Sylvester er snart 3 måneder (hvor bliver tiden af?) og det er jo helt ufatteligt, hvad der kan ske på få måneder. Han både griner, smiler, pludrer og triller rundt. Han er SÅ dejlig! Jeg vil dog lyve, hvis jeg sagde det bare er ren lykke at blive en familie. Det er satme også hårdt. Eksempelvis har i nat været et rent helved. Han fik sin 3 måneders vaccine i går og i nat vågnede han så kl. 03.00 og var sulten. Normalt sover han efterfølgende igen, men ikke i nat. Jeg har derfor ikke sovet mere end 10 min. af gangen siden kl. 03.00, og når man ikke får sin søvn går man rundt i en form for zombie tilstand.

Vi er ikke altid så overskudsagtige, som det måske kan fremstå. Det synes jeg er vigtigt at få slået fast. I får jo kun indblik i de sundhedsrelaterede ting og så kan vi måske virke lidt “for meget” og helseagtige. Det er vi slet ikke. Vi har det lige så hårdt som alle andre nye familier og både vrisser af hinanden i ny og næ ligesom, at vi i ofte har lyst til at hoppe på en pizza frem for at tilberede sund mad. Overskud er der ikke meget af og netop derfor er det så vigtigt for os, at vi får bevæget os og spist sundt, så vi får lidt mere energi til at klare de lange dage med en lille baby.

Jeg ammer ikke længere desværre, da han ikke tog nok på. Hvor træls det end er, så har det også sine fordele. Jeg kan tage ned at træne uden at skulle tilbage og give ham mad hurtigt igen. Rasmus kan tage del i madritualet ligeså og jeg kan både drikke engang imellem og farve hår. Man må jo finde de positive aspekter ved det, nu hvor det andet ikke lykkedes

Vi skal ligeledes snart holde dåb. Det bliver stille og roligt for den nærmeste famile hjemme hos os selv, men vi gider ikke lave maden selv.

Kan nogle af jer anbefale et godt sted at bestille mad udefra i Århus eller omegn? Vi har kig på Camillas Diner, nogen der har erfaringer med det sted? Det skal være tapas/fingermad, da vi ikke har plads til alle kan sidde ned og spise ved et bord. 

OBS: Billederne er fra Instagram. I finder os på Fit4livin

// Sylvester is almost 3 months old. I cannot believe how fast time flies by!

Jeg blev igangsat torsdag formiddag kl. 09.15. og skulle så afvente veer og ellers komme ind igen kl. 15.00 og få en pille til. Den næste pille fik jeg også, men imens CTG skanningen kørte kom de første veer allerede med 7 minutters mellemrum. Den sidste pille fortrød jeg derfor inderligt, da det blot gjorde at min veer kom ualmineligt hurtigt. Vi tog derefter hjem for at afvente endnu stærkere veer og de kom allerede få timer efter. Allerede kl. 19.00 måtte vi derfor forbi fødegangen, da mine veer nu kom med 2 til 3 minutters mellemrum og varede alt fra 50 sekunder til 1,5 minut. Som førstegangsfødende er det utroligt forvirrende, hvornår man skal kontakte fødegangen og tage afsted. Men afsted måtte vi, for jeg kunne slet ikke være i egen krop.

Nå, for at opsumere, så var fødslen ærlig talt en rigtig lang omgang. Jeg fik vestorm omkring kl. 21.00 (veer uden pauser), uden de rigtig gjorde noget. Jeg havde jo øvet vejrtrækning siden august i forbindelse med et Smertefri Fødsel kursus, men selv de teknikker svigtede undervejs. Jeg kan slet ikke huske de timer, og det føles som om man mentalt slet ikke var til stede. Derfor gik jeg også imod mine forestillinger om smertelindring og takkede ja til en epidural. Det blev min redning. Desværre udviklede jeg mig ikke nok undervejs og fik derfor både vandet taget + vedrop. Først kl. 09.00 næste morgen (!!) fik jeg presseveer og kl. 10.41 var han født. De presseveer er ærlig talt det mest smertefulde jeg nogensinde havde forestillet mig X 100. Jeg troede, at presseveerne var en lettelse oven på udvidelsesveerne, men jeg blev klogere

Desværre var pressefasen stressende for vores søn og hans hjertelyd faldt lige pludselig, så han skulle hurtigt ud. Af samme grund blev vi indlagt på Mor Barn afdelingen indtil igår, da de skulle holde ekstra øje med ham. Det var mindre sjovt. Men nu er vi hjemme og nyder at lære hinanden at kende. Bloggen vil derfor også blive nedprioriteret det næste stykke tid. Det er jo mega hårdt at få en lille baby. Men vi vender stærkt tilbage. Promise!

Indtil da vil jeg anbefale jer, at tjekke konkurrencen ud hvor I kan vinde en skijakke/vinterjakke fra SOS til 4.500 kr. Vinderchancerne er rigtige gode og man kan deltage indtil fredag midnat. En af dagene kommer der endnu en lækker julekonkurrence, hvor I kan vinde et über lækkert skønhedsprodukt fra Braun (jer på Instragram ved allerede hvad det er). Glæd jer!

// Our little son has finally arrived. His name is Sylvester and is so cute <3

Læserens e-mail:

Jeg skriver denne mail, fordi jeg har en lille bøn til et blogemne. Jeg gør gerne min historie kort….

Jeg har hele mit liv trænet 3-5 gange om ugen, og nyder hvert minut. Jeg er typen, som faktisk glæder mig til dagens træning og den lykke følelse, som jeg mærker indeni efter træningen. Derudover elsker jeg mad og spiser sundt og varieret. Jeg kan også sagtens spise kage, slik, drikke alkohol og alt det sjove, men det sker med måde. Min kæreste og jeg går og snakker om, at vi gerne vil have børn indenfor 1 år.

Nu kommer mit problem: Jeg har ikke haft menstruation i 2 år og hverken lægen eller gynækologen ved hvorfor. Jeg har været til undersøgelse to gange og venter lige nu på svar på nogle vigtige blodprøver. Da jeg var til gynækolog i forgårs, sagde han, at jeg skulle skære ned på min motion i en lang periode for at se om det er motionen, som gør, at jeg ikke menstruerer eller om de skal finde årsagen et andet sted. Jeg har haft en stor krise indeni i mit hoved de sidste par dage, fordi jeg elsker motion og tror faktisk jeg er afhængig af motionen! Derfor mener min kæreste og jeg selv, at det vil være sundt for mig, at bruge denne anledning til at se om jeg kan undvære motion i nogle måneder og på den måde få et lidt mere afslappet forhold til motion. Det er svært for mig, men jeg vil gøre det for min egen sundhed og fordi jeg gerne vil blive gravid på naturligvis.

Jeg spørger på baggrund af den første e-mail ind til hendes motionsniveau, da jeg ikke synes 3 til 5 gange motion om ugen lyder ekstremt eller som noget, der kan have indvirkning på ens menstruation. Men jeg kan heller ikke udelukke det, så jeg mener derfor hun bør følge lægernes råd i en overgang for at se om det gør en forskel. Jeg spørger desuden ind til kost, om hun er på nogen form for prævention eller om der stresses meget over arbejde/studie/andet. Alt virker tilsyneladende normalt.

Jeg får følgende svar tilbage:

Jeg har været til mange undersøgelser for at finde ud af, hvad der er galt og ingen kan finde svaret. Gynækologen og lægen fortæller mig bare, at jeg skal stoppe med at motionere, fordi det er det, som er årsagen, hvilket jeg ikke forstår. Jeg dyrker ikke motion mere end 3 gange om ugen, og det er ikke ekstremt. Det indebærer: 3 bodypump eller styrketræning med fri vægte sammen med min kæreste/veninde + 2 gange løb af 5-7 km afstand, så jeg vil bestemt ikke mene, at det er overdrevet. Men alligevel føler jeg, at jeg svigter min krop, hvis jeg ikke lytter til deres anbefalinger om at sætte motionen meget ned, fordi jeg jo virkelig gerne vil blive gravid på naturligvis, uden hjælp! Jeg føler også et pres fra min kæreste, fordi han gerne vil have børn indenfor nærmeste fremtid. Du kan godt se, at jeg står lidt midten af det hele, ikke?

Det er lidt kompliceret, især når jeg er så glad for min træning og det er så stor en del af mig, at være i god form. Det vil jeg ikke miste, men det bliver jeg nød til i en periode. Jeg vil selv mene, at jeg spiser rimelig regelmæssigt. Jeg tæller ikke kcal, så jeg aner ikke hvor meget mad jeg indtager. Men jeg ved en del om hvad en sund kost indebærer, så det drager jeg selvfølgelig nytte af

Jeg tager hverken p-piller eller andet. Jeg er ikke stresset, som sådan. Selvfølgelig lidt over studiet på universitet og alle det, som det nu kræver, men ikke ekstremt, overhovedet. Gynækologen gjorde mig særlig opmærksom på, at der er mange piger, som ikke har deres menstruation fordi de har et forkert billede af det ideale kropsideal. Han sagde, at alt det fokus der er på at have en markeret krop med store tonede muskler, både til kvinder og mænd, ikke kan menstruere samtidig, fordi kroppen bruger energi på at have overskud til træningen, fremfor at producere æg. Så jeg håber virkelig, at vi kan nå ud til en masse andre, som går med samme problem – hvem ved?

Min første tanke er, om man blot ved at stresse over ikke at have menstruation og at man gerne vil blive gravid på naturligvis, faktisk kan påvirke kroppen således, at den ikke opfører sig som den plejer? Jeg vil mene, at lægerne burde kunne give læseren en bedre forklaring, men jeg ved ikke hvor kompliceret det er, at fastslå hvad det skyldes? Jeg har aldrig selv prøvet det.

Har I selv prøvet noget lignende eller kender I måske nogen som har oplevet noget, der minder om læserens situation? Jeg ved, at hun er rigtig frustreret, så alle kommentarer og input vil blive værdsat af hende og kan måske også hjælpe andre?

Så jeg er faktisk ved at være klar til at han skal komme ud (vel og mærke når mit speciale er overstået, og ikke et minut før helst).

Tidligere i dag fik vi endvidere en strækvikle hjem bestilt over nettet, og vi skulle da lige teste den da det eftersigende skulle være lidt besværgeligt. Heldigvis har vi den mest forstående kat i verden, der mere end gerne vil hjælpe os med det. Tak Molly <3

// My baby bump is growing and our sweet cat, Molly, is helping us prepare for our little son’s arrival <3

Hvis nogen så det eller falder over et link til det online, må I endelige skrive.