Ortoreksi

4 Oct

Kan man blive for sund, således det bliver farligt for ens generelle helbred?

Ortoreksi er en forholdsvis ny og ukendt spiseforstyrrelse, og desværre ikke lige så anerkendt som andre spiseforstyrelser, eftersom man jo “blot” spiser sundt og motionerer ofte. Og hvad er der galt i det kan mange tænke? Desværre kan det for nogen komme rigtig langt ud før ens omgangskreds opdager faresignalerne, eller at man selv måske indser man er syg. Når man har ortoreksi er fokus især på frygten for usund mad, hvilket kommer ofte til udtryk ved overdreven træning og ekstrem kontrol med hvad der indtages.

Jeg kender ikke selv ret meget til denne spiseforstyrrelse, og har heldigvis ikke oplevet det på egen krop, men jeg blev blot forskrækket over hvor udbredt det eftersigende skulle være blandt kvinder og mænd. Der er jo nærmest et overdrevent fokus i dag på at opnå det optimale velvære, hvor det handler om at leve så sundt som muligt, at opnå den perfekte trænede krop og ved kun at spise naturlige og sunde råvarer. Når der så syndes, kan man som person slet ikke håndtere det og får ekstrem dårlig samvittighed, der ofte resulterer i en straf ved at spise endnu sundere og træne endnu mere.

Fra Sundhedsguiden: “Sund livsstil kan ifølge den amerikanske læge Steven Bratman være farlig. Den kan nemlig udvikle sig til en besættelse af sund mad. En besættelse der kan føre til, at andre aktiviteter udelukkes, at parforholdet påvirkes og det til sidst bliver fysisk farligt. Og så er der pludselig ikke længere tale om sund livsstil, men om ortoreksi.

Som ved anoreksi, bulimi og overspisning er maden en så stor besættelse, at det hindrer patienten i at føre et normalt liv. Men hvor anorektikeren og bulimikeren er fokuseret på mængden af mad, er ortorektikeren fokuseret på madens kvalitet. Ortorektikeren begynder at danne sig sit eget billede af, hvad der er sundt og laver sine egne diæter, regler og ritualer. Ortorektikeren er ikke decideret bange for at blive fed og ønsker ikke at være specielt tynd – hun eller han vil bare gerne spise sundt. Så selvom ortoreksi og anoreksi udefra kan ligne hinanden, så er det ikke det samme, fordi der ligger forskellige ønsker og forskellig motivation, bag ønsket om at kontrollere maden

Jeg ved godt det ikke kan sammenlignes med ovenstående nødvendigvis, men når jeg hører om nye og populære kure/kostprogrammer (paleo/stenalderkost, glütenfri kost uden at have glütenallergi, rawfood diet m.m.) kan jeg godt tænke det er lidt ekstremt. Skal man virkelig ud i sådanne yderligheder for at være sund, og er det nødvendigt at undlade så mange basale madvarer i sin kost? Rasmus og jeg lever jo selv forholdvis sundt, og ekskluderer ikke en masse fødevarer i jagten på det optimale velvære, og jeg føler mig ikke mindre “sund” af den grund. Alt med måde. Spørgsmålet er altså om det kan tage overhånd?

Hvad mener I om ortoreksi? Er det en betegnelse der er farlig at bruge, eller er der noget om snakken? Har i måske oplevet det på egen krop, at sundhed og motion har taget overhånd?

NB: Dette indlæg har ikke til formål at nedgøre nogen der spiser efter specifikke principper/lever på en bestemt måde, tværtimod. Fokus er i stedet på, at man ved at leve ekstremt sund måske kan blive usund og syg. Som sagt har vi ikke stiftet bekendtskab med spiseforstyrrelsen, men ønsker blot at høre andres synsvinkler omkring dette følsomme emne.

Advertisements

46 kommentarer to “Ortoreksi”

  1. Anneli Olsen 5. oktober 2012 hos 20:26 #

    Der er klart noget om snakken, i den forstand at ortoreksi findes og kan være lige så slem som de andre spiseforstyrrelser.

    Men man skal være påpasslig med at ikke bruge det i flæng, at bruge det på dem der “kun” spiser sundt. Det skal huskes på at dem der lider af spiseforstyrrelser, herunder ortoreksi, døjer med et ekstremt kontrol behov og en sygelig trang til at følge de regler de sat op for sig selv. Ydermere døjer de med følelsen af isolation og ofte depressive drag og har mistet interesset for alt der ikke omhandler mad og træning.

    De fleste med ortoreksi har et forvrænget billed af hvad der er sundt, dvs de har måske besluttet sig for at al rød mad er usundt, eller al gul mad eller alt der kommer i plastikpakker er dårlig mad (selvom det er peberfrugter i plastforpakning).

    Så det er ikke at forveksle med paleo, rawfood eller lignende. Selvom om denne slags stramme diæter kan være med til at åbne op for et spiseforstyrrelse så er de ikke én. Det er vigtigt at huske det sygelige element i spiseforstyrrelser, at personen lever og ånder udelukkende mad,kcal og træning. Alt fokus er på det og resten af livet bliver indskrænket til det minimale.

    /Anneli
    http://etskridtadgangen.blogspot.com/

    P.s Er det ikke muligt at få lov til at kommentere blot med navn/mail/blog istedet for facebook, twitter eller wordpress konto? Ville være rart.

    • Fit For Livin 5. oktober 2012 hos 23:27 #

      Jeg er fuldstændig enig med dig, at man ikke kan sætte lighedstegn imellem specifikke diæter/kure og ortoreksi. Det er jo vitterligt kun en selv der kan bedømme hvornår det har taget overhånd, og ikke andre/nogle eksperter. Spiseforstyrrelser er en sygdom, og det er det jo på ingen måde at leve efter specifikke principper. Det kan blot være en indgang til det, som du selv skriver.

      Angående kommentarer, kan du sagtens kommentere uden at anvende facebook/twitter osv. Du skal blot udfylde navn, e-mail og evt. hjemmeside i de angivne felter hertil (lige op over det med facebook osv.)

      • Anneli Olsen 6. oktober 2012 hos 19:43 #

        Hmmm tror det er mit logind til wordpress der driller, nåh men det kan du jo ikke gøre for 🙂

        Jeg har arbejdet i fitnessbranchen i mange år, har spiseforstyrrelser tæt på både med veninder, kolleger og medlemmer/klienter og det er ofte en glidebane hvor man pludseligt ikke kan stoppe med den destruktive adfærd igen.

        Super godt emne at tage op. Tror også der er mere “stolthed” i at lide af ortoreksi end af fx bulimi. Der er jo ingen status i at kaste op, men der er meget status i vores samfund forbundet med at spise sundt og pleje sin krop. Hvilket ortoreksi kan lyde som, for det utrænede øre.

      • Anneli Olsen 6. oktober 2012 hos 19:44 #

        Hmmm tror det er mit logind til wordpress der driller, nåh men det kan du jo ikke gøre for

        Jeg har arbejdet i fitnessbranchen i mange år, har spiseforstyrrelser tæt på både med veninder, kolleger og medlemmer/klienter og det er ofte en glidebane hvor man pludseligt ikke kan stoppe med den destruktive adfærd igen.

        Super godt emne at tage op. Tror også der er mere “stolthed” i at lide af ortoreksi end af fx bulimi. Der er jo ingen status i at kaste op, men der er meget status i vores samfund forbundet med at spise sundt og pleje sin krop. Hvilket ortoreksi kan lyde som, for det utrænede øre.

      • Anneli Olsen 6. oktober 2012 hos 19:50 #

        (tester)

  2. Amalie 5. oktober 2012 hos 20:17 #

    Jeg synes virkelig også, at folk kan være alt for hysteriske og “forskrækkede” over ting. Jeg går ikke ind for, at man skal udelukke noget fra sin dagligdag, udover alkohol og smøger, og det er dét!

    Alt med måde 🙂

    P.s. spiser aldrig light produkter heller, da jeg altid bare tænker, at noget kemisk er tilsat istedet. Det er mine obsessions…

    • Fit For Livin 5. oktober 2012 hos 23:24 #

      Ja, det tænker jeg også, alt med måde. Det er selvfølgelig også helt okay at leve efter specifikke principper, så længe man har det godt og stadigvæk kan nyde livet. Sundhed er jo en subjektiv ting 🙂 Nej light produkter er jeg heller ikke god til, kan til nød drikke zero engang imellem, men det er jo ikke spor bedre end at drikke/spise usundt.

  3. AmalieV 5. oktober 2012 hos 10:14 #

    Spændende artikel! Det sætter bestemt nogle tanker i gang! Jeg mener helt sikkert, der er noget om snakken! Når mad og træning bliver så vigtig for én, at man lukker af for sit sociale netværk og det “normale” liv, er der, efter min mening, noget galt. Jeg lever selv sundt og tæller kalorier, men har en enkelt cheat-day om ugen, hvor jeg spiser, hvad jeg vil. Jeg kan dog også her have svært ved det, da jeg er bevidst om, at jeg indtager noget usundt, min krop ikke har godt af. Men jeg forsøger at huske mig selv på, at jeg skal give mig selv lov til sådanne ting engang imellem, for gør man ikke det, tror jeg nemt, det kan tage overhånd! Når først man begynder at se resultater, vil man endnu længere! Når først man begynder at nå sine mål, får man endnu mere blod på tanden og er villig til at opgive andre ting for at nå endnu længere, og så er det let at komme ind i en ond cirkel!
    Hvis folk har lyst til at leve sundt hele tiden, ser jeg intet problem i det. Så længe man stadig bibeholder sit sociale liv og sin omgangskreds, synes jeg, det er super godt! Man føler sig bedre tilpas, når man spiser sundt, så jeg kan sagtens forstå dem, der udelukker chokolade og andre søde sager fuldstændigt. Man skal bare stadig være i stand til at se det gode ting i livet og sætte pris på det, man har. Hvis hele ens liv begynder at dreje sig om at tælle kalorier, spise sundt, træne og man ikke er i stand til at tænke på andet, er det så et liv hver at leve?
    Det er selvfølgelig en helt individuel ting, så jeg er forståelig overfor, hvis nogen har det på en anden måde! Det her er blot min umiddelbare mening 🙂

    • Fit For Livin 5. oktober 2012 hos 23:21 #

      Lige præcis, rigtige gode tanker du har gjort dig. Er det så virkelig et liv værd at leve for, når det er altoverskyggende? Det er nemlig helt op til folk hvordan de vil leve deres liv og hvor meget sundhed skal fylde, det er jo kun en selv der kan mærke hvornår det har taget overhånd/går udover ens livskvalitet. Og jeg kan virkelig godt følge dig i, at når man begynder at se resultater vil man strække den lidt længere osv. Det kender jeg fra mig selv, og man vil hele tiden udfordre sig selv og søge endnu bedre resultater. Så længe man blot kan stå inde for det, og stadigvæk kan nyde livet med hvad det indebærer er det jo fint, men hvis man er trist og har det fysisk/psykisk dårligt er det nok ikke så “sundt” længere.

  4. Moving on and letting go. 5. oktober 2012 hos 09:35 #

    Jeg er glad for at høre at der endelig er nogen der tage dette seriøst! Har set alt for mange blogindlæg med folk der nedgør det, netop fordi det er ‘sundt at leve så sundt som muligt’.
    Jeg har haft anoreksi, er kommet ud af det og må nok indrømme at jeg kæmper ret hårdt med ikke at komme ind i ortoreksi ligenu. Træner så meget at jeg idag ikke kan tage i skole, spiser paleo så min far bliver bekymret osv. men er dog ikke helt derinde endnu.
    Synes din sammeligning med anoreksi og bulimi var meget præcis! Rigtigt godt indlæg! 🙂

    • Fit For Livin 5. oktober 2012 hos 23:17 #

      Lyder virkelig som en hård omgang, og er ked af det er svært for dig ikke at ende i ortoreksi lige nu. Det er dog også yderst flot du er opmærksom på det og evt. faresignaler. Så er man allerede rigtig langt i processen. Det er nemlig et virkelig seriøst emne, der burde være langt mere fokus på i den kropsfikserede kultur som vi lever i.

  5. l 4. oktober 2012 hos 17:48 #

    Igen igen rammer jeres blog virkelig super i et meget relevant indlæg! Det giver rigtig meget mening, og ja blogs (ikke jeres, det må i ikke tro!!) er det især kammet helt over på

    • Fit For Livin 4. oktober 2012 hos 18:16 #

      Tusind tak, er glad for det giver mening 🙂 Og hvor er det trist det er kammet over på nogle blogs, både for ejeren og læserne 😦

  6. Miig 4. oktober 2012 hos 12:23 #

    Har selv oplevet det og oplever det endnu, dog er det blevet en smule bedre og det er virkelig noget af det værste.
    Jeg holdte mig væk sukker, hvidt brød og lignende i mere end 1 år, jeg var seriøst bange for det og jeg ville nok græde, hvis nogen tvang mig til at spise det. Jeg kunne finde på at løbe 10km, derefter gå 20+ km med min hund (dog ikke på engang) og så cykle til skole, eller hvis jeg havde fri, tage ned i fitnesscenteret i nogle timer.
    Nu dyrker jeg stadig rigtig meget motion, dog endnu mere hvis jeg ved, at jeg måske skal ned i byen og have en iceblend fra baresso, selvom jeg kommer til at skifte det ud med en af mine måltider, jeg tæller kalorier og går virkelig meget op i at jeg ikke spiser sukker og usundt fedt og for meget stivelse.
    Det er kommet til at fylde rigtig meget i mit liv, jeg kan fx, ikke rigtig tage ned i byen efter skole med mine kammerater, da jeg ellers får dårlig samvittighed, hvis jeg ikke tager jeg og lufter min hund/løber en tur osv.

    • Fit For Livin 4. oktober 2012 hos 12:46 #

      Det lyder virkelig hårdt og stressende at skulle leve på den vis, og er ked af det skal fylde så meget i dit liv. Det er dog rart at høre det er blevet lidt bedre og du også i ny og næ kan slappe af uden dårlig samvittighed. Det er dog virkelig flot at du har erkendt det måske har taget overhånd, og jeg håber virkelig at du en dag kan nyde livet med alt hvad det indebærer. For det er helt okay at hænge ud med sine venner efter skole, spise noget usundt eller droppe træningen. Vi er alle bare mennesker, og vi er ikke perfekte (det er jo det der gør os menenskelige) og det er vigtigt at du også nyder livet mens det står på, frem for at have det dårligt. Det er ingen tjent med. Alt held og lykke til dig.

  7. Iben 4. oktober 2012 hos 12:12 #

    Det er rigtigt forstået, at ortoreksi siges at være en sygelig fokus på sund mad af kvalitet, fokus på velvære og megen motion?
    Puh ha, jeg synes forkere og eksperter er hurtige til at finde fejl ved ALT.. Jeg kan godt se at en trang til at hård motion hver dag (for at forbrænde nok kalorier), at sætte sociallivet fuldstændig på standby for ikke at indtage for mange kalorier, at lade det gå ud over privatlivet osv., er mærkeligt, ja måske endda sygeligt.. Men men men, jeg ville da selv ønske, jeg havde råd til sund mad af god kvalitet, jeg ville ønske jeg havde overskud til at motionere hver dag, og jeg ville da slet ikke gå i byen og drikke øl, spise pizza og slik hver weekend, blot fordi det er noget langt de fleste unge (og mine mange af mine venner) gør.. Så umiddelbart er min absolut drømme-livsstil (næsten) sygelig.
    Jeg ved godt, at det nok ikke forholder sig heeelt sådan. Men jeg kan ikke lade vær’ med enten at føle mig for doven eller for fanatisk. Hvornår gør vi det godt nok, tænker jeg?
    Dermed sagt, så synes jeg, det er fede og interessante emner du/i hiver fat i, og er stor fan af jeres blog!

    • Fit For Livin 4. oktober 2012 hos 12:25 #

      Interessant perspektiv! Og det er også derfor jeg mener det kan være lidt farligt med sådan en spiseforstyrrelse betegnelse, for hvor går grænsen mellem at bare at være rigtig sund og så til decideret at være fanatisk? For nogen har en psyke der kan klare de kan motionere rigtig ofte, holde sig fra alt usundt uden det kammer over og bliver ekstremt, hvor der for andre ikke skal så meget til. Så det må være noget den enkelte skal vurdere. En sund livsstil bør dog efter min mening aldrig forudsætte, at man konstant får det dårligere med sig selv fordi man hele tiden sætter højere krav. En sund livsstil skal give en øget velvære og gøre en glad, frem for alt, ellers er det jo ikke en sund livsstil, men derimod en destruktiv handling. Og til dit sidste spørgsmål, man gør det altid godt nok 🙂 Vi er forskellige individer, og for nogen er det tilstrækkeligt at træne i ny og næ, og det er ikke ensbetydende med man er doven eller ingen rygrad har 🙂 Der er mange andre kvinder og mænd der er langt sejere end os, men derfor vil jeg stadigvæk mene vi har en sund livsstil selvom vi ikke altid køber økologisk, træner 6 dage om ugen eller undgår junk/alkohol i ny og næ. Så det handler vel egentlig blot om hvad man forbinder med en sund livsstil 🙂

      • Iben 4. oktober 2012 hos 12:35 #

        Jeg tror, jeg vil erklære mig enig med dit syn på hvad en sund livsstil er.. Om ikke andet er livet vel også for kort til at være konstant utilfreds? 🙂
        Tak for svaret, du reddede mig lige fra frustrationen over det her ortoreksi.. Alt med måde, ik!

      • Fit For Livin 4. oktober 2012 hos 12:42 #

        Lige præcis, livet er nemlig for kort til at være konstant utilfreds eller føle sig uopnåelig 🙂 Jeg forstår godt din frustration, for det er ikke en kasse man bare kan/bør sætte ned over hovedet på folk, det er op til den enkelte at vurdere hvornår man ikke kan se sig selv i det længere 🙂 Rigtig god dag til dig!

  8. Ea M. 4. oktober 2012 hos 11:10 #

    Jeg har desværre selv oplevet det på egen krop. Jeg var besat af at træne og forbrænde kcal. Jeg indtog omkring 1000 kcal om dagen – og jeg syntes det var SÅ fedt, at jeg endelig kunne styre mit madindtag. Det hele kulminerede, da jeg en dag skulle hjem til en veninde og vi skulle spise pizza. Jeg kunne ikke overskue kcal-indholdet og jeg brød fuldstændig sammen.
    Det er uhyggeligt…

    • Fit For Livin 4. oktober 2012 hos 11:18 #

      Det lyder rigtig hårdt, og det må virkelig have været altødelæggende at have det sådan 😦 Jeg håber du har fået det bedre nu? Det vigtigste er, at du selv har fået indsigt i det og hvad det gør ved en.

      • Ea M. 4. oktober 2012 hos 17:34 #

        Meget bedre!! Mine forældre ruskede mig tilbage til virkeligheden!
        Jeg har fået stor respekt for træning og kost i det hele taget!

      • Fit For Livin 4. oktober 2012 hos 18:15 #

        Det var godt at høre, at du har fået et meget bedre forhold hertil 🙂

  9. leaandersen_90@hotmail.com 4. oktober 2012 hos 10:53 #

    Jeg har lige siddet og set programmet “på egen krop” med Nanna Schultz, som handler om at være en size zero, virkelig sygt. Kom derfor til at tænke på om der egentlig var en sygdom til dem som er virkelig sundheds fanatikere. Klikkede tilfældigvis ind på din blog og det var der så :).
    Super relevant indlæg.
    Jeg er selv typen der lever sundt og motionere regelmæssigt, går op i gode råvare og mad lavet fra bunden uden at være fanatisk. Da jeg også sagtens kan smutte en tur på Mac D, hvis jeg har lyst til det.

    Men nogle gange så hænger alt det her sundheds “pis” mig så langt ud af halsen. Synes nogle gange det næsten kan blive en konkurrence om hvem der kan være mest healthy, have den bedste slankekur osv.
    Synes egentlig også det har taget overhånd på mange blogs som handler om kost og sundhed. Ved godt jeg bare kan lade være med at læse dem, men jeg kan blive helt irriteret, og ville næsten blive glad hvis de en dag lavede et indlæg om, hvor en usund dag de har haft i stedet for hvor en sund dag de altid har haft.

    Du må ikke misforstå mig, for det er ikke jeres blog jeg taler om.
    Synes i har alletiders blog om sundhed, kost og livsstil da den minder meget om min.
    Sund men uden at være fanatisk med nogle ting, og det er sådan den skal være :).

    Så tak for en god blog der giver et realistisk billede af hvordan en livsstil kan være.

    • Fit For Livin 4. oktober 2012 hos 11:16 #

      Jeg har ikke set programmet, er det tilgængeligt på nettet? For har hørt det skulle være rigtig godt og informativt:) Forstår godt det kan hænge dig ud af halsen, at det kan blive for meget/for perfekt på sundhedsblogs. Nogle gange kan jeg også godt tænke hvad vores egen blog signalerer. Selvom vi forsøger at tage et standpunkt i hele det her sundhedsideal og også dele “mindre” perfektie tider, så frygter man altid at nogen kan få dårlig samvittighed over at læse et indlæg, og det er aldrig hensigten. Så man bærer pludselig også et enormt ansvar. Jeg er dog glad for du synes vores blog virker troværdig og udstråler et realistisk billede af hvordan en livsstil kan være. En sund livsstil er jo ikke bare sund kost og motion som du selv siger, tværtimod.

      Hvad hedder din blog? 🙂

      • leaandersen_90@hotmail.com 4. oktober 2012 hos 11:26 #

        Ja det er det :).
        Har heller ikke selv kanal TLC.
        Du får lige et link her http://www.tlcdanmark.dk/vod
        Det er dog kun programmerne “på egen krop” man kan se. De er rigtig gode, og sætter tingene i perspektiv.
        Jeg synes jeres blog har hele pakken, dårlig samvittighed har jeg aldrig fået af at læse jeres blog, tvært i mod.
        Synes jeg tilgengæld det er nemt at få af så mange andre, og det er der ærlig talt ikke noget ved :).
        Jeg har ikke selv en blog. Endnu.

      • Fit For Livin 4. oktober 2012 hos 12:17 #

        Tak for link, det vil jeg se med det samme 🙂 Du må sige til hvis du får opstartet en blog, jo altid skønt når flere vil bidrage til det stadigvæk lidt ensomme felt 🙂

  10. fit,healthy and happy 4. oktober 2012 hos 10:52 #

    Jeg tror bestemt, at man skal være opmærksom på ortoreksi, men jeg mener ikke, at raw food, glutenfri kost, veganisme, vegetarisme etc. nødvendigvis går ind under den kategori. Da jeg kom i behandling for min spiseforstyrrelse, stoppede jeg faktisk gradvist med at spise alle former for kød. Det gav mig en enorm frihed, og jeg spise i dag mange vegetariske og veganske retter. For nogle ser dette ud som om, at jeg er blevet fanatisk og ikke er kommet ud af min spiseforstyrrelse, men virkeligheden er, at jeg ikke har haft det så godt, som jeg har nu i mange mange år. Jeg føler mig fri, og jeg elsker at eksperimentere med min mad. Derfor tror jeg, at man skal huske at se på, hvad der virker for den enkelte. For nogle er det raw food, mens det for andre er et kost, hvor man gerne må spise kage eller lignende i begrænsede mængder. Men selvfølgelig skal det ikke blive en besættelse, men noge gange tror jeg, at nogen fejlagtigt tror, at folk der fx spiser raw food har ortoreksi, men i virkeligheden er det måske bare fordi vi er “bange” for det anderledes. Dermed ikke sagt, at der ikke er noget om snakken, for det tror jeg bestemt, der er! 🙂 Men et rigtig godt indlæg!

    • Fit For Livin 4. oktober 2012 hos 11:10 #

      Det har du fuldstændig ret i. Man kan sagtens spise efter nogle bestemte principper, eller inkludere nogle af dem i sin kost, uden det er fanatisme eller man har et ekstremt forhold til mad og motion 🙂 Så det vil være forkert at sætte lighedstegn mellem kure og så ortoreksi, det kan ingen vide/bedømme. Og hvor er det fedt for dig, det har haft den omvendte effekt, at du nu føler dig mere fri end før. Det vigtigste er jo hvad du selv føler, og ikke hvad andre tror/synes om dig. Det er nemligt forskelligt hvad der virker for den enkelte.

      Jeg synes at f.eks. at nogle af opskrifterne fra Raw food er fantastiske, og kan selv godt lide at afprøve opskrifterne og inkludere i vores livsstil. Jeg vil bare ikke kun leve af det udelukkende 🙂

  11. maluejohanneamelia 4. oktober 2012 hos 10:34 #

    De ord fra sundhedsguiden beskriver præcis, hvordan sygdommen er. Det handler nemlig ikke om, hvor meget man spiser, men hvad man spiser, og det er virkelig en killer i sociale sammenhænge, for du kan virkelig ikke spise noget som helst fra restauranter eller generelt noget, du ikke selv har lavet, fordi du ikke ved hvad der er i. Jeg er selv i behandling for spiseforstyrrelse, og den med den dårlige samvittighed kender jeg kun alt for godt selv. Jeg fejlernærede mig desværre, hvilket resulterede i overspisning, og så måtte jeg jo træne endnu mere, hvilket i dag har fået seriøse konsekvenser for mig, og jeg lider blandt andet af kronisk skinnebensbetændelse, fordi jeg trænede trods mine skader samt et smadret stofskifte.
    Og jeg giver dig så evigt ret mht. diverse kure! Ordet kur burde virkelig afskaffes i ordbogen, det gør intet godt..
    Jeg synes grænsen mellem det normale og ekstreme er meget uklar, og jeg først min grænse, da det gik op for mig, at jeg var havnet i en spiseforstyrrelse. Men når man undlader at komme til spisning ved andre eller vejer hvert eneste måltid, så synes jeg, at man skal stoppe op og se efter, hvad man egentlig har gang i 🙂

    XO Malue

    • Fit For Livin 4. oktober 2012 hos 11:02 #

      Kun godt forestille mig det må være hårdt i sociale sammenhænge, aldrig at kunne spise sammen med andre eller at man skal veje alt hvad der indtages. Jeg læste dit indlæg for noget tid siden angående din spiseforstyrrelse, og det er virkelig flot du vil give indblik i hvad det faktisk kan gøre ved ens helbred. Og meget interessant med grænsen mellem normal sund og ekstrm sund, for hvor går den egentlig? Og pludselig er grænset nået, og så er det for sent at undgå spiseforstyrrelsen. Virkelig en ond cirkel. Ja ordet “kur” er forfærdeligt og omfatter alle de ting som en sund livsstil ikke bør indeholde. Kur er negativladet og handler bare om alt det man ikke må, og så er det jo klart det bliver en kamp fra starten.

  12. Pernille 4. oktober 2012 hos 10:32 #

    Jeg har to veninder som lider af det, og det fylder alt i deres liv. Der er det tydeligt for mig, at deres ekstremt sunde livsstil bliver farligt og usund, når det ikke giver dem livskvalitet! Vi andre spiser sundt og træner for at øge vores livskvalitet, og hvor en kage hist og her er en nydelse.
    Hos mine veninder ses også udelukkelse af diverse fødevaregrupper, hvor de mener de er allergiske eller intolerante, uden det er dokumenteret hos en læge.
    Særligt min ene veninde kan jeg have ondt af, da et liv med overvægt på ingen måde er blevet mere lykkeligt efter hun har tabt sig, men en belastning, da hun er så besat af at leve sundt og træne.

    http://workitbirdy.wordpress.com/

    • Fit For Livin 4. oktober 2012 hos 10:56 #

      Det må være hårdt at kunne se til fra sidelinjen, uden at kunne gøre noget/hjælpe dem. De skal også indse det selv. Det kan nemlig nemt tage overhånd for nogen, således det går udover deres livskvalitet 😦 Det kan jo blive en virkelig ond cirkel.

  13. FitPetros 4. oktober 2012 hos 10:13 #

    Hejsa.
    Jeg har selv haft en blanding af anoreksi og ortoreksi – det lyder mærkeligt, men det var min diagnose dengang 😉 Jeg er heldigvis rask nu, men det var en hård kamp dengang det hele stod på 🙂 Du/I andre kan bare skrive, hvis der er spørgsmål eller andet til det.
    Bortset fra det, så er det alt sammen nogle frygtelige sygdomme, at have. Jeg ønsker ikke engang, at min værste fjende skal det igennem, og jeg lever selvfølgelig i frygten om, om det nogensinde kommer tilbage, hvis jeg oplever noget, som dengang, der gjorde at jeg udviklede disse to sygdomme – Jeg håber det ikke!! 🙂

    • Fit For Livin 4. oktober 2012 hos 10:29 #

      Århh det lyder godt nok som noget af en tur du har været igennem, men hvor er det flot du er blevet rask og kan nyde livet nu. Jeg håber/tror på du er stærk nok til det ikke vender tilbage. Det lyder virkelig som nogle frygtelige sygdomme og de må være altoverskyggende, sådan man slet ikke kan nyde sit liv 😦 Hvordan udvikler man disse sygdomme? Jeg ved godt det er et diffust spørgsmål, men er der noget der trickede det? Fx mediebilledet, en stresset periode i ens liv m.m., eller kommer det bare snigende og pludselig har det taget overhånd?

      • FitPetros 4. oktober 2012 hos 10:37 #

        Tak, hvor er du sød 🙂
        Altså for mig var det en periode i mit liv, hvor jeg var meget stresset, da min kæreste var udsendt til Afghanistan. Vil ikke uddybe det så meget, da folk der kender mig, nok kan genkende mig hvis jeg gør det. Men jeg blev ringet op 10 dage efter han var taget af sted, af en person tæt på os, hvor det første hun sagde var: Der er sket noget… Der gik min verden i stå – jeg troede han var død. Jeg hørte ikke mere. Jeg sad bare og stirrede ud i luften. Jeg var i chok! Og efter det begyndte jeg at spise sundt, skære ned på mine måltider, dyrke masser af motion, da det var det eneste jeg kunne have kontrol over, når jeg nu ikke kunne have kontrol over alt andet i mit liv. Så det var det som udløste mine “to” spiseforstyrrelser… Men min kæreste kom sikkert hjem, men det har klart været det værste halve år i hele mit liv (når jeg tænker tilbage, kan jeg slet ikke kende mig selv fra dengang), og også de to år efter, hvor jeg gik i behandling osv. Men jeg er rask nu, og jeg er stadig sammen med min kæreste, som jeg har boet sammen med i 2½ år, og vi er lykkelige 🙂
        Det var min lille historie…

      • Fit For Livin 4. oktober 2012 hos 11:06 #

        Tusind tak fordi du vil dele din historie, det kan helt sikkert hjælpe mange med at forstå det 🙂 Forstår godt du ikke vil dele for meget, så det er blot sejt du vil give indblik i hvad der kan tricke det. Forstår godt det har været en hård periode for dig, og så søger nogen automatisk mod kontrol. Jeg gør det selv i hårde tider, det kommer så til udtryk via kontrol med mit liv, altså at ens hjem skal udstråle det perfekte, at man har en evig lang to-do-liste der skal klares, at ens tøj skal sidde perfekt. Slet ikke lige så farligt, men stadigvæk enormt nedslidende at man kan ikke kan slappe af i stressede perioder og koble af.

    • CaMilla 4. oktober 2012 hos 11:14 #

      Synes det er utrolig stort når folk tør dele deres historie med andre. Giver håb for andre at se sådan en som dig er kommet om på den anden side, kæmpet sig ud af sygdommen og lever et normalt og sundt liv idag. Selvom mange spiseforstyrrelser desværre følger en hele livet og man altid skal være opmærksom på sig selv og sine tankemønstre… Jeg ville ønske jeg havde mere mod til at dele min historie, men der er jeg ikke kommet til endnu…

      • FitPetros 4. oktober 2012 hos 12:37 #

        Tusind tak. Jeg kender også alt det med, at det “ydre” skal være perfekt i hårde perioder, og der er det både huset, udseende osv. Det er utrolig trættende og hårdt, så jeg ved hvad du mener 🙂

        CaMilla: Mange tak. Jeg er sikker på, at du en dag kommer til, at du gerne vil dele din historie med andre 🙂 Skriv endelig hvis der er noget jeg kan gøre for dig, eller kan hjælpe dig til at komme videre 🙂

  14. Caroline 4. oktober 2012 hos 10:06 #

    Fedt indlæg – og meget relevant! 🙂 Jeg mener IKKE det er en betegnelse der er farlig at bruge. Det er helt uhyggeligt, hvor udbredt denne spiseforstyrrelse er (uden man ved det). Den kan ofte være svær at opdage – og spørgsmålet om “hvornår det tager overhånd” og bliver en spiseforstyrrelse fremfor en sund livsstil er svær. Desværre har jeg oplevet det både på egen krop, blandt omgangskreds og især i fitnessbranchen blandt kolleger. Det er uhyggeligt, hvordan “den sunde livsstil” har taget overhånd. Balancen er svær. Hvordan, Danica, kan du – som også går så meget op i sundhed – bevare balancen og også spise en burger i ny og næ uden dårlig samvittighed? Jeg beundrer virkelig din indstilling til sundhed – du er en kæmpe inspiration.

    • Fit For Livin 4. oktober 2012 hos 10:26 #

      Det er nemlig rigtig uhyggeligt hvor udbredt det eftersigende skulle være, og grunden til betegnelsen måske kan være lidt farlig, er fordi, som du selv siger, at det kan være svært at vurdere hvornår det tager overhånd og hvornår det bare er en sund livsstil. Jeg er ked af du har oplevet det på egen krop 😦 Kan sagtens følge dig i balancen er svær, det kan den være for alle og også os selv. Jeg tror bare jeg har affundet mig med, at hvis jeg har lyst til en burger så spiser jeg en burger uden at få dårlig samvittighed. Så længe det gøres med måde, sker der intet ved det, og man kan sagtens have en syndegang om ugen uden det har indvirkning på ens sunde livsstil. En sund livsstil er jo så meget mere end blot at spise sundt og motionere, det er at give sig selv lov til at slappe af, nyde livet, droppe træningen en dag man er træt eller spise det som man har lyst til. Det er sådan jeg tænker, og derfor nok også sagtens kan synde uden at få dårlig samvittighed. Ofte hvis man har dårlig samvittighed resulterer det i overspisning (ala jeg har syndet en gang, så kan jeg lige så godt gøre det hele weekenden). Så hvis man nu blot tillader sig selv en/to cheat gange om ugen, bliver det hele lidt nemmere at overskue. Jeg vil aldrig kun undlade sådanne ting i min kost, for så vil det ikke være sjovt/overskueligt. Det betyder meget for mig, at vi kan være en inpiration for dig, så har bloggen et formål 🙂

      • CaMilla 4. oktober 2012 hos 11:16 #

        Tak for en spændende artikel, satte bestemt nogle tanker igang hos mig og jeg tillod mig at linke til den på min blog, da jeg kender nogle stykker, som ikke nødvendigvis har det, men måske er på vej til at udvikle det. Så jeg håber det kan sætte nogle tanker igang hos dem og måske huske at passe på sig selv..

        Ps. hvor er din mave flot! Varme tanker, CaMilla

      • Fit For Livin 4. oktober 2012 hos 11:26 #

        Jeg er glad for det kunne sætte tankerne igang hos dig, og det er helt okay at du linker til dette indlæg. Håber folk vil smutte over på din blog læse dette 🙂 For det er vigtigt at passe på sig selv. Og tusind tak for din søde kommentar 🙂

Trackbacks/Pingbacks

  1. Fit For Livin 1 år! | Fit For Livin - 25. februar 2013

    […] Nogle af de mest debaterede og populære indlæg i bloggens historie, er indlægget om Ortoreksi, min graviditet, Mascha Vangs udtalelse om graviditet (bloggen blev i den forbindelse nævnt i […]

  2. Ortoreksi « - 4. oktober 2012

    […] spændende artikel om Ortoreksi., fra den altid så indsigtsrige blog Fit for  Living! En spiseforstyrrelse  som ikke mange […]

  3. Ortoreksi | MiiWorkout - 4. oktober 2012

    […] spændende artikel om Ortoreksi., fra den altid så indsigtsrige blog Fit for  Living! En spiseforstyrrelse  som ikke mange […]

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: