Graviditetstanker

27 aug

NB: Det her er et totalt off topic indlæg, så hvis graviditeter og frustrationer ikke interesserer jer, så skal I ikke læse videre;)

Jeg stod op til et indlæg i morges på Petitpodium (fantastisk platform btw) omhandlende Mascha Vangs tanker om graviditet, og jeg blev faktisk lettere provokeret. Det er dog også en sund ting, da det sætter tanker i gang hos mig og sikkert andre. Jeg kan ikke nikke genkendende til det hun skriver, og anser det faktisk som en lidt trist tilgang til det at være gravid. Jeg ved godt hun forsøger at være sjov, men skuffelse og negativitet stråler bare meget tydeligt igennem, og det er da synd. Det kommer til at lyde som om vi kvinder lider i 9 måneder, mens mændende bare kan give den gas med vennerne og have det sjovt. Jo det er hårdt, ingen tvivl om dette, men man er ikke et sekund i tvivl om det er det hele værd. Heller ikke undervejs i processen. Jeg forventer ikke jeg bør behandles anderledes “bare” fordi jeg er gravid, og anser det ikke som en uretfærdig ting. Det er jo et valg jeg selv har taget.

Hun skriver bl.a. “Ja, ja… Gravide er såååå smukke. Men som min kæreste siger, så har han aldrig set en gravid, der er smukkere end en der ikke er gravid. Og jeg vil til dels give ham ret. Det er selve tanken om det der kommer ud af det, der er smukt. Ikke selve kroppen“. WHAT??? Min kæreste udtaler konstant at jeg som gravid er det smukkeste han har set (om han mener det eller ej er sagen uvedkommende), og det er  klart i og med vi skaber et fælles barn som jeg bærer rundt på i 9 måneder. Vi deler sorger, glæder og alt det der hører med, og hans liv har ændret sig lige så drastisk som mit. Hvis han nogensinde udtalte ovenstående vil jeg godt nok blive ked af det. Kunne ikke forestille mig at nogle gravide vil synes det var sagen at få at vide, når ens humør ændrer sig konstant og vægten på maven tynger. Vi har brug for støtte og forståelse, også selvom det er langt mere uhåndgribeligt for manden. Hun skriver dertil: “Næh, faderens rolle er nok ikke så stor her i graviditeten, som jeg havde regnet med. Men det må da også være svært at sætte sig ind i“. Ja, det må være svært at sætte sig ind i, men jeg regner godt nok med der forsøges. Det er ikke en oplevelse jeg vil have for mig selv, tværtimod, og jeg vil slet ikke kun klare tanken om at stå næsten alene med det. Jeg respekterer dog at det fungerer for dem, og så længe de er på samme bølgelængde er der ingen ko på isen.

Dette er ikke et personligt angreb mod nogen, og jeg er opmærksom på det sagtens kan gøre nogen sure at jeg tager emnet op. Jeg kan rigtig godt lide Mascha Vang som person og hendes ærlighed, og følger bloggen dagligt, men ikke desto mindre kan sådan et indlæg gøre mig lidt trist på både hendes og andre gravides vegne. Jeg synes det er synd der kommer sådan et fokus på graviditet som noget fanden har skabt til kvinder, mens mændene fyrer den af og lever livet for vildt. Det er lidt sørgeligt hvis det virkelig er tilfældet for nogen, men jeg synes også lidt det er hvad man gør det til. Derfor er en forventningsafstemning tidligt i forløbet elementær (den havde vi allerede i de første måneder og det ændrede alt, for min kæreste havde også svært ved at forholde sig til det). Herhjemme snakker vi nu rigtig meget om det hele; både navne, dåben, forventninger, indretning osv. Jeg finder seriøst ofte min kæreste i gang med at søge på Min Mave osv. Vi læser bøger sammen, og han aer min mave dagligt. Vi lever altså i vores egen lille boble, og om det bare er vores indstilling til tingene der gør vi kan dette, det ved jeg ikke. Men jeg værdsætter blot at jeg har muligheden for det.

Jeg er ikke i tvivl om nogen kvinder har det meget hårdere end andre, og derfor tærrer det mere end normalt på deres fysiske og psykiske helbred. Men jeg tror aldrig du finder en kvinde der ikke vil sige, at det var det hele værd, selvom de har haft kvalme i 9 måneder, hæmorider, halsbrand, ondt i ryggen, humørsvingninger og bækkenløsning. Jeg tænker ofte på alle de kvinder der har et brændende ønske om at blive gravide, men ikke kan. Jeg som gravid,priser mig lykkelig over jeg overhovedet kan få børn og opleve de fantastiske ting min krop kan, og det udbytte jeg får ud af det i sidste ende. Selvfølgelig kan man have dårlige dage hvor alt bare bandes væk, det har jeg selv, men lidt positivitet og glæde skader ikke. Så går det hele lidt nemmere 🙂

Et rod af tanker om et følsomt emne, men jeg vil blot ønske der ikke var så meget fokus på alle de negative sider. Det er hårdt for kvinden, ingen tvivl, men i den grad også for manden, og det er ligegyldigt om han tager del i alle de daglige graviditetsting eller ej. Jeg respekterer dog at andre har det anderledes, men vil alligevel dele min opfattelse af de famøse 9 måneder. Det skal lige siges at jeg selv har ændret min opfattelse siden graviditeten tog afsæt. Jeg havde dengang fokus på hvor mange kg. man tog på, og hvor hurtigt i form jeg kunne komme igen. Det kunne ikke være mere ligegyldigt nu har jeg erfaret. Jeg har allerede taget de første 10 kg. på, og om jeg så tager 25 kg. på og er et år om at være tilbage i min krop, så er det bare sådan det er. Barnet har første prioritet, og overskuddet til kun at spise sundt og motionere dagligt er nærmest ikke-eksisterende her i sidste trimester. Man skal nyde den udvikling kroppen gennemgår og tage det stille og roligt. Jeg når det nok alligevel 😉

NB: Jeg så lige efterfølgende at Taburetten havde skrevet et velskrevet  indlæg om selvsamme indlæg.

English: Just some thoughts on being pregnant and enjoying the 9 months even if you are having a hard time.

Advertisements

32 kommentarer to “Graviditetstanker”

  1. Tina Brandstrup Hansen 30. august 2012 hos 07:06 #

    Der mangler en “like” rubrik i denne fantastiske blog verden 😉 (LIKE YOUR LAST POST TO ME)

    • Fit For Livin 30. august 2012 hos 08:58 #

      Haha tak Tina, hvor er du sød 🙂

  2. Amalie 28. august 2012 hos 08:01 #

    Ikke for at være en bitch eller noget, men jeg har på fornemmelsen, at Mascha ikke ligefrem er den skarpeste kniv i skuffen. Deraf indlæg som det hun har skrevet angående graviditet. Jeg tror da, at hun skuffer mange ved det.

  3. kikielisabeth 27. august 2012 hos 21:05 #

    Jeg er fuldstændig enig med dig! Der er ikke noget smukkere end en gravid kvinde – og det er IKKE blot tanken om skabelsen.

    På mit tidligere job, klagede de gravide også over at “folk siger det er den bedste tid…” og bla bla.. Jeg tænkte også: “Hvad laver du børn for?!”

    • Fit For Livin 28. august 2012 hos 14:43 #

      Gravide er de smukkeste i verden! 🙂 Det hele stråler bare. I andre kulturer ser de graviditet som en gave og værdsætter alle øjeblikke. Det tror jeg vi kan lære meget af herhjemme (mig selv inklusiv).

      • kikielisabeth 28. august 2012 hos 16:32 #

        Det er jeg enig i! 🙂 Sådan en struttende mave er bare…… SÅ flot!

  4. Liquid Lucidia 27. august 2012 hos 20:18 #

    Jamen altså, det der fokus på hvordan man SER UD ….. det kropsfokus er så langt ude “i disse dage”. Hvorfor skulle man dog tænke noget negativt om en krop der er gravid? Om det så ser ud på den eller anden måde er så ligegyldigt.
    Jeg er træt af det.. Træt af overfladiske mennesker. Jeg vil tilbage til 60´erne og 70´erne.

  5. Ann-SophieC 27. august 2012 hos 19:03 #

    Dejligt blogindlæg, Danica ❤ Du er simpelthen så smukt gravid… you have that glow!

    • Fit For Livin 27. august 2012 hos 19:51 #

      Mange tak, hvor er du sød 🙂 Elsker selv den glow som andre gravide udstråler, det er en helt speciel ting 🙂

  6. Lykkeglimt 27. august 2012 hos 18:26 #

    Jeg er ikke gravid, og jeg har heller ikke planer om at blive det inden for den nærmeste fremtid (skal lige være færdig med min uddannelse). Men jeg er enig i dit synspunkt! Selvfølgelig er det virkelig hårdt at være gravid, og derfor mener jeg heller ikke, at det er optimalt at stå med det alene. Min veninde fik et barn ret tidligt (pga. medicin ville hun muligvis ikke være i stand til at få børn senere), og hun brugte det meste af sin graviditet på at sidde alene derhjemme, mens hendes kæreste var ude for at have det sjovt med sine venner. Sådan synes jeg ikke, at en graviditet bør foregå. Man vælger at få et barn sammen, og derfor skal begge parter også være en del af det. Han er ikke i stand til at hjælpe med at bære barnet, men han kan da i det mindste yde den støtte og opbakning, som man har brug for. Det gjorde min venindes kæreste desværre ikke, og i min verden er det et spørgsmål om engagement og ansvar. Han var på ingen måde klar til at blive far, og dette har også kunnet ses efter fødslen, hvor han ikke har vist særlig stor interesse for barnet, hvilket har bevirket i, at de ikke er sammen længere.. Det er en virkelig ærgerlig situation, eftersom det egentlig var en fælles beslutning, som min veninde kom til at stå alene med. Misforstå mig ikke, hun elsker sin søn over alt på jorden, og jeg tror bestemt heller ikke, at hun har fortrudt. Men sådan skal min graviditet i hvert fald ikke være. Jeg har også snakket om netop dette med min kæreste, og han er heldigvis enig. En af hans bedste venner er lige blevet far, og for dem har det virkelig været en fælles ting. Det synes jeg er dejligt at se, og sådan synes jeg også, at det burde være! 🙂

    • Fit For Livin 28. august 2012 hos 14:41 #

      Årr lyder som om det har været en hård omgang for din veninde, men hvor er hun samtidigt sej. Kunne ikke forestille mig at pludselig skulle stå helt alene med det 😦 Forstår godt at du har erfaret du gerne vil have det skal være et fællesprojekt, og hvor er det skønt I er enige på det punkt. Jeg priser mig da virkelig også lykkelig over jeg har en støttende kæreste og en økonomi der kan holde til et barn. Der er mange der ikke har det så godt, se bare på de unge mødre.

  7. Sanne 27. august 2012 hos 16:46 #

    Helt ærligt… Det lyder som en fantastisk graviditet!

    Selvfølgelig skal man ikke gå og være negativ.. Jeg overlevede (og det var altså at overleve) det meste af graviditeten med smerter af den ene eller anden slags og konstant kvalme i den første 5 måneder, hvilket er = ingen overskud, da alt jo bare kommer op… Jeg misunder da jer rigeligt, som absolut ingen dårlige aspekter har haft ved graviditeten… Men helt ærlig… Jeg syntes det var hårdt… og jeg var faktisk ret positiv, selvom jeg rendte rundte til fys. og akupunktur midt i eksamen, ba-skrivning, praktik og flytning. For sådan er det jo bare! Men jeg bliver også bare super træt af, hele tiden at høre “Bare tænk på dem der ikke kan blive gravide” – ja det er synd, men det gør da ikke min graviditet hverken nemmere eller sværere! Du må ikke misforstå! Men det er altså hårdt at være gravid, når man har en masse af de der dumme graviditetsproblemer – og så er det bare slet ikke fedt at få smidt i hovedet, at man er utaknemmelig, fordi andre har det værre (ex. fordi de ikke kan børn). Det gjorde i alt fald mig ked af det dengang!

    Men husk nu på at folk er forskellige! Herhjemme er det at få børn en naturlig ting! Jeg mener kvinden er født til at føde, og her har vi altså hverken brug for en mia. bøger til at finde ud af hvordan vi skal være forældre eller hvordan vi skal føde. Jeg havde sat mig ind i hvilken smertestillende der er – deres fordele og ulemper – bivirkninger osv. og vi var oppe og se afdelingen – så vi ikke skulle lede efter den når den tid kom..! Men ellers… nej.. vi droppede Fødselsforberedelsen – syntes ærligt efter at have hørt folk snakke om det (både gravide, nye forældre, sundhedspleje osv.) at det ville være spild af vores tid – og det var vi sammen enige om. Igen må du ikke misforstå… Vi er bare ikke projektforældre… Vi ville ikke vide hvad det blev inden guldklumpen blev født og vi betalte hellere ikke for ekstra scanninger… Navne… Vi lavede en liste over drenge- og pigenavne mens vi læste til eksamen – ja, dels nok som afledning til eksamenslæsningen og dels fordi vi har set folk stå og kun have en time til at finde et navn, hvis barnet skulle nå at blive døbt. Men fast.. nej.. Vi havde 20 pige og 10 drenge. Forresten sagde vi også, at JEG var gravid – og ikke at VI var gravide. Ja, vi skulle være forældre, men det var mig, som var gravid!

    Så… Forældre er forskellige… Børn er forskellige… Folk gør ting forskelligt!

    Mascha tør sige, at hun ikke synes det er så vildt fedt – og ja… de burde nok sætte sig ned og forventningsafstemme… Det er altid en god ide! – og jeg ville også blive sur, hvis min havde sagt som hendes anden halvdel… Nogle gange skal mænd på holde mund!

    Men… Ingen graviditet er den samme, og hvis man har haft en svær en af slagsen og samtidig er blevet lidt skuffet over at det slet ikke er som bladene lover… Så er det vel i orden at udtrykke den skuffelse – især fordi mange kvinder netop står med den følelse af at det ikke er som bøgerne lovede!

    Kæmpe knus

    • Fit For Livin 27. august 2012 hos 17:32 #

      Tak for din lange kommentar, rart med et andet perspektiv på det 🙂

      Jeg har intet sted skrevet at jeg har en drømme/nem/fantastisk graviditet? Jeg brokker mig bare ikke over det men det er ikke ensbetydende med jeg ikke har det hårdt. Jeg har ligeså mange gener som mange andre (halsbrand, rygproblemer der har endt ud i fys, smerter i iskasnerven, kvalme i starten (ikke nonstop så jeg skulle indlægges), spændingshovedpine, humørsvingninger, uren hud og mange andre mærkelige ting jeg ikke lige har lyst til at dele) oveni i flytning, arbejde 20 timer om ugen specialeskrivning som skal afleveres den 1. november og forsvares 2 dage før termin m.m, men jeg vælger at fokusere på de positive aspekter ved at være gravid og mit liv. Alle gravide har det hårdt, der er ingen nemme graviditeter, og du har sikkert haft det hårdere end mange andre, og det er jeg oprigtig ked af at høre. Du skal have lov til at dele det alt det du vil, hvis det er det der virker for dig. Det er helt i orden:) Jeg har bare erfaret det ikke hjælper mig eller min kæreste at være negativt indstillet, da det bare skaber flere frustrationer, så jeg gør alt for at nyde graviditeten selvom det er hårdt. For alle de positive ting (spark fra baby eller når kæresten kan høre hjertet banke osv.) opvejer de dårlige efter min mening. Og der er ikke nogen rigtig måde at være gravid på. Hvis man klarer sig bedre igennem ved at brokke sig og føle sig uretfærdig behandlet, skal man gøre det, og hvis det er det omvendt, så gør man det. Det er et følsomt emne for alle gravide, og derfor vil jeg gerne tage det op på min blog.

      Med andre ord, der er ikke nogen “rigtig” måde at være gravid på. Dette indlæg er en reflektion fra mit perspektiv, som står i modsætning til det gængse billede man ser/hører om fra andre. Jeg er blot af en anden mening end dig og Mascha. Jeg synes det er synd at se graviditet som noget uretfærdigt, hvor jeg skal hyldes og det bare skal overståes så man kan få sin gamle krop/helbred/liv med fester tilbage uden skavanker m.m. Jeg er sikker på når barnet kommer bliver det 10 gange så hårdt som det har været i graviditeten.

      Vi siger heller ikke “vi er gravide” 🙂 Men vi deler stadigvæk alle ting, læser i bøger/nettet (det hjælper os da vi er førstegangsforældre og ikke ved så meget), køber ting ind sammen, leder efter navne osv. Det er ikke den rigtig måde at gøre tingene på, det virker bare for os, og jeg er glad for vi har den ting sammen, da det er med til at gøre graviditeten bedre og mere overskuelig for os begge. Det er jo fint I kan gøre det på den måde der virker for jer.

      Jeg kan godt følge dig i at det er træls/trist at få smidt i hovedet du bare skal være taknemmelig fordi du kan få børn. Det er der ingen der er berettiget til. Jeg føler det bare sådan fordi jeg selv tidligere har oplevet noget “uretfærdig” på egen krop, der gør at jeg værdsætter min graviditet meget mere end jeg normalt vil have gjort. Jeg synes det er en gave vi overhovedet kan få et barn, især efter hvad vi har været igennem, og det er med til at farve mig i en mere positiv retning. Jeg havde heller ikke nogen forventninger til hvordan det var inden, jeg havde sorteret alt information fra da jeg ønskede at danne mig mit eget indtryk. Og det er jeg glad for, for så kunne jeg ikke blive skuffet, for det må da være træls. Og efter min mening er en graviditet hvad man gør den til, og handler altsammen om indstilling ligegyldigt hvor hårdt/uoverskueligt det virker.

      Knus tilbage til dig 🙂

      • Sanne 27. august 2012 hos 19:09 #

        Uh Søde… Du har vist misforstået mig – og kan godt se hvorfor!

        Jamen jeg tror egentlig ikke at min graviditet var så meget anderledes end så mange andre… Eller i hvert fald tror jeg ikke at jeg tog den så meget anderledes… Udover at jeg blev træt af at folk hele tiden skulle synes det var synd at jeg havde det så elendigt (hvilket resulterede i at jeg ALDRIG brokkede mig) I alt fald havde jeg fra dag 1 den tanke (ud over: “Wooooowwwww det gik stærkt” ;)) at vi er privilegierede, fordi vi får en lille mirakel i livet (og jeg kan godt sige dig, at du skal glæde dig – det bliver vildt hårdt, men ligegyldigt hvor hårdt det er, så bliver det mindst 1000 gange så fantastisk!)! Jeg tog det egentlig ret stille og roligt det at være gravid… Som du selv siger… så er det jo naturligt og jeg synes ærligt at folk går for meget op i det… Laver deres børn og gravide maver om til små projekter! Vi tog det meget stille og roligt – dybt forelsket i hjertelyden og scanningsbillederne og sparkene og det hele! Men vi havde bare slet ikke et behov for at læse bøger osv. – jo nettet blev da brugt til lige at finde ud af, hvad det nu lige er at der gør at …. Men det var i selve graviditeten, og slet ikke nu i “virkeligheden” fordi vi tænker, at de fleste har en sund fornuft om hvad man gør med de kære små!
        Jeg glæder mig da til at være gravid igen – jeg glæder mig bare ikke til alle de der trælse skavanker… Men når det kommer til et stykke… Hvad så hvis man går og har bækkenløsning fra uge 8 og knækker sig i 5 måneder… Osv… Jeg husker en klar tanke “Der er et formål med det her!”, men… jeg kender flere veninder, som troede det var det at hoppe rundt på en lyserød sky… og som ikke var forberedt på alt det andet – jeg var derimod ret overrasket over at ulrik allerede forsvandt der!

        Det er et mirakel at blive gravid og et endnu større mirakel at blive mor….! Uden tvivl – men hvis min mand havde sagt til mig, at ALLE andre Ikke-gravide er smukkere end mig (hvilket han jo siger) så havde jeg nok også synes at det hele var lidt træls – tror du ikke at du havde det på samme måde?

        Jeg nåede aldrig til det stadie (fødte 38+6) hvor jeg tænkte at nu skulle det bare slutte… Tog det som det kom, og var egentlig bare glad for, at vi boede hvor vi gjorde de første mange måneder, fordi vi så var nær sygehuset.
        Men jeg kan godt forstå dem, som synes det er afsindigt hårdt og træls, når nu man rent faktisk troede det var noget helt andet!

        Som du siger: Den positive indstilling betyder alt – selvom den kan være lidt svær at finde, når man har knækket sig 15 gange inden man har været op i 30 minutter og samtidig har strenge ordrer om kun at gå max 2 km i alt på en dag (og det er faktisk forbavsende lidt ;))

        Jeg synes du skal nyde den – det gjorde jeg…! Vi kvinder kan klarer alt, når vi vil! Men jeg er nu glad for, at det var mig der måtte sparke min afsted, og ikke at han hele tiden stak af til alt muligt andet end ja.. at være hos os! – og det er nok der, at det væsentligste er… Vi har og havde begge vores mænd hos fordi de gerne vil! – modsat…

        Forresten.. når man ikke ved hvad det bliver, så er det jo kun basisvarer der kan købes inden 😉 og et godt råd… Gør puslebordet klar i god tid… det er skønt at se det færdigt, imens man mærker den lille sparke – og hvor vil det være øv ikke at nå at blive færdig!

  8. Tina Brandstrup Hansen 27. august 2012 hos 14:13 #

    Du er så smuk Danica! Din kæreste er sød…. Og han har ret 😉 Jeg synes, at din indstilling til de overflødige kg er rigtig sund og meget fornuftig – selvom jeg ikke kan se, at du har taget på, udover lige på maven – selvfølgelig. Du er et godt forebillede og jeg ved, at jeg tager dine ord til mig, når det engang bliver mig, som skal være mor. Selvfølgelig kommer barnet i første række. Man kan sgu altid komme i form og spise sundt – det tager bare et øjebliks beslutning, også er man i gang!!! Dit nærvær og fokus på barnet kan ikke laves om, hvis det ikke er intens for første øjekast – netop hvis man er et helt andet sted oppe i hovedet – nemlig på en selv og kroppens udseende – det tror jeg på.

    • Fit For Livin 27. august 2012 hos 15:18 #

      Nej hvor en skøn kommentar ❤ Det varmer. Ja kæresten er så dejlig, forstående og skøn 🙂 Jeg er glad for du kan bruge den positive indfaldsvinkel til når du selv en dag skal være mor. Det kommer helt naturligt for de fleste tror jeg, og det er jo bare med at nyde man er så godt et sted i sit liv og værdsætte alle de ting man har 🙂 Og du har evig ret, man kan altid komme i form igen eller spise sundt, det er jo blot noget man skal bestemme sig for. Det skal bare ikke være altoverskyggende, da barn og familie kommer i første række. Det er egentlig også rart at have et mere afslappet forhold til alt det sundhedsvanvid der eksisterer i dag (jeg har selv været der). Man kan nærmest ikke blive sund nok, trænet nok osv. Ikke at det er noget galt i at være det, det er bare rart med en pause 🙂

  9. Lise 27. august 2012 hos 13:37 #

    Skønt indlæg med skønne tanker ❤
    Nu har jeg jo fulgt med siden du blev gravid og havde de første tanker om graviditeten…. og husker også din ide om at komme i form – Dengang tænkte jeg ja, ja … du bliver klogere og er det ikke fantastisk, at alle kommende mødre faktisk – ved hjælp af hormonerne – føler de samme ting på de samme tidspunkter?
    Jeg kan huske, at jeg til mit første mødregruppemøde glædede mig til at fortælle om min helt unikke, specielle oplevelse med graviditet og fødsel samt de første dage med en skøn baby… og guess what!!
    Sådan havde de det allesammen.
    Knus til dig!

    • Fit For Livin 27. august 2012 hos 14:09 #

      Mange tak Lise 🙂 Det er jo godt og sundt at reflektere lidt over hele forløbet, mest af alt fordi man altid hører de negative historier først og fremmest fra venner/bekendte/medierne. Det er sjovt at tænke hvor meget man rykker sig, og hvor lidt betydning krop og udseende får jo længere man kommer hen i graviditeten. Jeg føler allerede inden man er blevet mor, at man er blevet mindre selvisk (ikke at der er noget galt i at være det) og fokuserer på andre ting lige pludselig. Jo, jeg synes virkelig det er fantastisk, og hvor er det skønt at I til dit første mødregruppemøde alle delte den samme begejstring. Det håber jeg også gør sig gældende for den gruppe jeg ender i 🙂

  10. Karoline 27. august 2012 hos 13:23 #

    Jeg er slet ikke gravid og har det ej heller i planerne inde for den nærmeste fremtid ( 19 år men skal da ha et lille pus engang) – men hvor har du ret og det er så ærligt og pænt skrevet! tumbs up Danica – det skal du ha’! Tænker også at en positiv indstilling ( og positivitet generelt) til den (smukke) process påvirker barnet positivt – men det er måske mig der er helt skør?

    Glad energi i din retning – Karoline

    Ps: Nyd graviditeten som du selv skriver og pas på dig selv!

    • Fit For Livin 27. august 2012 hos 14:04 #

      Tusind tak for din kommentar og glade energi, og jeg mener slet ikke du er skør 🙂 Jeg håber/tror på at en positiv indgangsvinkel til hele graviditeten, fødsel, det efterfølgende forløb m.m. kun kan være sundt for alle implicerede parter. Ingen tvivl om det er hårdt, men man får helt sikkert en meget bedre graviditet og forløb af at fokusere på de skønne ting som det at være gravid bridrager med. Jeg vil fortsætte med at nyde den og de ekstra kg. på sidebenene 😉

  11. Rikke 27. august 2012 hos 10:45 #

    Wow hvem er hende på det midterste billede? 🙂 Hun bær det virkelig godt!

    • Fit For Livin 27. august 2012 hos 10:55 #

      Haha, det er faktisk mig (det midterste og nederste billede) 😉 Du redede lige min dag med den kommentar 🙂

      • Rikke 27. august 2012 hos 10:59 #

        Er det rigtigt? Gud hvor ser du godt ud! 🙂

      • Fit For Livin 27. august 2012 hos 11:06 #

        Tuuuuuusind tak 🙂 Det varmer virkelig!

  12. Charlie 27. august 2012 hos 10:30 #

    Tak for et super indlæg! Jeg har slet ikke haft hverken kvalme eller andre rigtige gener endnu og da jeg var ved lægen i sidste uge fortalte jeg hende at det gjorde mig helt bekymret – for betyder det at der er noget galt når jeg nu ikke har det ligesom ‘alle’ andre? Hun sagde at hun var så ked af at der netop kun er fokus på de negative sider af at være gravid og at udeblevne symptomer bestemt ikke er et faresignal – hendes bedste råd var at nyde graviditeten og være en lille smule ekstra lykkelig over ikke at være plaget af kvlame osv. 🙂

    • Fit For Livin 27. august 2012 hos 10:41 #

      Først og fremmest tillykke med graviditeten 😀 Jeg havde ligesom dig heller ikke nonstop kvalme eller overdrevet mange gener, så jeg undrede mig også i starten om det var en dårlig ting? Men hvor er det skønt at din læge kunne berolige dig, for ingen graviditeter ligner hinanden, og det ene er ikke mere normalt end det andet. Så det er bare med at være glad for du har det godt og kan nyde graviditeten i fulde drag 🙂 Endnu engang tillykke tillykke tillykke 🙂

      • Charlie 27. august 2012 hos 11:47 #

        Tusind tak – det er bare så skønt 😀

  13. taburetten 27. august 2012 hos 09:25 #

    ❤ Tak for støtten, Danica! – Vi (tilfredse)gravide må stå sammen 😉 Ej jeg er glad for jeg ikke er den eneste der blev stødt af det. Man ved jo aldrig med alle de hormoner 🙂
    Sig til hvis du vil med ud og drikke en fed latte og have det sjovt mens mændene bliver hjemme og læser i babybogen. 😉
    Herhjemme er graviditeten eller kroppen nemlig heller ikke et tabu, men en fælles ting vi deler og snakker om. Stort som småt. Måske vi bare er heldige?

    • Fit For Livin 27. august 2012 hos 09:56 #

      Årh det var så lidt, og ja vi må stå sammen os kvinder 🙂 Nej de hormoner er nogle utilregnelige nogen, man ved aldrig hvornår de begynder at te sig 😉 Og hvor er det skønt I deler den fantastiske oplevelse sammen, det er dejligt at høre. Vi er bare nogle rigtige heldige kvinder! Og en latte + sjov lyder faktisk som en skøn ide, det kun være rigtig hyggeligt 🙂

Trackbacks/Pingbacks

  1. Fit For Livin 1 år! | Fit For Livin - 25. februar 2013

    […] debaterede og populære indlæg i bloggens historie, er indlægget om Ortoreksi, min graviditet, Mascha Vangs udtalelse om graviditet (bloggen blev i den forbindelse nævnt i Go’ Morgen DK), Miley Cyrus’ […]

  2. Graviditetsindlæg i Go’ Morgen DK « Fit For Livin - 30. august 2012

    […] til. Men kunne forstå på de e-mails vi har modtaget, at der muligvis var henvisning til mit tidligere blogindlæg bl.a.. Det ved jeg ikke helt hvad jeg skal synes […]

  3. Flatterende fed « Taburetten - 27. august 2012

    […] der var lidt stødt i morges – hvis I vil læse mere, vil jeg anbefale (smukke & gravide) Danicas indlæg om selvsamme […]

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: