Bekæmp din sukkertrang én gang for alle!

15 nov

En sød læser skrev for en uges tid siden angående den evige sukkertrang. Hun får trænet det hun skal men det er som om, at kæden hopper af, når der skal spises sundt og hvem kender ikke det? Dagen starter ellers godt ud for hende med et nærende morgenmåltid efterfulgt af sunde mellemmåltider og en god frokost. Men så kommer man hjem fra arbejde eller studiet og sukkertrangen melder sig. Hun ender derfor med at kigge forbi bageren eller købe noget usundt, og hvis hun forsøger at erstatte det med sunde alternativer er det ligesom om, at hun spiser for meget. What to do?

Derfor vil vi gerne dele vores tips til at overkomme sukkertrangen. Det kan virkelig blive en besættelse, hvis ikke man får det håndteret!

Hav altid snacks på dig!

Om du er på arbejde, i skole, ude at shoppe eller andetsteds, så sørg altid for at have nogle snacks på dig. Eksempelvis en lille bøtte med forskellige nødder, en banan, knækbrød (Wasa’s runde kanelknækbrøb kan tage de værste cravings og indeholder kun 60 kalorier pr. stk.). Når man har snacks på sig, er chancen for at falde i betydeligt mindre. Hvis du har glemt dine små snacks, så tænk dig lige om i fem minutter inden du går i kiosken eller på Mcdonald’s. Er det virkelig din krop og hårdtjente penge værd for 2 minutters nydelse? Hvis du kan svare ja, så gør det endelig, for der skal også være plads til at synde – bare ikke hver dag.

Tillad dig noget sødt i ny og næ!

De gange jeg har kørt en livsstilsændring hardcore, og helt udelukket usunde sager, er også de gange jeg har haft sværest ved at lade vær med at spise usundt. Derfor har vil altid haft et eller to cheat måltider om ugen. Dvs. en fredag aften kan vi godt få noget andet end sundt mad, men så må vi eksempelvis ikke spise dessert efterfølgende. Og omvendt hvis vi vælger en usund dessert, så spiser vi et sundt aftenmåltid. Ved at man tillader sig de her cheat days, så virker hele livsstilen pludselig mere overskuelig, og med tiden vil de irriterende cravings forsvinde. Når man så går amok i noget usundt, får man det som regel enormt dårligt, kvalme og bliver oppustet, hvilket blot minder én om de dårlige ting, det gør ved ens krop.

Hvis man nægter sin krop noget, craver man det altid mere. Det kommer derfor til at handle om en besættelse frem for det usunde i sig selv. Tankevækkende!

Drik grøn te!

Det er noget, jeg altid drikker når en craving kommer snigende og jeg på ingen måder er sulten. Når jeg har drukket en kop grøn te er de fuldstændigt forsvundet. Om det er indbilding eller der er noget om snakken ved jeg ikke. Det virker bare for mig 🙂 Min favorit er Pickwicks Green tea Original Lemon, der ofte er på tilbud til en 15 kr. Jeg drikker 1 til 2 kopper om dagen, og det giver mig øget velvære.

Vær standhaftig!

Det er ikke nok blot at finde alternativer til de usunde sager. Man er også nødsaget til at have en god rygrad og tænke sig om inden man besøger bageren. Det kan være svært, hvis man har været igang længe men ikke desto mindre en nødvendighed. Sæt et billede af din drømmekrop eller dine drømmeresultater op på køleskabet. Du vil med garanti tænke dig om en ekstra gang. Er du meget på farten, så overvej at ha’ det som baggrund på din mobil eller udprintet og lagt samme sted som dine penge. Du vil på den måde hele tiden blive mindet om, hvad du kæmper for og de gode ting du gør for dig selv, og hvem vil ødelægge det konstant?

Spis ofte og proteinrigt!

Jo oftere jeg spiser des nemmere, og jo flere proteiner jeg får ind i mine daglige kost, jo mindre tilbøjelig er jeg til at falde i. Frugt duer bare ikke altid for mig, som et alternativ til usunde sager. Jeg skal gerne have skyr, proteinshakes, proteinbarer, mørk chokolade, nødder eller noget peanutbutter, dvs. noget der faktisk tager den “falske” sult og gør sådan jeg ikke har lyst til andet. Tjek evt. det her indlæg for hvordan en sund dag forløber for mig, når jeg vil smide lidt fedt. Når jeg blot skal holde det ved lige, ligger jeg på ca. 300/500 kalorier mere.

Lad ikke én dårlig dag slå dig ud!

At du synder en hel dag gør ingen forskel i det lange løb. Det er hvad du spiser resten af tiden, der afgør det. Slå dig derfor ikke hovedet med det, eller tænk, at så kan du ligeså godt droppe det og spise usundt hele weekenden. Kom igang igen, tag ud at løb, planlæg sunde måltider for den næste uge osv.

Kost vigtigere end motion!

Hvor vigtigt det end er, at motionere, så er det endnu vigtigere at spise sundt og varieret. Kosten udgør således hele 80 pct. af din sunde livsstil.

Alkohol er no go!

Det er hårdt men også et faktum, at alkohol ødelægger alt ved en sund livsstil! Jeg holder mig derfor ofte fra det i de perioder, hvor jeg skal opnå specifikke resultater. Hvis jeg tager ud med vennerne for at drikke, så ødelægger jeg også de efterfølgende dage, da jeg ikke får trænet eller spist ordentligt. Tænk dig om en ekstra gang inden du tyler vin, øl, shots og sprut ned.

Skal du absolut ud, så hold dig til skinny bitches (vodka/danskvand/lime). Du får på den vis ikke alt det sukker, som oftest er det der giver hovedpine og kvalme. Prøv at drikke et glas vand mellem hver drink, for på den måde at holde væskebalancen ved lige og undgå et for stort alkoholindtag.

Hvad, der virker for os, virker ikke nødvendigvis for jer. Men vi håber I alligevel kan finde lidt inspiration i de ting vi gør, for at holde den sunde linje.

Vi vil dog meget gerne høre jeres bedste tips, til at bekæmpe den irriterende sukkertrang?

Reklamer

39 kommentarer to “Bekæmp din sukkertrang én gang for alle!”

  1. awholelottelove 17. november 2012 hos 16:14 #

    Virkelig gode tips! Jeg er helt med på te-vognen, jeg er især vilde med pukkas revitalise. Og så synes jeg, at helt mørk chokolade, fx 85 % tager toppen. Det er lidt luksus, og cravingen er tilfredsstillet efter to stykker, i hvert fald hvis man spiser virkelig langsomt og nyder det 🙂

    • Fit For Livin 17. november 2012 hos 22:47 #

      Jamen, det virker bare 😀 Det er en skøn måde at komme af med en craving på. Og mørk chokolade, uhmmm 🙂

  2. Ditte Lundsgaard 16. november 2012 hos 13:35 #

    Godt indspark op til weekenden! lige hvad jeg trængte til! Det svier lidt når man genkender sig selv, men resten gør godt 😉 🙂

    • Fit For Livin 16. november 2012 hos 20:15 #

      Glad for du kunne bruge det 🙂 Kender godt det med at man kan genkende sig selv i flere af tingene, men så har man noget at arbejde hen imod 🙂

  3. Cecilie 16. november 2012 hos 11:05 #

    Lige uden for scope i forhold til dette indlæg, men jeg ville lige ønske dig tillykke med terminsdatoen!

    Håber snart den lille vil ud til jer og du får en super fødsel!

    • Fit For Livin 16. november 2012 hos 11:41 #

      Det var rigtig sødt af dig, at huske det, tusind tak 🙂 Jeg håber virkelig også snart han vil ud, alt andet driver mig blot til vanvid 😉

  4. Maria 15. november 2012 hos 18:59 #

    Jeg ELSKER Jer.. det har jeg lige konkluderet med mig selv. Både fordi du kommer med så mange guldkorn, og fordi du virkelig virker engageret i det her. Du er en ørn til at besvare os mange spørgende læsere, selv om du egentlig ikke er nødt til det…
    Ja, endnu en gang, jeg elsker jer. – For alt det arbejde I gør, al den viden I deler ud af og al den glæde i spreder med jeres professionelle, og dog jordnære, måde at formulere Jer på 😀

    • Fit For Livin 15. november 2012 hos 21:32 #

      Nej hvor er du sød, jeg tror jeg elsker dig for verdens bedste kommentar ever 🙂 Det er lige præcis det, der holder os igang, nemlig at vores læsere føler de får noget ud af at læse bloggen og deres spørgsmål og e-mails bliver taget seriøst 🙂 Det er jo det fede ved blogging, at vi får lige så meget ud af alle læsernes tips som de gør af at læse vores. Dobbelt win! 🙂

  5. L 15. november 2012 hos 18:07 #

    Plejede også at være pænt afhængig af sukker. Prøvede at køre med dadler/rosiner/tørrede abrikoser, saltmandler/valnødder/macadamia-nødder samt frugt med nøddesmør i stedet for i en måned i stedet for slik og det gik fint, jeg er gået fra at købe slik en gang om ugen til at gøre det en gang om måneden nu. Det er det der med ikke at have fristelserne i hjemmet.
    Det største problem er egentlig, når andre tilbyder mig de søde sager – så er det svært at sige nej. Men det havde jeg det egentlig okay med, man skal også have lov til at guffe en gang imellem.

    • Fit For Livin 15. november 2012 hos 21:30 #

      Det har du ret i, for når man ikke har det i skabene er det også sværere at få spist det. Så kræver det man går den lange tur ned for at handle ind 🙂 Jeg synes også det kan være svært når andre tilbyder det, så der siger jeg for det meste ja. Nu er jeg heller ikke ude så tit, så går det nok 🙂

  6. tine1010 15. november 2012 hos 17:33 #

    Sikke et skønt indlæg! 🙂
    Jeg er meget enig med jer, især i fht at bruge skyr til at bekæmpe trængen 🙂 jeg kan også godt finde på at købe fedtfattig yoghurt med vanilje eller A38 og så tilsætte lidt sødemiddel og nogle solsikkekerner ovenpå 🙂 det aller mest kaloriefattige indholder kun 35 kcal, hvilket jo er det samme som skummetmælk!
    Ellers så elsker jeg te lavet på mælk 🙂 det mætter, tager min sukkertrang og smager sindssygt lækkert. De typer te jeg bruger er sort te med kokos, kakao og vaniljesmag fra Hans og Grethe kaffe og te. En chailatte er også lækkert 😉
    Men sjovt nok, så er mit allerbedste råd faktisk modsat jeres, en kold tyrker og så ellers helt holde sig fra det. Vi har det vildeste slikordning på mit arbejde og i starten spiste jeg virkelig meget, så skar jeg det ned til kun om fredagen. Men det kunne jeg ikke rigtig overholde på en meget hård og sen “lille fredag”(torsdag) og begyndte derfor at snyde :/ nu har jeg fuldstændig droppet det og trangen er ikke-eksisterende.. 🙂
    Ha en skøn aften 🙂
    -Tine

    • Fit For Livin 15. november 2012 hos 21:29 #

      Lækre snacktips 🙂

      For nogle virker det bedre at helt at fravælge søde sager, da det ellers kan være svært at styre. Du er da for sej du helt kan holde dig fra det! Godt gået 🙂

  7. Frida 15. november 2012 hos 15:51 #

    Mht det med, at hende der skrev til dig mente, at hun kom til at spise for meget af det sunde hvis hun skulle spise det alternativt til søde sager. Jeg læste for nylig, at det kan man slet ikke. Hvis man virkelig er stærkt overvægtig, bliver man selvfølgelig nødt til at skære ned, men er man normalvægtig skal man bare give sig selv lov til at gå amok i sund mad. Det påvirker vægten meget, meget lidt, og man får dækket sine behov. Med mindre man selvfølgelig spiser f.eks vindruer, som er en af de mest sukkerholdige frugter. Men med bær skal man eksempelvis overhovedet ikke holde sig tilbage.

    • Fit For Livin 15. november 2012 hos 15:55 #

      Det har du ret i 🙂 Men hvis det er, at tage en ekstra portion af den sunde aftensmad eller blive ved med at spise nødder/frugt uden at kunne stoppe, så vil det vise sig på vægten uanset størrelse 🙂 Men hvis man ikke skal tabe sig, er det slet ikke noget man skal tænke så meget over på samme måde.

      Det handler nok mere om at finde nogle alternativer, som kan erstatte det søde og så give sig selv lov til lidt sødt hver uge 🙂

  8. Mette / Sund&Slank 15. november 2012 hos 15:42 #

    Super indlæg! Jeg er også tilhænger af, at man ikke skal nægte sig selv alt, for så bliver trangen bare værre.

    • Fit For Livin 15. november 2012 hos 15:57 #

      Lige præcis, og det skader jo intet i det lange løb at unde sig selv lidt sødt 🙂

  9. Marie 15. november 2012 hos 14:55 #

    Efter jeg begyndte på anti depressiv blev min appetit enorm, og specielt min trang til søde sager. Jeg tog 30 kg på. Men for et par uger siden tænkte jeg; nu kan det fandme være nok. Så jeg prøvede bare en uge ugen slik, og det var hårdt, men det har hjulpet SÅ meget. Jeg har sjældent lyst, og selv hvis jeg har, husker jeg hvor dårlig jeg bliver hvis jeg spiser det. det er virkelig godt. 🙂

    • Fit For Livin 15. november 2012 hos 15:56 #

      Hvor er du sej! Det er vildt hvor hurtig man kan få vænnet sin krop af med de usunde vaner 🙂 Man skal nemlig lige præcis huske på den følelse man får efter at ha´ spist usundt, for den er aldrig ret god.

  10. Leah Martin 15. november 2012 hos 13:22 #

    Har læst på et af dine tidligere oplæg at du drak proteinshake som mellemmåltid, og jeg har tænkt på at gøre det samme.
    Men, er det en god ide som pige at drikke proteinshake, hvis man gerne vil tabe sig og tones op? Har hørt der er meget sukker i pulveret, og derfor er rigtig dårlige at drikke i forbindelse med vægttab..
    Hvad siger du, nu hvor du har erfaring med det? 🙂

    • Fit For Livin 15. november 2012 hos 13:29 #

      Det er en rigtig god ide ifølge mig, da det holder dig mæt længe og er godt at restituere på efter endt træning 🙂 Der er ikke specielt meget sukker i proteinpulver. I den vi drikker er det. 2 gr. pr. scoop og du kan sikkert finde nogen hvor indtaget er endnu lavere. Det meste udgøres nemlig af forskellige former for proteiner. Men hvis man er fuldstænding sukkerforskrækket, er det nok ikke proteinpulver man skal gå efter. I sådan en shake blandet op med 2 dl. mælk er der kun ca. 170 kalorier, og endnu mindre hvis du vælger at blande det op med vand, så det er en ikke post, der fylder meget i regnskabet sammenlignet med så meget andet. Nogle vil nok mene det er unaturligt, og man sagtens kan få sine proteiner på mere naturlig vis (fx paleo kost), men så fanatatiske er vi slet ikke med sådan noget 🙂

      Jeg kan kun tale positivt om det, men det er bare min holdning 🙂

      • Leah 15. november 2012 hos 13:33 #

        Er slet ikke sukkerforskrækket, troede at der indeholdt meget mere sukker. Tusinde tak for svaret, vil da lige prøve at undersøge det nærmere 🙂 jeg får ikke protein nok i min kost, så tror det vil være en god ting for mig efter jeg træner, lige at snuppe mig en lille shake 🙂

      • Fit For Livin 15. november 2012 hos 14:32 #

        Nej overhovedet ikke, det er en skrøne 🙂 Bare altid lige husk at læs indholdslisten for en sikkerhedsskyld. Der findes sikkert nogle derude, der ikke er så gode. Dynamatize elller BSN proteinpulver er dog altid en sikker vinder 🙂

  11. Mie 15. november 2012 hos 12:16 #

    Puha, hvor kan jeg relatere til den sukkertrang!
    Jeg har som regel frosne bananer liggende i fryseren, så når sukkertrangen
    melder sig, blender jeg en banan sammen med noget ren kakaopulver,
    og vupti, en lækker chokoladeis. Jeg har sjældent lyst til mere bagefter, da kakaopulveret
    er så koncentreret i smagen, og altså tilfredsstiller sukkertrangen. Win win!

    • Fit For Livin 15. november 2012 hos 12:50 #

      Det kan jeg også, men så er det godt man kan overkomme dem på innovative måder ligesom du gør 🙂 God ide med de frosne bananer, det tror jeg at jeg vil prøve. Lyder vildt lækkert og som noget der tager alle cravings 😀

  12. Christine Bonde 15. november 2012 hos 12:15 #

    Skidegodt indlæg med råd som rent faktisk VIRKER! 😀

    • Fit For Livin 15. november 2012 hos 12:49 #

      Det virker nemlig! Det er ikke sådan nogle urealistiske og uopnåelig tips, for det virker aldrig 😉

  13. Sara 15. november 2012 hos 12:03 #

    Fantastisk indlæg! Jeg er den største sukkergris, eller måske egentlig nok var den største sukkergris. Efter jeg er begyndt at spise sundt og proteinrigt, så har jeg slet ikke den samme trang mere – og det er SÅ dejligt. Altså, nogle gange får jeg da lyst til noget sødt, men synes egentlig, at et lille stykke mørk chokolade eller en lille pakke Läkerol hjælper gevaldigt. Ydermere ved jeg, at hvis jeg køber en pose slik og kværner den, så får jeg det fysisk dårligt bagefter, så det gør også, at det er lettere at lade være med at købe de usunde sager.

    Tak for en skøn blog!

    • Fit For Livin 15. november 2012 hos 12:48 #

      Sejt, så har du bekæmptet din indre sukkergris 😀 Det er vildt hvad en omlægning af ens kost faktisk kan gøre på ens forhold til sukker/cravings. Mørk chokolade og Lakerol er et super tip, man får det nemlig slet ikke dårligt på samme måde som med usunde varer 🙂

      Er glad for du kun lide bloggen, det betyder meget 🙂

  14. camillastokholm 15. november 2012 hos 11:52 #

    Hvor er det nogle gode og inspirerede råd! De passer rigtig godt på, hvordan jeg selv bekæmper mine cravings. En kop grøn te og 5 mandler kan gøre underværker, når man føler trang til noget lækkert mellem snack og aftensmad 🙂
    Jeg har de sidste par måneder erfaret, hvor vigtig kosten er. De sidste par år har jeg trænet meget, men først nu, er min kost blevet rigtig sund, og det er også først nu, at jeg ser de gode forandringer på min krop.
    Knus 🙂

    • Fit For Livin 15. november 2012 hos 12:46 #

      Fedt at høre, og at vi kan inspirere hinanden til at overkomme den fandens sukkertrang 😉 Mandler gør nemlig underværker! Kosten er nemlig så vigtig. Jeg har også tidligere troet, at hvis blot man træner så kan man tillade sig meget mere på madfronten, men sådan hænger det ikke sammen desværre.

  15. nanabech 15. november 2012 hos 11:35 #

    Jeg kan virkelig genkende mig selv i den der kop te, der somehow får en til at glemme, at man egentlig havde lyst til chokolade? For mig er pukkas vanilla chai-te helt genial! Den skal lige have et lille skvæt skummetmælk, men så er der sweet sweet tea-time ❤ ..

    Det der med at den tager sukker-cravingen tænker jeg har noget at gøre med det fact, at en såkaldt 'craving' som regel varer omkring 20 minutter – passer det ikke sådan so-so med den tid det tager at varme vand, vente på teen trækker, vente på den køler ned til drikke-temperatur og så drikke den? .. Men så igen, jeg drikker også virkelig langsomt + mine glas er ret store. Oh well – if it works, right ;)?

    • Fit For Livin 15. november 2012 hos 11:40 #

      Uhhh det lyder lækkert, elsker Pukka. Måske man skulle prøve dit tip? 🙂 Jeg tror du har ret i, at det som oftest skyldes at man pludselig koncentrerer sig om noget andet og derfor ofte glemmer hvad man oprindeligt cravede. Jeg drikker også et kæmpe glas og nyder det i lang tid. Men ja, det virker altså på en eller anden mystisk måde, og det er skønt 🙂

      • nanabech 15. november 2012 hos 11:44 #

        Lidt fascinerende egentlig, at der ikke skal mere til for at tricke ens hjerne.. Men ja – det virker! (Dét og så at være for doven til at løbe hele vejen i rema efter den skide chokolade.. så er te slet ikke så dumt igen)..

  16. Camilla 15. november 2012 hos 11:33 #

    Rigtig fedt indlæg. Ligemeget hvor mange gange man læser om “kom dine cravings til livs”, så vil de altid være der. Jeg prøver at acceptere at jeg har dem, og tillader mig selv at spise ét stykke mørk chokolade, drikke ét glas kakao, osv., for det er jo, som du skriver, det lange løb der tæller.
    En sund livsstil tillader også at man nyder noget syndigt ind imellem 🙂

    • Fit For Livin 15. november 2012 hos 11:38 #

      De vil nemlig altid være der, så man kan ligeså godt arbejde med dem frem for at nægte dem 🙂 Det er en rigtig sund tilgang du har til dem, og så ender man ikke med at falde i så ofte, netop fordi det er okay at nyde livet i ny og næ 😀

  17. Stephanie 15. november 2012 hos 11:18 #

    Følg en masse fitness og sund-mad-brugere på instagram. Så bliver man bombaderet med lyst til at fortsætte den gode livsstil, og man har altid MASSER af inspiration ved hånden – og ikke bare ét billede, der i sukkertrængende situationer får en til at tænke “sådan kommer du alligevel aldrig til at se ud!” 😛

    • Fit For Livin 15. november 2012 hos 11:23 #

      God ide! Det gør jeg også allerede 🙂 Men når man overvejer, at købe noget usundt eller at synde er det rart at have et billede/sine resultater lige foran sig, så man ikke falder i 🙂 Det vil også være en lidt dum ide at ha’ ét inspirationsbillede, hvor man tænker at man aldrig kommer til at se sådan ud. Det skal være realistisk og identificerbart før det virker for mig 😀

  18. Stine 15. november 2012 hos 11:05 #

    Tak for et rigtigt godt indlæg!

    • Fit For Livin 15. november 2012 hos 11:16 #

      Er glad for du kan bruge det 🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: