Food festival for jer i Aarhus

17 aug

Har I hørt om Food Festival for jer der er bosat i Aarhus? Food Festival er Danmarks helt nye nordiske madfestival der finder sted på Tangkrogen i Aarhus d. 7.-9. september 2012. Vi har aldrig været til en madfestival før, men det lyder altså rigtig godt, så tror klart vi skal forbi.

Der er udelukkende fokus på dansk og nordisk mad og det synes jeg virkelig er anderledes, innovativt og et godt initiativ. Der findes så meget lækkert nordisk mad, så hvorfor ikke have fokus på det i højere grad og hvordan vi kan udnytte tilgængelige ingredienser herhjemme? På festivalen samles de bedste danske og nordiske avlere, producenter og kokke, som har ambitioner om at skabe mad af høj kvalitet i balance med naturen.

Man kan  f.eks. tage på tangsafari i Aarhus bugt og tilberede det man fanger sammen med professionelle kokke. Pølsestopning er en anden sjov aktivitet, og så kan man få fif til at stege den perfekte bøf. Man kan også besøge kål- eller salatværkstedet, hvor man kan prøve nye blandinger og smage indenfor planternes verden. Og aller bedst (synes jeg) kan man observere når konditorlandsholdet kreerer lækre kager, så man kan gøre dem kunsten efter. Der er flere inspirerende personer jeg godt kunne tænke mig at møde og lære noget af; f.eks. Annemad, Johan Bülow og Wassim Hallal.

Udover at kunne få smagsprøver på alt mellem himmel og jord, og lære nye fifs til madlavningen,  kan man ligeledes tage madkursuser efter eget niveau, komme i madbiograf, tage på gourmet-picnic langs vandet og meget meget mere. Ifølge Food Festival handler det alt sammen om mad og gode oplevelser, og hvem kan ikke lide mad? 😉

Det finder sted i Aarhus den 7-9 september ved Tangkroen. I kan finde meget mere info om Nordens største madfestival og købe billetter lige her.

NB: Dette indlæg er IKKE sponseret, men blot et rigtig godt initiativ vi gerne vil støtte op om. Jeg håber vi ses derude 🙂

Advertisements

5 kommentarer to “Food festival for jer i Aarhus”

  1. Amalie 17. august 2012 hos 17:40 #

    Ej, det kunne jeg da godt finde på, bor 5 min. fra Tangkrogen! 😀

    • Fit For Livin 18. august 2012 hos 07:34 #

      Så kan det være vi ses 🙂 Og lækkert at bo lige siden af.

  2. Christine Bonde 17. august 2012 hos 10:40 #

    Ej hvor fedt! Det vil jeg kraftigt overveje at deltage i 🙂 Dejligt med sådan et godt tip!!

  3. LilleKrille 17. august 2012 hos 10:16 #

    Det lyder alt for lækkert. Jeg tror, jeg vil prøve at lokke min kæreste med – han er vild med mad 🙂

    Hvor ved du om sådan noget fra? 🙂

    • Fit For Livin 17. august 2012 hos 10:21 #

      Det lyder nemlig rigtig lækkert, jeg har aldrig været til sådan noget før 🙂 Jeg fik kendskab til det via Facebook, altså folk der også skulle afsted, og derfor delte begivenheden. Det er jo første gang det holdes, så det er ikke så udbredt endnu.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: