Crossfit for begyndere

2 sep

Som overskriften nok indikerer, har jeg, Rasmus, eksperimenteret med Crossfit de sidste par måneder. Jeg har længe hørt om Crossfit, og egentlig sagt fra starten det ikke var noget for mig. Jeg har tidligere dyrket vægttræning med fokus på muskelopbygning, og virkelig gjort en stor indsats for at have en stor viden om den bedst mulige måde at gøre dette på. Så da jeg hørte om Crossfits metoder gav det slet ikke mening for mig, da det gik imod en stor del af den træningsfilosofi jeg længe havde arbejdet med.

Der gik noget tid hvor jeg overvejede om jeg skulle give det en chance. Min vægttræning var begyndt at halte pga. manglende interesse. Samtidig skulle vi snart på krydstogt, så der ville min træning stor set ikke se dagens lys. Jeg konkluderede, at når jeg kom hjem fra ferie ville jeg begynde på Crossfit, og se hvad det kunne gøre for min form.

Jeg startede ud med at tage en introtime i fitnessworld…Jeg kommer ind i en sal med diverse gymnastredskaber, kettlebells og store trækasser; ting jeg aldrig i mit liv har trænet med. Folk der allerede er mødt op i god tid til holdet står i shorts og lange sokker, som åbenbart er det officielle Crossfit outfit. Jeg stiller mig lidt ud til siden, da jeg er helt ny i holdtræning, og ikke rigtig ved hvad jeg skal gøre af mig selv. Ind kommer instruktøren og får os alle spredt ud til en let opvarmning af led og muskler. Jeg skal her lave bevægelser og udstrækningsøvelser min krop ikke vil/kan lave. Sveden begynder allerede at finde vej på min pande, da jeg så skal til at lave en lille opvarmningsworkout som indeholder det der kaldes en Burpee samt løb. Jeg tonser med de andre, og allerede da vi er halvvejs igennem opvarmningen er jeg helt smadret, og forstår slet ikke hvordan dette kan kaldes opvarmning 🙂

For at slutte af på historien om mit første møde med Crossfit. Jeg overlevede både opvarmning og workout, dog ikke med et imponerende resultat. Stemningen i at man var flere om træningen gjorde at jeg pressede mig selv maksimalt. Efter dette møde fik jeg blod på tanden og fortsatte med at køre holdtræning ca. 5 gange om ugen for ligesom at lære grundreglerne i opstillingen af diverse workouts, og for at få en kort introduktion til de forskellige øvelser. Efter et par uger med holdtræning, fandt jeg det officielle Crossfit program på www.crossfit.com og begyndte så småt at træne selv. Jeg følger nu dette program suppleret med et styrkeprogram, da jeg også gerne vil forbedre mig på dette punkt.

Jeg kan virkelig sige at Crossfit har fanget min interesse. Jeg kan slet ikke se mig træne som jeg gjorde før i tiden igen. Jeg har førhen opbygget muskelmasse, og set i bakspejlet handlede det udelukkende om at jeg så kunne se ”trænet” ud. Men jeg har jo aldrig været i god form bare fordi jeg har styrketrænet. Crossfits fokus er funktionel træning. Du bruger din krop som den skal bruges i hverdagen. Du hopper, trækker, løber og presser. Du træner tunge løft, gymnastøvelser og diverse kropsøvelser. Jeg kan hvert fald konkludere på egen krop, at jeg er i mit livs form.

I mit næste indlæg vil jeg dele mit ugentlige crossfit program, så I kan se hvordan det ser ud. Alle kan lære det, og alle dem jeg kender der går til det har aldrig fortrudt. Alle workouts kan skaleres så det passer til netop dit niveau. Det gode er, at de daglige programmer er overstået forholdsvis hurtigt (gerne en 20 til 30 min), hvor jeg nemt tidligere kunne styrketræne i flere timer.

Edit: Til jer dyrker crossfit, eller blot træner med en masse bevægelse, så synes jeg I skulle læse dette indlæg om den nye Reebok Realflex. Jeg skal selv ned at teste den en af dagene i Intersport, og håber virkelig de er lige så gode som de giver udtryk for.

Del endelig jeres egne erfaringer med Crossfit nedenfor, dem vil jeg meget gerne høre. Hvis I har nogen spørgsmål omhandlende Crossfit og udøvelsen heraf, vil jeg ligeledes prøve at svare efter bedste evne 🙂

English: I, Rasmus, have started to train cross fit and I absolutely love it. Earlier I lifted weights but I lost interest after many years of doing the same. Then I started to do cross fit and I can actually say it works. I have never been more “cut” and i’m in the best shape ever. I recommend this workout to everyone now!

Reklamer

16 kommentarer to “Crossfit for begyndere”

  1. Charlotte l. r 4. september 2012 hos 21:36 #

    Fedt at høre du er begyndt på crossfit og er faldet for det. Det er jeg i hvert fald. Jeg har nu dyrket det i ca. 6 måneder (gennem fitness world) og kan se at der for første gang siden jeg begyndte at træne, som var ca. 3 år siden, er sket en kæmpe forandring på min krop, udholdenhed og styke. Desuden hører crossfit til en hel anden verden i form af kæmpe sammenhold med dem man træner med – her er det ikke om at være hurtigst, bedst eller stærkest, men at yde det bedste man nu selv engang kan præstere. Uden tvivl den bedste “sport” jeg nogensinde har fundet 😀

    • Fit For Livin 5. september 2012 hos 04:46 #

      Helt enig. Crossfit er et helt “community”.
      Under træning støtter man hinanden, da man begge skal igennem det her. Hvis man er færdig før andre pep talker man dem resten af vejen.
      Sidst men ikke mindst, der er altid en “vel overstået træning’s high five” 🙂

  2. Anne Katrine 4. september 2012 hos 14:07 #

    Jeg træner Crossfit i et forholdsvis nyt center i Risskov – Spartan Mentality.. Det er virkelig god træning, jeg er selv en forholdsvis “lille” pige på 160 cm og spinkel bygning, og har næsten hele mit liv kun dyrket rytmisk gymnastik samt spring, så de gymnastiske øvelser i crossfit’en er lige mig, og på de andre sider af crossfit’en bliver jeg udfordret, men det er fedt og en sport hvor alle kan være med, man starter bare fra sit eget udgangspunkt og arbejder sig opad. Hvis du får tid vil jeg helt klart anbefale, at du prøver crossfit i Spartan, der er desuden også vægtløftningsplatforme, så du kan få stillet den lyst (og deciderede vægtløftningshold) 🙂

    • Fit For Livin 4. september 2012 hos 15:27 #

      Hehe, ja det er så hvertfald ikke gymnastiske øvelser der er min stærke side. Men har da fået min første Muscle Up overstået så er på vej 🙂
      Sjovt du nævner Spartan. Ville gerne starte der, men deres åbningstider passer bare ikke ind i mit skema. Træner kl 6:00 om morgen 🙂
      Men skal faktisk til kursus dernede i Oktober hvor fokus er de Olympiske løft. Glæder jeg mig meget til.

  3. maluejohanneamelia 3. september 2012 hos 18:52 #

    Må jeg spørge, hvordan du holder motivationen ved hjemmetræning? Altså finder på nye ideer osv. Du nævner selv i din kommentar ovenover, at man aldrig ved, hvad WOD byder ens krop, så jeg går ud fra, at det er en af plus siderne ved den form for træning? 🙂

    • Fit For Livin 4. september 2012 hos 04:52 #

      Tror ikke jeg forstår. Hjemmetræning?
      Jeg træner ikke hjemme, men nede i et CrossFit rum nede i FitnessWorld.
      Men det som holder min motivation høj er nemlig at det aldrig er det samme. Du bliver udfordret på så mange forskellige måder.
      Før havde jeg et fast ugentlig skema: Ben, Bryst osv.
      hvor nu handler det ligeså meget om at klare udfordringen bedst muligt end bare at træne for at få en muskel til at vokse 🙂

      Håber det var lidt et svar på dit spørgsmål. Ellers må du endelig spørge igen 🙂

      • maluejohanneamelia 4. september 2012 hos 14:54 #

        My bad, jeg forstod på det, at du trænede hjemme og ikke i et rum, hvor du havde alle faciliterne til rådighed. Det var derfor, jeg satte spørgsmålstegn, da man jo netop bruger flere forskellige redskaber, og hvordan du gjorde dette, når du trænede hjemme. Men det gør du så ikke kan jeg forstå – tak for dit svar 🙂 Jeg glæder mig til dit næste indlæg og håber, det kan give nogle inputs i min egen træning!

  4. Lykkeglimt 3. september 2012 hos 18:20 #

    I mit træningscenter har vi noget, der hedder crossfit boksning. Jeg går selv til EasyLine (cirkeltræning), stram op og nogle gange zumba, men jeg synes, at crossfit lyder ret fedt. Dog har jeg et stykke tid været lidt skræmt og tænkte, at der sikker kun var fyre på holdet! Nu har jeg dog fået overbevist mig selv om, at det skal prøves på torsdag. Det bliver spændende! 😀

    http://lykkeglimt.wordpress.com/

    • Fit For Livin 4. september 2012 hos 04:48 #

      Synes jeg lyder som en god ide. Held og lykke med det 🙂
      Kan dog med det samme berolige dig, hvis du starter på et intro hold er det meget 50/50 fordelt blandt kønnene.
      Crossfit er virkelig begyndt at tage ved både i kvinder som mænd 🙂

      • Lykkeglimt 4. september 2012 hos 07:43 #

        Det lyder godt! Så vil jeg da helt sikkert prøve det 😀

  5. Ditte P 2. september 2012 hos 18:46 #

    Jeg har trænet crossfit i over 2 år – hele tiden i Crossfit Copenhagen. Det tog mig lidt tid at blive fanget for alvor (mest fordi det var grænseoverskridende for mig), men nu er jeg super glad for det. Det er alsidig træning, hvor jeg bliver presset både mht. kondition, styrke, koordination, bevægelighed etc. Og så er det selvfølgelig rart at kunne se markerede muskler på arme, ben og mave!

    Jeg kunne aldrig finde på at vende tilbage til et fitness center og nyder at være i “crossfit-verden” med dygtige trænere, sociale arrangementer, mange tider og flere “specialhold”.

    • Fit For Livin 3. september 2012 hos 14:42 #

      Ja det er ofte det man hører, at i starten er det meget nyt og anderledes, men man bliver simpelthen fanget.
      Men 2 år er da også et godt stykke tid. 🙂
      Så er du jo en del mere erfaren end mig 🙂
      Men ja træningen er nemlige meget alsidig. Jeg er måske ikke så “stor” som før, men kan bevæge mig bedre og hurtigere! 🙂

  6. louise 2. september 2012 hos 17:06 #

    crossfit – er det det samme som crosstraining i Fitness World?
    træner pt i fitnessdk men overvejer at skifte til Fitness World i og med at jeg rigtig godt kunne tænke mig at gå til crossfit.
    men vil bare høre om det er bedre at gå i en crossfit klub end at gå til det i et fitnesscenter?

    • Fit For Livin 2. september 2012 hos 17:11 #

      Ja det er ca det samme. Det er fordi CrossFit er et varemærke. Så FitnessWorld kan ikke kalde deres CrossFit, men kan lade sig inspirere og så kalde det noget andet.

      Man kan sige hvis du melder dig ind i en CrossFit “box” så er det officielt, og trænerne har alle været på det officielle CrossFit kursus.

      Ville selv gerne melde mig ind i et CrossFit center men de har ikke åbningstider der passer mig. Så træner selv, og bruger så FitnessWorlds ellers fremragende faciliteter. 🙂

  7. Maria Wad Falk 2. september 2012 hos 16:39 #

    Jeg begyndte at træne crossfit, da jeg startede i Livgarden, da det er et must dér! Man kan roligt sige, at jeg har været hooked lige siden. 🙂

    Har ikke oplevet de samme resultater med nogen anden form for træning – man kommer virkelig, som du nævner, i sit livs form! Som kvinde har jeg aldrig oplevet at være lige så fysisk fit og stærk. Jeg er vild med det! 🙂

    • Fit For Livin 2. september 2012 hos 17:13 #

      Man bliver nemlig meget afhængig. Man bliver udfordret på alle fronter, og ved aldrig hvad næste WOD byder din krop 🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: