelt som at træne 😀

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: